Af Morten Gliemann
"Vi kan tilbyde et stort netværk, fordi vi er op i mod 1000 mennesker samlet på campus. Netværk er vejen til læring og til de kontakter og forbindelser, der gør dig i stand til at navigere i livet. Det fortæller Carsten Petersen fra Oures Skoleledelse og forstander på højskolen.
Dagen for besøg og interviews på koncernen kan hjemmesiden www.oure.dk melde: Højskolen totalt udsolgt! Gode nyheder. Man begyndte med en bar mark i det sydfynske, og står 20 år senere med en klar succeshistorie. Kommunen ville dengang bare være sikker på, at initiativtagerne ikke var "missionske, socialdemokrater - eller fra Tvind". Det fortæller en grinende Ole Hjorth, forstander for efterskolen. En anden hånd eller arm i Oures Skoleledelse. Man troede på et potentielt marked bestående af københavnske efterskoleelever. Man vidste, at Storebæltsbroen en dag ville stå færdig. Oures founding fathers fik ret: Højskolebladets udsendte må stå op hele vejen i Nyborg i en proppet bus. Det er fredag eftermiddag, og på stationen er perronen fyldt med elever. Men de skal kun den ene vej...
Værdigrundlaget for Idrætsskolerne i Oure distancerer sig fra det grundtvigianske, og Ole Hjorth er ivrig for at fortælle, hvordan kristelig anskuelse, nationalisme og romantisk kun kan "ende i DF", som han udtrykker det. Han ser den traditionelle forestilling om højskole, landlig idyl og small is beautiful som paternalistisk og passé. På samme måde hos Carsten Petersen mener Ole Hjorth, at størrelsen i sig selv faktisk er afgørende.
"Når det handler om at indgå i netværk - at skabe forbindelser - så er det da klart, at du har flere chancer, hvis der er mange kontakter at tage af. Det er jo det, de nye læreanstalter kan. Se for eksempel Roskilde Universitetscenter med deres enorme campus, eller se de virtuelle netværk på Internettet. De unge kan godt navigere i det", påpeger Carsten Petersen.
"Matthæuseffekten" og en undskyldning
"For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har", siger Ole Hjorth og ler begejstret. Det er ikke hver dag, at bibelcitater flyver gennem Oure Skoleledelses lokaler. Men det sker altså. Ordene er fra Matthæusevangeliet, og de hentes frem i et forsøg på at beskrive en logik, næsten en lovmæssighed:
"For det første har du folkehøjskolens iboende tendens til at male sig op i et hjørne, når man satsede på Grundtvig. For det andet har der været en historisk tendens til modstand mod det formelle kompetencegivende. Da bevægelsen, som både vi på Oure og dem på Tvind stod lidt udenfor, sagde nej tak til folkehøjskolen som kompetencegivende institution, ja så savede man den gren over", siger Ole Hjorth.
På den historiske baggrund fil Oure og Tvind succes. Så meget at betingelserne på markedet efter mange højskolefolks opfattelse blev forringet og forvredet. I maj 1996 skriver Weekendavisen: "Tvind. Folketinget lærte i denne uge, at det er svært at give totalitære systemer en smuk død". Et solidt flertal i Folketinget havde bakket op om daværende undervisningsminister Ole Vig Jensens lovforslag om at stoppe for udbetaling af tilskud til 32 navngivne Tvindskoler. Daværende formand for FFD, Søren Bald, som i de år også var forstander på Krogerup Højskole, var ude med riven. Opgøret med Skolesamvirket Tvind blev bittert, og formanden havde også kritiseret Oure. Ole Hjort bemærker dog i dag, at Søren Bald faktisk kom på besøg - og gav en undskyldning.
Campustanker i Rønde
Der tænkes også stort i Jylland. Forstander Ole Kamp, Rønde Højskole, bruger et moderne sprog, når han taler om højskole, vækst og ledelse: Management, organisationsudvikling, marketing, branding og coaching er bare nogle få.
"Jeg kan personligt ikke lide ordet "management". Det med at stå og piske en hest rundt i en manege, så den gør, som du vil. Det duer ikke i ledelse. Du skal finde ud af, hvor styrker og svagheder ligger hos de involverede aktører, og så skal du finde ud af, hvordan man bedst når de mål, som er opstillet i fællesskab". Ole Kamp har fået en daglig højskoleleder i Jens Lund Tranholm Damkjær til højskoledriften, samtalerne med elever og forældre, men han selv er blevet opgraderet til forstander for både efterskole og højskole. Ole Kamp har dog selv via faget "Etik" direkte fat i eleverne, så han ved, hvem de er, og de hvem han er. Han har også en hurtig forbindelse til en stærk bestyrelse, hvor der er store gensidige forventninger. Lige for tiden er det en virksomhedsplan for perioden 2009 til 2012. Ordet "campus" er blevet centralt også i Syddjurs, for skolerne har en afgørende rolle i udformningen af erhvervsudviklingen.
"Prøv at se på stedets historie. Christen Herskind startede folkehøjskole her i Rønde i 1897 med et missionsk udgangspunkt. Men Herskind havde også en ambition om, at ændre på kortet over Danmark. Det lykkedes så godt, at mere end 20 % af landets præster havde indledt deres uddannelser på Rønde Kursus. I 1936 kom efterskolen til. Højskolen kom før gymnasieskolen, der startede som såkaldt præliminær- og studenterkursus. I 1921 fik man statsankerkendelse og eksamensrettigheder", fortæller Ole Kamp.
