Af Helga Kolby Kristiansen
I sidste nummer af Højskole bladet udtrykker du din træthed over UBAK, (Undervisning af Bred Almen Karakter). Lad mig først rette en misforståelse. Lovændringen vedrørende UBAK skete ikke med Højskoleudvalget 2004 i forbindelse med indførelse af muligheden for kompetencegivende undervisning. Det skete allerede med 1999-loven på anbefaling af det daværende højskoleudvalg for at fastholde opmærksomheden på det almene i en periode, hvor højskolernes fagprofiler blev skærpet. Man ville styrke højskolernes anerkendelse, og ved at øge kravet til den almene undervisning fra en tredjdedel til halvdelen ønskede man at begrunde og forsvare skoleformen og imødekomme det generelt omsiggribende dokumentationskrav. Da vi to sad side om side i 2004-udvalget nikkede vi til, at de 50% skulle fastholdes, og det er rigtigt, at vi var meget opmærksomme på, at det almene skulle fastholdes for elever, der ønskede at kombinere højskole med kompetencegivende undervisning.
ned med kontrolfanen
Louis, når jeg læser din historie om en morgensamling på din skole, tænker jeg, at du har set dig træt på noget, som i virkeligheden ikke eksisterer. Jeg synes, at du snarere taler om at intellektualisere stoffet end, som der står i lovbemærkningerne, at undervisningen skal have "perspektiver af filosofisk, historisk, kulturel, politisk, samfunds- eller naturvidenskabelig karakter, hvori der indgår et menneske-, samfunds-, eller natursyn." Det var godt, at du ikke rejste dig og ødelagde en - i følge din historie - fremragende morgensamling. Den lever jo til fulde op til kravet. I alle de drøftelser, der har været ført i foreningen og med ministeriet, er det stærkt pointeret, at det ikke handler om at dræbe stoffet i Kloge-Åge-udlægninger, men netop om, at stoffet eller temaet indeholder perspektiver af…
Jeg synes, at du hæver kontrolfanen om UBAK højere, end virkeligheden kræver. I min optik kan der ikke sættes lighedstegn mellem, at det almene skal kunne dokumenteres og godtgøres og så kontrol. At godtgøre, at man lever op til lovens krav, er noget andet end kontrol. Når du så i stedet som dokumentation foreslår, at ministeriet skal indkalde skolernes forstandere som "det politiske Danmarks forlængede arm", ja så - hvis jeg forstår dig ret - har vi da sat os på den forkerte side af bordet, når skolernes frihed skal udfoldes.
Vel er der meget papirarbejde og lovmæssige petitesser, som kan køre en forstander træt, men det særlige krav til højskolerne om at godtgøre, at staten får livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse for pengene, finder jeg rimeligt for en skoleform uden nogen form for faglige krav og curriculum. Ikke mindst i disse tider, hvor vi ser, at andre tilbyder kurser, der er som hentet ud af et højskolekatalog. Her er det godt at vide og at kunne godtgøre, at højskolerne er unikke og derfor har den politiske anerkendelse og er statskronerne værd.