Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole og Erik Lindsø, foredragsholder, forfatter og tilknyttet Rødding Højskole
Den 16. oktober sidste år skrev vi i en kronik i Jyllands-Posten, at vi fandt resultatet af en dugfrisk undersøgelse foretaget af Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) problematisk.
Undersøgelsen dokumenterede, at hvor forstandere og lærere indtil for få år siden boede på højskolen, bor nu kun 69 % af forstanderne på deres skoler, og kun 42 % af skolerne forlanger eller opfordrer deres lærere til at bo i nærområdet. Og stak man et spadestik dybere i tallene, viste det sig, at 17 % af højskolerne angav, at der slet ingen lærere boede på skolen, hvad der direkte strider mod lovbemærkningerne, hvor der står, at boligerne skal bebos af forstander og lærere!
Kronikken fik daværende kulturminister Mette Bock til at bede Slots- og Kulturstyrelsen om at indføre skærpet tilsyn. Styrelsen fandt frem til, at 15 højskoler ikke levede op til reglerne om enten antal af boliger, størrelse på boliger eller beboelse af forstander/viceforstander og/eller fastansatte lærere.
I forlængelse af Vifos undersøgelse lovede FFD’s bestyrelse på højskolernes årsmøde i 2018, at den ville arbejde for en styrkelse af bopælstilknytningen.
Ved årsmødet i 2019 kunne vi konstatere, at FFD’s bestyrelse intet havde foretaget sig. Formand Lisbeth Trinskjærs begrundelse var, at det ville man ikke, så længe ministeriet var i gang med sin undersøgelse. Det er selvsagt en dårlig undskyldning for ikke at gøre noget. Og vi indrømmer: Det gjorde os mistænksomme. Hvorfor denne nølen?
Derfor søgte vi den 14. august i år om aktindsigt hos Slots- og Kulturstyrelsen. Med aktindsigten kan vi med tilfredshed konstatere, at Slots- og Kulturstyrelsen har haft en fornuftig dialog med de pågældende skoler, og at der ganske hurtigt er indgået aftaler samt en plan for, hvordan de 15 skoler får rettet op, så de fremover lever op til gældende regler og praksis.
Nogle skoler har været hurtige til at få rettet op, andre har fået en tidsfrist på to år, en enkelt skole fem år. Blandt de 15 skoler er to repræsenteret med deres forstander i FFD’s bestyrelse. Det skriver vi ikke for at hænge nogen ud, men fordi vi her finder årsagen til bestyrelsens irritation over, at vi rejste sagen og det efterfølgende nøl med at få noget gjort ved ulovlighederne. Selvfølgelig skal bestyrelsen have rent mel i posen, før man betimeligt kan gå ind i sagen. Det ville have klædt FFD’s bestyrelse og formand Lisbeth Trinskjær at have tonet rent flag i stedet for at dække over, at man i bestyrelsen selv er en del af problemet.
Vi forventer handling
Vi ser med tilfredshed på, at man i ministeriet har følt sig foranlediget til at stramme op og ikke som i 2006, da problemet for første gang viste sig med hensyn til forstanderes bopælstilknytning, at slække på praksis. Således var det frem til 2006 almindelig praksis, at forstanderen boede på højskolen. Men tilskudsbekendtgørelsen var uklart formuleret; her stod der, at ”Forstanderen skal så vidt muligt bebo den ene (familiebolig)”. Det blev ændret til, at ”Bestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt forstanderen skal bo på skolen”. Dermed var der åbnet for det skred i forstandernes bopælstilknytning, som vi har kunnet konstatere over de senere år, og hvor lærernes ligeledes dalende bopælstilknytning er en del af samme tendens.
Det er derfor glædeligt at konstatere, at de 15 skolers manglende overholdelse af tilskudslovgivningen fører til en opstramning af praksis – og ikke til endnu en slækkelse af tilskudsreglerne.
Vi forventer nu, at FFD’s bestyrelse endelig vil sætte handling bag ordene og leve op til, hvad vi er blevet lovet i dette års handlingsplan, der blev præsenteret på årsmødet i maj, hvor der står, at foreningen vil arbejde for en ”Afdækning og beskrivelse af de praktiske forhold ved personaleboliger og undersøge og vurdere skolernes mulighed for at styrke boligsituationen”.
Mads Rykind-Eriksen og Erik Lindsø
Nu ser vi frem til forstandermødet den 22. november på Brandbjerg Højskole, hvor FFD’s bestyrelse har afsat tid til en drøftelse af bopælsundersøgelsen. Det undrer os imidlertid, at FFD’s bestyrelse har reserveret dette punkt til forstandermødet og ikke til medlemsmødet dagen før. Spørgsmålet om bopælstilknytningen er alt for vigtigt til kun at blive drøftet blandt forstandere. Sagen er i alles interesse og bør derfor diskuteres i et forum, hvor alle FFD’s medlemmer har adgang. Vi vil derfor anmode om, at bopælsundersøgelsen sættes på som et punkt til medlemsmødet.
På mødet ser vi også frem til en plan for, hvad FFD’s bestyrelse agter at gøre for at styrke bopælstilknytningen, sådan som den lovede tilbage på årsmødet i 2018, hvor der i handlingsplanen for det kommende år stod, at foreningen skulle ”Afdække mulighederne – bredt set – for at øge incitamenterne for både skole og ansatte (forstandere, lærere og øvrigt personale) til, at man kan bo på skolen og sætte fokus på hvordan bopælspligt, samvær, ansættelsesformer m.v. har – og kan få – indvirkning på opfyldelsen af højskolens formål og hovedsigte.”
Vi forventer nu, at FFD’s bestyrelse endelig vil sætte handling bag ordene og leve op til, hvad vi er blevet lovet i dette års handlingsplan, der blev præsenteret på årsmødet i maj, hvor der står, at foreningen vil arbejde for en ”Afdækning og beskrivelse af de praktiske forhold ved personaleboliger og undersøge og vurdere skolernes mulighed for at styrke boligsituationen”.
Vi noterer os en svækkelse i ordlyden. Hvorfor?
Vi agter at holde bestyrelsen fast på, at den nu, hvor ministeriet har afsluttet sit arbejde, og der er indgået aftaler med de 15 skoler, så de ikke fremover bryder fastsatte regler, kommer med konkrete og handlingsorienterede udspil til, hvordan forstanderes og læreres bopælstilknytning til højskolerne kan styrkes.
Læs bestyrelsens svar