Af Andreas Harbsmeier
Det kan ikke være nemt at være embedsmand i Undervisningsministeriet. I hvert fald ikke, hvis man har med højskolerne at gøre. Det var den klare fornemmelse, man fik på højskolernes årlige generalforsamling i Silkeborg i juni.
For et særligt prekært emne var den såkaldte betalingslov. Ikke umiddelbart det mest sexede emne. Alligevel var det det, der optog flest talere under generalforsamlingen. Problemet handler om, hvem der skal betale - stat eller kommune - når kontanthjælpsmodtagere skal på højskole. Her kommer Betalingsloven i spil. Loven handler kort fortalt om, at kommunerne skal betale for bl.a. kontanthjælps og dagpengemodtagere, når de er på højskole, hvis de er omfattet af betalingsloven. Er de det, betyder det, at kommunerne skal afholde hele udgiften til højskoleopholdet. Det vil de ikke. Kommuner og jobcentre vil pr. definition ikke vil støtte et højskoleophold, fordi de finder, at det bliver for dyrt for dem. Problemet er så, at det er uklart, hvornår elever er omfattet af betalingsloven.
Sagen er central for højskolerne, fordi man har som ambition, at unge, der er på kontanthjælp eller modtager dagpenge gerne skal hjælpes videre med en uddannelse eller til at komme ud på arbejdsmarkedet. Højskolerne har gode erfaringer med at hjælpe unge med at komme videre i uddannelsessystemet. Betalingsloven blokerer i vidt omfang for, at højskolerne kan gøre netop det.
Uklarhed om reglerne
I begyndelsen af i år rettede Folkehøjskolernes Forening på foranledning af et par højskoler i henvendelse til Undervisningsministeriet for at få spørgsmål på en række principielle spørgsmål, men har intet svar fået. Fra embedsværket havde man lovet svar inden generalforsamlingen.
Som sagt, så gjort. Få minutter inden undervisningsminister Troels Lund Poulsen gik på talerstolen til generalforsamlingen for at give udtryk for både sine gode intentioner og give tilsagn om tilskud til renovering af bygninger og højskolernes engagement i Kierkegaard-året 2013, afleverede han et brev til FFD's formand Helga Kolby Kristiansen.
Indholdet af brevet gjorde Troels Lund Poulsen rede for fra talerstolen:
"Jeg har overbragt et brev, da jeg kom, med et svar, der betyder, at Undervisningsministeriet stiller likviditet til rådighed, ind til der er enighed mellem de forskellige ministerier om fortolkningen
af betalingsloven."
I praksis altså intet svar på foreningens spørgsmål. Formanden følte sig heller ikke videre oplyst af brevet og skærpede tonen i sin beretning:
"Nu er tålmodigheden brugt op. Nu vil og kan vi ikke vente længere - vi må have et klart regelgrundlag, så vi kan rådgive skolerne," sagde hun fra talerstolen.
Men på det tidspunkt havde ministeren forladt forsamlingen.
I den efterfølgende debat var en række forstandere på talerstolen og efterlyste også klarhed om reglerne. Ole Lauth fra Egmont Højskolen sagde blandt andet, at "betalingsloven har direkte diskriminerende konsekvenser. Bestyrelsen skal arbejde videre med at få ændret og klarlagt lovgrundlaget."
I mellemtiden havde FFD's generalsekretær haft lidt tid til at læse brevet ordentligt igennem, og kunne lidt tøvende konkludere:
"I det principielle svar fra ministeriet har vi fået svar på noget at det, vi spurgte om. FFD sender en vejledning ud, der baserer sig dels på svaret fra ministeriet, men også på vores egen vurdering, i det vi ikke har fået endeligt svar på de nøjagtige rammer. Det ligger dog fast, at vælger man selv kontanthjælp fra, er man ikke omfattet af betalingsloven."
Siden årsmødet er der ikke kommet yderligere afklaring på området. Hverken Undervisningsministeriet eller Arbejdsmarkedsstyrelsen har givet entydige svar på, hvorledes højskolerne skal forholde sig.
Det er derfor ikke det sidste, der er sagt i den sag.