Til maj skal højskolefolket stemme om, hvorvidt forstanderne skal bo på højskolen. Her er forslaget

Publiceret 08-03-2018

DEBAT Debatten om forstanderes og læreres bopæl har kørt hen over efteråret. Når højskolerne holder årsmøde til maj, skal forsamlingen tage stilling til to resolutionsforslag fra debattens ophavsmænd, Mads Rykind-Eriksen og Erik Lindsø. Her er forslagene

Resolutionsforslag til Folkehøjskolernes Forening i Danmarks generalforsamling den 3. maj 2018

Bopælstilknytning

Resolution nr. 1 

Generalforsamlingen pålægger bestyrelsen for Folkehøjskolernes Forening i Danmark at arbejde for at ændre højskoleloven, således at fremtidige nyansatte forstandere skal bo i den ene af højskolernes tjenesteboliger, der ligger indenfor den bygningsmæssige og geografiske enhed.

Resolution nr. 2

Generalforsamlingen pålægger bestyrelsen for Folkehøjskolernes Forening i Danmark at arbejde for at ændre højskoleloven, så det af de grundlæggende tilskudsbetingelser kommer til at fremgå, at skolen skal råde over mindst tre forstander- og lærerboliger. Den tredje bolig kan ligge uden for den bygningsmæssige og geografiske enhed.

Begrundelse

Resolutionerne ønskes vedtaget for at sikre og styrke højskolernes særpræg som en skole- og livsform, hvor bopælstilknytningen altid har udgjort en hjørnesten. Højskolens styrke udfoldes, når undervisning og samvær går op i en højere enhed - forankret i bopælstilknytningen, hvor forstander og lærere bor og lever i samme miljø som elever og kursister. 

Efter gældende lov skal en højskole råde over én forstander- og én lærerbolig, der begge er beliggende inden for skolens bygningsmæssige og geografiske enhed. Herudover kan en højskole efter eget valg anskaffe yderligere tjenesteboliger, hvortil der ikke er krav om beliggenhed. Ifølge tilskudsbekendtgørelsen træffer den enkelte skoles bestyrelse beslutning om, hvorvidt forstanderen skal bo på skolen.   

Hvor forstandere og lærere indtil for få år siden boede på højskolen, bor i følge undersøgelse foretaget af Vifo i 2017 nu kun 69 % af forstanderne på skolen, og kun 41 % af skolerne forlanger eller opfordrer deres lærere til at bo i nærområdet. Resolutionerne ønskes vedtaget for at stoppe denne udvikling, hvor det kan ende med mere at blive reglen end undtagelsen, at lærere og forstander bor udenfor skolen. Det er ikke ansvarlig højskolepolitik, at næste generation skal overtage en skoleform, hvor bopælstilknytningen i praksis næsten er afviklet.

På samme måde som eksamensfriheden er skrevet ind i højskoleloven for at skærme skoleformen, ønsker vi at bopælstilknytningen for forstanderne skrives ind i loven. Forstanderne har ifølge højskoleloven den daglige ledelse af skolen og det pædagogiske ansvar for den enkelte skole, og det er derfor vigtigt, at forstanderen har kendskab til skolens dagligdag og er til stede på skolen i så stort omfang som muligt. 

Herudover ønsker vi at styrke skoleformen ved, at højskolerne fremover skal råde over mindst tre boliger, således at minimum to af skolens lærere kan bo på eller ved skolen. Af praktiske hensyn foreslår vi, at den tredje bolig kan ligge uden for den bygningsmæssige og geografiske enhed, som højskolen udgør, og at de skoler, som ikke allerede i dag råder over mindst tre tjenesteboliger, får tid til at erhverve en ekstra bolig.

De ændringer, som resolutionerne lægger op til, vil styrke højskolernes særlige kvaliteter og derved medvirke til at fremtidssikre skoleformen.

Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole og Erik Lindsø, foredragsholder og forfatter og tilknyttet Rødding Højskole.


Traditionsdebatten

Hent flere