Frisat til sparring
Efter ansættelse af en ny højskoleleder er Ole Kamp selv i højere grad sat fri til at sparre med det omgivende samfund. Der er stadig fokus på det studieforberedende og koblingen til medicinstudiet, til uddannelser inden for sygeplejerske, jordemoder er tydelige. Her tilbydes kompetence, så det vil noget. Kursusbeskrivelsen taler for sig selv:
"Du følger ca. 8 timer i kemi om ugen på Rønde Gymnasium og har højskolefag resten af ugen. Det giver dig den fordel, at du kan følge vores sygepleje-/medicinlinje og blive godt forberedt til en uddannelse indenfor sundhedssektoren."
Ole Kamp har lige været med til arrangementet Integrationsdøgnet inviteret af integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, og ser store muligheder og markeder for folkehøjskolen, når komplekse emner som integration eller klima skal mainstreames ind i virksomheden og dens udvikling.
"Det kan der skabes nye kurser af, og profilering af skolen er oplagt, når jeg selv har formuleret nogle tanker om Integrationsdøgnet. Det kan være på vores hjemmeside, eller det kan være i sparring med en repræsentant for en kommune langt borte, som måske gerne vil tilbyde deres unge nydanske et ophold på en folkehøjskole. Dér kommer vores kontakt og tilknytning til andre institutioner ind i billedet. Dér kan stordriften have sin berettigelse og styrke", slutter Ole Kamp.
A ndre positioner
Der sker løbende drøftelser om regelforenkling på ministerielt plan. Der sker rationaliseringer på kryds og tværs både hvad glæder universiteter og gymnasieskoler. Hovedlinjen er stadig, at folkehøjskolen gerne må fortage sig meget andet, men alt højskole skal være hovedaktiviteten. Man må ikke blive et appendiks til for eksempel en efterskole.
"Jeg kan godt se, at der kan være økonomiske eller andre motiver til at tænke i større enheder, i flere enheder eller i en mere kompetencegivende uddannelse. Altså formelt set. Men jeg mener stadig, at højskolen i Danmark skal kunne tilbyde det unikke, frie rum. Det er rigtig højskole, synes jeg. Set herfra virker det ikke relevant med sammensmeltninger af vores type kulturinstitution lige nu".
Det siger Rikke Forchhammer, nytiltrådt forstanderinde på Krogerup Højskole i Nordsjælland, på vejen hjem fra koncerter med koret Papaya i det nordjyske. Det er vel Sangens År.
For Folkehøjskolernes Forening i Danmark, FFD, handler det i høj grad om at se på højskolerne som kulturcentre. Forkvinde Helga Kolby Kristiansen siger:
"For bestyrelsen er der to sider i denne sag. På den ene side ønsker vi - helt i tråd med højskoletraditionen - at fremme råderum, fleksibilitet, samarbejde og nye muligheder, men vi ønsker også at fastholde en lovgivning, der er med til at værne om kernen og det unikke i skoleformen.
Højskolefolks lod er at finde nye veje, lytte til hvor græsset gror, udvikle og profilere egen skole, men også at fastholde ideen. Det betyder i praksis, at der skal være stor frihed til at udvikle skoleformen. Det kan være samarbejde skoler imellem om personale, faciliteter, undervisningsudstyr, maskiner m.v. Det kan også være samarbejde med eksterne partnere om faciliteter og investeringer. Mange højskoler fungerer jo som lokale kulturcentre, og derfor er det oplagt at indgå samarbejdsaftaler med kommuner og det lokale foreningsliv, og et sådant samarbejde kan da kun være til fordele for begge parter. Min egen skole har nu i mere end 20 år haft et forbilledligt samarbejde med kommunen om skolens svømmehal. Uden dette samarbejde havde skolen ingen svømmehal, og kommunen manglede svømmehalsfaciliteter. Et sådant forhold vil sagtens kunne overføres på mange andre felter. Samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner er jo i dag også en selvfølgelighed.
Fra Odder Højskole lyder lignende toner. Forstander Søren Winther Larsen kan se mange fordele i at dele ressourcer med de andre højskoler på egnen. Men han er ikke sikker på, at baglandet er med.
"Vi har jo tre højskoler liggende i samme kommune. Pensionisthøjskolen Rude Strand, Egmont Højskolen og Odder Højskole. Det ville jo være rigtig, rigtig fint hvis vi kunne deles om en pedel, en elektriker, en lærer som kan fortælle om egnen her. Det tænker jeg som administrator. Det handler om praktiske opgaver og reelle udgifter. Så tænker man, at det er der jo ikke modstand ideologisk i. Men nu kommer det: Vi er frie skoler med et værdigrundlag. De tre skoler har forskellige baglande med interesseorganisationer, repræsentantskaber og skolekredse. Når du ser en deling eller sammenlægning af ressourcer på den baggrund, så tror jeg alligevel ikke, at det er nogen god idé", konkluderer Søren Winther Larsen.
Redaktionen forsøgte at få en kommentar fra undervisningsminister Bertel Haarder. Vi fik skam også et venligt svar fra pressechefen, men da dette nummer af Højskolebladet* skulle researches og skrives netop i dagene omkring skolestart, blev tiden for knap.