Af Mads Thorup Thomsen, journalist
Tidligere sad de internationale elever med en oversætter-makker til morgensamlinger på Idrætshøjskolen Sønderborg og fik simultantolket oplægget.
Men i sommer fandt skolen en teknologisk løsning, der gør den menneskelige oversætter unødvendig: En lille, hvid elektronisk øresnegl, der ligner en airpod.
Højskolen har købt otte simultanoversættende øresnegle fra firmaet Timekettle, og i stedet for at udpege en menneskelig oversætter eller være nødsaget til at lave morgensamlinger på engelsk tolker den trådløse øresnegl live ved hjælp af kunstig intelligens.
Dermed kan internationale elever sidde i foredragssalen og høre morgensamlingen på deres eget sprog med en elektronisk genereret stemme i øret.
”Tidligere har vi oplevet udfordringer i den daglige pædagogiske praksis med oversættelse, for vi har et princip om, at vi vil lave højskole på dansk. Men vi vil omvendt gerne have, at det er muligt for elever med andre sprog at deltage,” fortæller lærer Tobias Bang, der stod for indkøbet af de oversættende øresnegle på Idrætshøjskolen Sønderborg og kalder dem indtil videre en forsøgsordning.
LÆS OGSÅ: 2. pladsen i Højskolebladets kronikkonkurrence: Vi er tydeligvis ikke bange nok for AI – måske fordi den er en kvinde
Skolens erfaring var, at en oversætter-makker – eller dét at samle alle eleverne med en lærer i hjørnet, der simultantolker – var lidt forstyrrende for oplægget. Dette problem løser øretsneglen fremover.
Til gengæld er den her på forårssemestret unødvendig, fortæller Tobias Bang, for i år er højskolens internationale elever i forvejen gode til dansk, mens efterårets elever nåede at benytte den.
”Jeg oplever, at de internationale elever i højere grad kan være med på samme præmisser som de øvrige. De forstår, hvad det handler om, og det er nok til, at de tør komme med kommentarer,” siger han.
Værktøjet har dog også sine begrænsninger. Den er bedst til de store sprog, som den har mest data om, og er for eksempel god til dansk-engelsk, men mindre god til dansk-islandsk. Samtidig har teknologien det svært med danske stednavne, som den ikke kender.
I længden håber Tobias Bang alligevel, at øresneglen også kan bruges i det daglige samvær i fritiden, så de internationale elever kan forstå samtalerne på elevgangene og i køkkenet. Han tror, at den kan medvirke til, at eleverne hurtigere lærer dansk.
”Der kommer altid et punkt, hvor de begynder at slå over i dansk, og så er de langt, men det tager lang tid, før de bliver trygge nok til at gøre det. Uden at jeg kan sige det med sikkerhed, tror jeg, at oversætteren kan give hjælp til, at de hurtigere når det punkt, fordi de får nemmere ved at følge med.”
AI på højskolerne
Øretolken er blot ét af mange eksempler på, at kunstig intelligens bliver inddraget på højskolerne. Her er der tale om den tekstgenererende type, som vi også kender fra for eksempel Google Translate eller den frit tilgængelige chatbot ChatGPT, der blev rullet ud i slutningen af 2022.
På Vallekilde Højskoles tilrettelæggerlinje tager de en anden type kunstig intelligens i brug, nemlig den billed- og videogenererende AI. Til en teaterforestilling på Odsherred Teater leverer holdet billeder og videoer af forskellige fiktive fremtidsscenarier, altså billeder de ville have svært ved at skyde på kamera i virkeligheden, men som bliver skabt via programmerne Midjourney og Runway.
Jeg oplever, at de internationale elever i højere grad kan være med på samme præmisser som de øvrige.
Tobias Bang, lærer på Idrætshøjskolen Sønderborg
Dette forårssemester er første gang, højskolen prøver det, fortæller underviseren på tilrettelæggerlinjen, Marike Jensen.
”Min kollega og jeg talte sammen i efteråret, og jeg sagde, at vi burde have det som mål, at vi nåede at bruge AI i efterårssemestret, men det gjorde vi ikke, for vi havde ikke et projekt, hvor det passede ind som nu. Vi synes generelt, at vi er nødt til at tænke AI ind som et værktøj, for det er den vej, udviklingen går. Så vi er nødt til at være åbne for det i stedet for at blive bange for det og holde os på afstand,” siger hun.
