Af Mikkel Vinther, projektleder for De Digitale Ambassadører, som har til huse på Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet. Desuden lærer på Krogerup Højskole
Jeg mødes ind i mellem med min klogeste politiker-ven, Marianne Jelved. Hun er blandt meget andet tidligere kulturminister og et enormt erfarent folketingsmedlem. Jeg har over nogle møder diskuteret den digitale verdens udfordringer med Jelved og problematiseret de store tech-virksomheders monopolitiske magt, overvågningskapitalismen, den offentlige digitaliseringsiver og meget mere. Og på et tidspunkt sagde hun så til mig:
”Vi har brug for en digital Grundtvig. Én der med det kunstneriske sprog kan formidle den digitale verdens mekanismer og problemer bredt ud til borgerne.”
Jeg er enig. Og i en periode har jeg endda formastet mig til at påtage mig selv den titel: Den Digitale Grundtvig. Selvom brugen af Grundtvig som symbol selvfølgelig mest er ment som et kækt billede på, hvordan vi får nogle af fortidens folkeoplysende ambitioner til at klinge ind i nutidens globale udfordringer, så sætter Jelved her hovedet på sømmet: Vi mangler bred folkelig oplysning om den digitale verdens mekanismer og problemer.
Samfundsdeltagelse kræver viden om den digitale verden
Du skal kende til den digitale verdens mekanismer for at være en dannet, deltagende medborger i dag. Derfor har min mission de sidste fire år været at skabe folkelig bevidsthed om den digitale verdens bagvedliggende mekanismer.
Derfor startede jeg faget Det Digitale Menneske på Krogerup Højskole for fire år siden, hvor vi med eksperimenter, diskussioner og besøg af jurister, professorer, politikere og tech-giganterne selv forsøger at sparke døre ind og kræve svar på, hvor udviklingen går hen.
Derfor har jeg lige nu viet mit liv til at uddanne Digitale Ambassadører, der i skrivende stund er et hold af 13 unge på 19-27 år, der underviser på efterskoler.
Derfor har jeg sammen med et stærkt hold af forskere og undervisningseksperter skabt det store forskningsbaserede undervisningsmateriale LIKE, redigeret af Vincent Hendricks og Camilla Mehlsen, målrettet folkeskolens udskoling og ungdomsuddannelserne.
Vi mangler digital bevidsthed
Den ’branche’, jeg er en del af, arbejder meget med digital dannelse. Det er godt og vigtigt. Men i øjeblikket vokser en erkendelse sig stærk i mig: Måske har vi i vores iver efter at diskutere regler og normer – dannelse og etiske retningslinjer – glemt, at vi som befolkning mangler grundlæggende forudsætninger for overhovedet at kunne tale om reglerne i brætspillet: vi kender slet ikke spillepladens landskab og brikkernes indbyggede manøvrebegrænsninger.
Det, vi i første omgang mangler, er digital bevidsthed. Vi mangler en grundlæggende forståelse for, hvordan den digitale verdens aktører og mekanismer fungerer, tjener penge, sorterer indhold, samler fodspor, udøver magt og meget andet.
Teknologiske mekanismer og menneskelige faktorer
Jeg er en del af projektet Digital (Ud)dannelse ved Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet som er støttet af Trygfonden - og her arbejder vi ofte med to kategorier af faktorer, der har indflydelse på vores digitale liv: 1) teknologiske faktorer og 2) menneskelige, socialpsykologiske faktorer.
De teknologiske faktorer er algoritmer, digitale data-fodspor, digitale forstyrrelser, annonce-økonomien som forretningsmodel, kunstig intelligens og meget, meget andet.
De menneskelige, socialpsykologiske faktorer kredser om menneskets evige sociale påvirkning i grupper, og her forsøger vi at kortlægge, hvordan vi nogle gange opfører os som lemminger eller er ofre for en tilskuer-effekt, fordi gruppepåvirkningen er stærk og umulig at gennemskue. Online er stort set alle signaler, vi sender, offentlige, og det bombardement af offentlige signaler er med til at påvirke vores holdninger, adfærd og relationer. På den måde kan gruppedynamikker nogle gange få individer til at handle dumt, selvom det egentlig er fornuftigt – tænk bare på Umbrella-sagen.
Digitalt medborgerskab
Jelveds kommentar handler om Grundtvig og om den brede folkelige vækkelse gennem det poetiske sprog. Hun mener, vi har brug for en digital Grundtvig. Men al den snak, eller skal vi nærmere sige samtale, om digitalt dannede, deltagende medborgere, giver ligeså stærke mindelser til en af mine andre, store helte: Hal Koch. Teolog, aktivist, første forstander på Krogerup Højskole og kendt for sit glødende engagement i demokratiseringen af ungdommen efter anden verdenskrig.
Selvfølgelig kan oplysnings-koryfæerne ikke reduceres til at være symboler for den samfundsforandring, jeg ønsker, men nu hvor jeg alligevel er gået i gang med at genaktualisere de store åndelige personligheder i en ny digital kontekst, så har vi altså også brug for en digital Hal Koch – i særdeleshed baseret på de to kongstanker: 1) Demokratiet skal vindes for hver generation og 2) befolkningen må gå fra at være forbrugere til borgere.
