Af Olav Hesseldahl, initiativtager til Grundlovsfesten, tidligere elev på Askov Højskole og cand.mag. i filosofi
På en umærkelig, næsten usynlig måde er demokratiet der ligesom bare. Det har indfundet sig som en grundtilstand i vores samfund, og vi er blevet så vant til det, at vi glemmer det. Lidt som vores rene grundvand. Det er først, når demokratiet ikke virker, at vi opdager det.
Jeg godt lide at betragte demokratiet som et fyrfadslys: Det kan modelleres, hvis det er varmt, og formes, som man ønsker det. Men er stearinen kold, så størkner den og bliver hård. Men det findes stadig. Og når vi går til ét af de fire valg i Danmark – folketingsvalget, kommunalvalget, regionsrådsvalget eller til EU-parlamentsvalget – tænder vi en lille flamme. Vi opvarmer stearinen og modellerer demokratiet igen. Og det er vi gode til i Danmark!
Af dem, vi ynder at sammenligne os med – vores nordiske søsternationer – er danskerne dem, der stemmer mest til valg. I gennemsnit ligger deltagelsen ved nationale valg på 85,6 % i Danmark, 84,9 % i Sverige, 82,1 % i Island, 77,5 % i Norge og 69,6 % i Finland.
LÆS OGSÅ Søs Marie Serup: ”Vi bliver ikke sunde demokrater af at spise på McDonalds hver aften”
Men nu er demokrati jo ikke det samme som valgdeltagelse. Vi reducerer demokrati til politik ved at tænke sådan. Hvad er demokrati så?
Jeg har arbejdet med demokrati og på at få unge til at engagere sig i demokrati gennem et årti, og jeg er næstforperson for Danmarks største demokratifestival, Folkemødet på Bornholm. Derfor ved jeg, at svaret stritter i mange retninger.
Demokrati er at arrangere eller deltage i en demonstration eller ytre sin holdning til en morgensamling på en højskole. Jeg vil vove påstanden, at vi sætter ild til fyrfadslyset, hver gang vi foretager en handling, der dyrker og styrker fællesskabet. Okay, det kan jeg godt høre er en lidt bred beskrivelse af demokratiet, men det er også pointen.
Jeg tror, demokratiet har det store problem, at styreformen både er et fundament, vi ikke lægger mærke til, og samtidig er det indlysende betydningsfuldt.
Tvetydigheden gør det selvsagt svært at hylde og fejre demokratiet. Når vi ovenikøbet reducerer demokratiet til politik og deltagelse i valg, efterlader vi demokratiet et koldt sted. Som et udbrændt stearinlys. Har vi det fællesskab, vi ønsker os i Danmark? Har vi lyst til at engagere os i demokratiet? Har vi kærlighed til grundloven?
Jeg godt lide at betragte demokratiet som et fyrfadslys: Det kan modelleres, hvis det er varmt, og formes, som man ønsker det. Men er stearinen kold, så størkner den og bliver hård
Olav Hesseldahl
Et land, hvor demokratiet og fællesskabet er særdeles varmt, er i Norge. Jeg er norsk gift, og har derfor deltaget i knap et dusin nationaldage i Norge. Den 17. maj er det Norges fødselsdag, og jeg skal love for, at det er en festlig fejring. Man mødes med venner klokken 7.00 til morgenmad, børnene går i optog fra skolerne, og man runder dagen af til store fester med familien. Dagen har sågar fået et navneord: 17. maj.
Festlighederne, der udspiller sig samme dag hvert år, er en stor demokratimanifestation, hvor man hylder fællesskabet og frihederne. Det er årets vigtigste dag for Norge.
Ringer en klokke, hvis jeg siger 5. juni? De fleste forbinder måske dagen med fars dag. En kommerciel, åndsforladt, bedaget markering.
Men hallo! 5. juni er det tætteste, vi kommer på en dansk nationaldag. Det er dagen, hvor vi for 174 år siden fik Grundloven, der også markerer fødselsdagen for institutioner som folkeskolen, folkekirken og Folketinget. Det er en kæmpe dag for vores nationale fællesskab.
Men selv om der findes positive undtagelser såsom Grundlovsfesten på Rødding Højskole og Demokratifestivalen i Ollerup, er det er en fattig og kold national bevidsthed og bevægelse, vi har her i landet den 5. juni. I år er det 70 år siden, Grundloven sidst blev ændret. Det er den længste periode hidtil uden ændringer, så der er en ret stor sandsynlighed for, at vi skal til folkeafstemning om en revidering af Grundloven inden for en kort årrække. Kan du nogle paragraffer?
LÆS OGSÅ: Højskolebladet lancerer kronikkonkurrence: Hvad er samfundets mest oversete problem?
Vi kan lige så godt begynde at styrke vores kendskab til Grundloven – og jeg tror, vi skal begynde med at vække vores følelser for den. At vi fejrer Grundloven. Måske kan vi lære noget af nordmændenes fest den 17. maj?
Højskoleelever har som regel mødt en nordmand på deres ophold, for nordmændene elsker de danske højskoler! Hvis I er på højskolen den 17. maj, vil jeg opfordre jer til at fejre Norge med dem. Og så kan I måske spørge jer selv og jeres højskolevenner, om I skulle holde en fest den 5. juni – for fællesskabet og friheden, som i den grad er under pres ude i verden. Måske endda tænde et lille stearinlys?