_{Af Jasper Gramkow Mortensen, forstander Oure Højskole og Ole Hjorth, skoleleder og medgrundlægger af Skolerne i Oure}

1000 unge fra 129 lande med vidt forskellig kulturel, religiøs og social baggrund har for nylig været gæster på 10 danske højskoler i forbindelse med UNLEASH og FNs 17 verdensmål.

Vi kunne på Oure Højskole med begejstring fortælle vores unge om den særegne danske lovgivning for højskoler og efterskoler. Vi kunne fortælle, at skolernes lovgrundlag bestemmer hovedsigtet som livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse – og at hver skole inden for disse rammer suverænt bestemmer sit eget værdigrundlag og dermed selv tolker de tre begreber ud fra den enkelte skoles kulturelle forankring og værdier.

Dette klare budskab blev forstået og højt værdsat af de unge fra alverdens lande. Det er derfor med dyb undren, vi kan konstatere, at grundtvigianske højskolefolk endnu ikke har forstået lovfællesskabets ramme omkring de frie og selvbestemmende højskoler. Senest har Mads Rykind-Eriksen og Erik Lindsø (M R-E og EL) i deres indlæg i Højskolebladet endnu en gang forsøgt at gøre deres eget grundtvig-koldske højskolesyn til det fælles grundlag for alle højskolerne og dermed også for højskoleforeningen.

"Der er altså intet belæg for, at en bestemt kristen-national tradition, den grundtvig-koldske, er de danske højskolers fælles grundlag."

 Jasper Gramkow Mortensen og Ole Hjorth, Oure Højskole

Som andre grundtvigianske højskolefolk vælger de at fremhæve livsoplysning, det historisk-poetiske og gøre Grundtvigs og Kolds idéer til højskolernes fundament og tradition. At de i den sammenhæng ignorerer lovens to andre vigtige kernebegreber – folkelig oplysning og demokratisk dannelse – er ganske givet ikke nogen tilfældighed. I Kristeligt Dagblad (12.08) har M R-E udbygget argumentationen ved at understrege, at han ser ”Grundtvig som det fælles fundament højskolerne står på.” Dette synspunkt bakkes ikke overraskende op samme dag af lederskribenten med slutordene: ”Hold den åndshistoriske fane højt. Tal om livsoplysning, folkelighed, kristendom og ånd. Syng med Grundtvig. Og gå så i kamp med virkeligheden.”

Inspirationen kommer fra mange kilder

Det er helt i lovens ånd, at Rykind-Eriksen, Lindsø og lederskribenten må formulere deres højskolesyn – men det er lige så evident, at deres højskoletanker ikke er indskrevet i loven. Højskoleforeningen må naturligvis tage udgangspunkt i samme kendsgerning. Der er altså intet belæg for, at en bestemt kristen-national tradition, den grundtvig-koldske, er de danske højskolers fælles grundlag. Det har Efterskoleforeningen i øvrigt for en række år siden taget til sig som følge af efterskolernes store udbredelse og folkelige succes.

M R-E og EL fremhæver i deres indlæg, at vi fra Oures side skabte heftigt diskussion i højskolekredse, da vi i midt 90’erne gjorde opmærksom på Georg Brandes´ betydning i dansk oplysningstradition. Det var ikke fordi, vi ville erstatte Grundtvig som højskolernes åndelige førerskikkelse med Brandes. Det var for at gøre opmærksom på, at det moderne danske samfund, oplysning og kultur står i gæld til tre kulturbærende bevægelser, der opstod som oprørsbevægelser i anden halvdel af 1800-tallet.

Ifølge vores opfattelse vil det være fatalt og anakronistisk, hvis højskoleforeningen skulle søge tilbage til et grundtvig-koldsk idégrundlag.

 Jasper Gramkow Mortensen og Ole Hjorth, Oure Højskole

Ud over den grundtvigske og liberale bonde- og højskolebevægelse taler vi om arbejderbevægelsen og dens kulturelle og sociale organisationer, herunder højskoler og oplysningsvirksomhed i byerne, og endelig den kulturradikale bevægelse med dens kritiske rolle i forbindelse med religion, traditioner og forældet pædagogik og kønsroller. Som vi i Oure ser det, er det netop samspillet mellem disse bevægelser, der er baggrunden for den moderne danske kultur, samfundsmodel og oplysningssyn – og dermed også den danske højskolelov og øvrige uddannelseslovgivning.

Endelig kan vi tilføje, at vores højskole også er præget af 1960’ernes og 1970’ernes internationale ungdomskultur, der satte nye værdier og standarder og i høj grad har præget kulturliv, pædagogik, samlivsformer og ligeberettigelse mellem kønnene – også i et globalt perspektiv.

I det lys er det for os og en række andre højskolefolk ikke muligt at forpligte os på et særegent dansk grundtvig-koldsk tankeunivers. Et tankeunivers der i høj grad er præget af nationalisme og førmoderne tænkning f.eks. i form af et bibelfundamentalistisk menneske- og verdenssyn.

Endvidere må vi tilføje, at Oures skolesyn, værdigrundlag og pædagogik er inspireret af en lang række internationale bevægelser og personligheder – eksempelvis Rousseau, Kant, Darwin, Freud, Sartre, John Dewey, Habermas – bare for at nævne nogle stykker. En moderne højskole må ifølge vores opfattelse være åben i sit oplysningssyn og hente inspiration fra mange forskellige danske og internationale kilder.

Og så er vi tilbage ved de store udfordringer, højskolerne står over for i den globaliserede og konfliktfyldte verden, de unge skal agere i. Hvis højskolerne skal kunne rumme disse modsætninger og unge mennesker præget af mange forskellige religiøse og kulturelle traditioner, er det ifølge vores opfattelse vigtigt at formulere et værdigrundlag, der ikke forhindrer et åbent møde og dialog. Vi må være sammen om at være sammen på højskolen, som Hal Koch formulerede det i forbindelse med åbningen af Krogerup Højskole, hvor han fremlagde sin opfattelse af demokratisk dannelse. I den forbindelse er det for os naturligt at tage udgangspunkt i den universelle menneskerettighedstænkning, der har sine rødder i den europæiske oplysning, og som kommer til udtryk i FNs idealer om verdensborgerskab.

Ifølge vores opfattelse vil det være fatalt og anakronistisk, hvis højskoleforeningen skulle søge tilbage til et grundtvig-koldsk idégrundlag. Vi mener, at højskoleforeningen skal fortsætte med at repræsentere og forsvare den enestående danske højskolelov, fremme de 68 højskolers fælles interesser og forsvare den brogede højskoleverden med højskolernes forskellige værdigrundlag og måder at leve op til højskolelovens vide rammer på.