Vi forbruger vores opmærksomhed og investerer vores data uden at være bevidste om, at vi ingen rettigheder har. Det er Facebook, der ejer din Facebook-profil, og det er Google, der bestemmer, om du egentlig eksisterer online. Og som det ser ud nu, er det den danske stat, der har definitionsretten på, hvad din personlige sundhedsdata, kriminalitets-data og socialydelse-data bliver brugt til.
Vi må blive til digitale borgere og bosætte det digitale, demokratiske rum – som den første generation, der har muligheden for at gøre netop det.
Vi må kræve en række digitale borgerrettigheder, der kan fungere som en slags Digital Grundlov, som forsker Mads Vestergaard og jeg foreslog i Politiken i april.
Den nødvendige folkeoplysende indsats
Bare lige for at slå det fast: Jeg ser ikke mig selv som Den Digitale Grundtvig. Den Digitale Grundtvig, forstået som den nødvendige, brede, folkeoplysende indsats om den digitale verden, er hele den folkeoplysende tradition – og derfor også højskolerne.
Vi skal selvfølgelig gøre en indsats hos de mange unge højskoleelever, men min oplevelse er, at den digitale bevidsthed er ganske stærk hos flere unge. Hos de højskoleelever, efterskoleelever og studerende som jeg møder, i al fald.
Anderledes ser det ud hos andre segmenter i befolkningen. Amerikanere over 65 år deler op til syv gange så mange artikler på Facebook fra fake news-hjemmesider som de 30-34-årige. Det viste en undersøgelse fra New York University og Princeton University, der udkom i starten af året. Og selvom det er amerikanske tal, oplever jeg også den tendens, som undersøgelsen afspejler: I øjeblikket udvikler der sig et befolkningsmæssigt A- og B-hold i forhold til digital bevidsthed, hvor alder blandt andet spiller en stor rolle. Den generationskløft må vi nedbryde.
Udfordringerne ved vores nye digitale verden er verdens nye vilkår. De forsvinder ikke, men udvikler sig konstant, og vi må som højskoler og civilsamfund lære at leve i og oplyse om den evigt-omskiftelige tilstand på bedste vis. Det er hårdt, det er svært, men det er vores opgave.
Fire digitale koncepter du skal kende
For at være en dannet, deltagende digital medborger i dag skal du kende til den digitale verdens mekanismer. Både de menneskelige, socialpsykologiske af slagsen, men i særdeleshed også de teknologiske. Og du, kære kroniklæser, skal selvfølgelig ikke snydes. I mit foredragskoncept ’Det Digitale Bevidsthedsshow’ oplister jeg ti ’teknologiske koncepter’ – og her får du fire af de vigtigste.
Opmærksomhedsøkonomi
Mængden af information buldrer fremad, men for at forbruge information skal vi mennesker bruge vores opmærksomhed. Og mængden af tilgængelig opmærksomhed vokser ikke på samme eksplosive måde. Vi har stadig kun 24 timer i døgnet og kan stadig kun læse én bog, lave én lektie eller skrive én besked ad gangen. De store teknologigiganter m.fl. tjener deres penge på at fange og fastholde din opmærksomhed og præsentere dig for reklamer – og det har skabt en enorm kamp for den knappe ressource; det har skabt en reel opmærksomhedsøkonomi.
Digitale forstyrrelser
Med internettets forretningsmodel, der er opbygget omkring annoncer, er der derfor meget naturligt opstået en voldsom kamp for din opmærksomhed. For dig betyder det, at du nok også oplever, at din opmærksomhed bliver fanget – af alt lige fra Messenger-beskeder, breaking news-opdateringer og Snapstreak-påmindelser. Så hvis du oplever at have problemer med at holde koncentrationen, så er det ikke kun din egen skyld. På den ene side af skærmen er der nemlig kun dig til at modstå de tusindvis af højtuddannede og vellønnede teknologidesignere, der sidder på den anden side, og som har som deres ypperste mission at fange og fastholde din opmærksomhed.
Digitale data-fodspor
Alle dine bevægelser og fodspor online opsnuses og benyttes for at lære dig bedre at kende. Det gøres for at kunne forfine teknologitjenesterne, så du får endnu mere ud af dem ved dit næste besøg. Tænk på YouTube, der langsomt personaliseres, så tjenesten passer til dig. Derfor er det også vigtigt, at du har bevidsthed om, at du hele tiden sætter digitale fodspor, som kan deles op i to kategorier: De synlige og de usynlige. De synlige digitale fodspor kender du måske, det er eks. de likes, kommentarer og søgninger du foretager dig. De usynlige digitale fodspor kender de færreste til, og det dækker bl.a. over din lokation, dit tastemønster og hvor meget tid, du bruger på at læse, bladre billeder eller se video på det enkelte opslag.
Algoritmer
Algoritmer har enorm indflydelse på, hvilken offentlighed du får præsenteret gennem dine sociale feeds og søgemaskiner. På den ene side giver algoritmen i f.eks. Google dig mere præcise søgeresultater, men på den anden side er der store udfordringer ved algoritmer, da de er mekaniske og ikke (endnu) kan skelne mellem sandt og falskt.