Projektet med de fiktive fremtidsscenarier varer fem-seks uger her på forårsopholdet, fortæller Marike Jensen.
”Det er svært som tilrettelægger at lave billeder af noget, der ikke er sket endnu. Derfor syntes vi, det var et godt projekt – ikke bare fordi vi skulle bruge den nye teknologi, men fordi det gav mening at bruge den til at lave billeder af et tema, hvor vi ellers hurtigt ville mangle billeder,” siger hun.
LÆS OGSÅ: Vinderen af Højskolebladets kronikkonkurrence: Hvornår får vi sikkerhedsseler i vores digitale trafik?
Projektet ender sandsynligvis med at blive en blanding af AI-genererede billeder og materiale, som eleverne optager på gammeldags manér, fortæller Marike Jensen. Eleverne har taget godt imod projektet, men eleverne reagerer blandet på programmerne, som skaber billederne.
”Eleverne deler sig lidt – nogle bliver frustrerede over, at det er svært at få programmerne til at gøre det, de gerne vil have. Men de siger også, at det er fedt pludselig at kunne skabe billeder, som vi ellers aldrig ville kunne skabe.”
Et tveægget sværd
Anders Søgaard er professor i datalogi og filosofi ved Københavns Universitet. Spørger man ham, hvad man som højskole skal være opmærksom på, hvis man ønsker at inddrage de nye AI-teknologier, forklarer han, at kunstig intelligens er et tveægget sværd, der både rummer muligheder og risici.
Et af potentialerne ved AI-sprogmodeller såsom ChatGPT eller Idrætshøjskolen Sønderborgs oversættelsesredsskab er, at det kan være med til at skabe en større tilgængelighed og inklusion af elever.
”Oversættelse med kunstig intelligens er et oplagt værktøj for at undgå, at for eksempel højskolerne bliver en lukket klub. På den måde kan alle komme til Danmark og få en god oplevelse. Kunstig intelligens er mange ting, og sprogmodeller eller generativ kunstig intelligens er så det sidste skud på stammen. I dem er der et stort potentiale til at demokratisere uddannelse. De kan omformulere tekster, så de er lettere at gå til og på den måde gøre det lettere for eksempelvis ordblinde at gå til undervisning. Sprogmodellerne kan også skabe undervisningsmateriale på forskellige niveauer. Eller de kan medvirke til, at nogle, der lige er kommet til Danmark, kan deltage i højskoleundervisning. De kan altså være med til at give dem med dårligere kort på hånden adgang til at være med sammen med os andre,” siger Anders Søgaard.
LÆS OGSÅ: Grundtvig-forsker jubler over udsigten til at skulle nærstudere Højskolebladet ved hjælp af hardcore matematik: ”Jeg skal bare sidde og lege! Det bliver en fest!”
Professoren, der er forfatter til bogen Kunstig intelligens bagfra, peger dog også på, at der altid er en risiko ved at indføre disse teknologiske værktøjer. Han eksemplificerer det ved det, han kalder ”GPS-paradokset”:
”En GPS er jo en super god opfindelse. Den hjælper os til at bruge mindre tid på at finde rundt, så vi kan bruge mere tid og energi på at nå de ting, vi gerne vil. Men den gør os også dårligere til at finde rundt. På samme måde er en lommeregner rigtig smart, men den gør os dårligere til hovedregning,” siger han.
”I undervisningssammenhæng kan man være bekymret for, at det er så let at bruge chatbots, at vi forsømmer at øve noget, der faktisk er vigtigt for os at øve. Vi bliver mere effektive til at skrive en dansk stil, fordi den kan gøre noget af arbejdet for os, men vi springer også en proces over, som måske er kognitivt vigtig for os at træne,” siger han.
Det er let at forestille sig, at udrulningen af AI-teknologier tager noget af vores daglige træning fra os, forklarer han.
”Men omvendt er det også svært at stille sig på hælene og gå imod teknologier, der er en adgangsbillet for nogle, der ellers ville være dårligere stillet,” siger han.
Almen AI-dannelse
På Engelsholm Højskole har lærer Marius Juul Nielsen indtil videre valgt ikke at inddrage AI i sin undervisning i audiovisuel kunst. Det skyldes, at han er skeptisk over for det store klimaaftryk, som brugen af teknologierne har, og at han personligt ikke er særligt interesseret i AI-genereret kunst.
”Mit fag handler om at gøre eleverne i stand til selv at skabe noget på deres computer. Så virker det ikke lige så interessant at bede computeren om at gøre det automatisk. Jeg synes ikke, det flytter eleverne nok kunstnerisk. Personligt vil jeg også meget hellere selv vide, hvordan man manuelt gør de her ting. Man kan også sige: Man kan købe kopper overalt, men vi tager jo stadig på højskole for at lære at lave keramik,” siger han.
Vi bliver mere effektive til at skrive en dansk stil, fordi den kan gøre noget af arbejdet for os, men vi springer også en proces over, som måske er kognitivt vigtig for os at træne
Anders Søgaard, professor i datalogi og filosofi
Selvom Marius Juul Nielsen ikke bruger AI som redskab i sin kunstneriske undervisning, holder han oplæg om kunstig intelligens til højskolens samlinger, og han mener, det har en vigtig plads i den almene dannelse.
”En del af den demokratiske dannelse at, at vi skal have en samtale om de ting, der kan udfordre demokratiet. Der er eksempelvis en demokratisk dannelse i at blive i stand til at opdage, når man bliver præsenteret for AI-produceret materiale, så vi ikke bliver manipuleret. Ligesom sociale medier gør noget ved os, gør AI det også, og vi er nødt til at engagere os i samtalen om, hvordan AI kommer til at påvirke vores liv,” siger Marius Juul Nielsen.
Han vil gerne længere, end at AI enten bare er fantastisk eller uhyggeligt, som er de to reducerende konklusioner, han tit synes, diskussionerne strander i. Det er givtigt at forsøge at opnå en teknisk forståelse for, hvordan kunstig intelligens som programmerne ChatGPT og Midtjourney faktisk virker, mener han.
Men det er svært stof, så når Marius Juul Nielsen holder oplæg om emnet, tager han eleverne med ud i højskolens park, hvor de stiller sig op i to akser. Han vælger et karaktertræk til hver akse – det kan være øjenbrynsfarve og farven på deres t-shirts – og så fordeler eleverne sig ud på akserne. Jo tættere de står på hinanden, jo mere minder de om hinanden i forhold til kendetegnene.
Øvelsen skal illustrere, hvordan et neuralt netværk forstår data som positioner i et rum, man kan bevæge sig rundt i, forklarer han. Det er en øvelse, han har taget fra den digitale kunstner Andreas Refsgaard, der har skrevet bogen Skabt af kunstig intelligens?
LÆS OGSÅ: Grundtvig var den første blogger
Også på Rønde Højskole har de erfaringer i at inddrage AI som undervisningsemne. Steffen Synnestvedt Tornbjerg, der er lærer på linjen Business and Economics, underviser eleverne i AI, når det gælder emnet innovation.
”Vi kigger på forskellige teknologiske opfindelser og hvor meget, de betyder. Fra et teoretisk perspektiv bruger vi noget, der hedder Gartner Hype Cycle, der handler om, hvordan vores forventninger er til ny teknologi. Vi snakker om innovationshøjde og sammenligner det med internettet og andre historiske opfindelser,” forklarer Steffen Synnestvedt Tornbjerg.
Selv bruger han af og til AI til at lave undervisningsmateriale, for eksempel ved at få ChatGPT til at opfinde fiktive foretningscases, som eleverne kan arbejde med og diskutere.
Og i hans sidefag i brætspil bruger eleverne AI til at lave prototyper af brætspillene eller grafik til dem.
Hvis professor i datalogi og filosofi Anders Søgaard skulle rådgive højskolelærere om, hvordan de kan undervise i AI, nævner han tre ting:
”Først og fremmest skal man vække elevernes nysgerrighed ved at vise, hvad den kunstige intelligens kan nu, og hvor diverst feltet er. Dernæst bør man forsøge at opridse det historiske perspektiv for kunstig intelligens – hvor det kommer fra, og hvad intentionerne med det er og har været. Og så kan man vise eleverne den diskussion, der udspiller sig for tiden om kunstig intelligens i den offentlige debat via podcasts, den videnskabelige litteratur eller på det politiske plan.”