af Jesper Himmelstrup
44.500 personer. Eller hvad der svarer omtrent til antallet af indbyggere i Roskilde. Så mange unge under 30 år lever i dag på kontanthjælp, og dermed er der i dag flere unge på kontanthjælp end før 2004, hvor højkonjunkturen satte ind, viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
"Jeg er overrasket over, at de unge under 30 år faktisk fylder så meget. Men vi kan konstatere, at mange unge forud for den økonomiske krise ikke var særlig godt rustede, fordi mange havde fravalgt uddannelse og blev lokket af gode penge på arbejdsmarkedet. Samtidig var mange af dem heller ikke medlem af en a-kasse," forklarer arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Han peger på, at billedet i dag derfor begynder at minde om 1980'erne, hvor et lignende antal personer endte uden for arbejdsmarkedet uden nogensinde rigtigt at finde fodfæste igen. "Det er trist, at vi har sat hele fremgangen fra de gode år over styr. Hvis ikke vi får vendt den udvikling, risikerer vi at tabe en generation på gulvet. Igen," understreger Erik Bjørsted. Og rådet til de unge er ikke til at tage fejl af.
"Se at få dig en uddannelse. Det er det, der bliver brug for i fremtiden," opfordrer arbejdsøkonomen.
I skole i 12 år
Men hvem er det så, der har ansvaret for de unges deroute? Samfundet eller de unge selv? Her findes naturligvis ikke et entydigt svar, men de høje frafald på uddannelserne tyder på, at uddannelsessystemet i dag ikke honorerer de unges krav.
"Men man kan spørge; Er der uddannelsestilbud nok til de her mennesker? I dag er der groft sagt kun mulighed for at vælge mellem to uddannelser; en erhvervsfaglig uddannelse og en gymnasial. Men måske er der brug for et tredje spor, som kan fange de knap så boglige unge, hvor der lægges større vægt på praktiske elementer," siger Erik Bjørsted.
I stedet for de nuværende ni års skolegang foreslår han desuden, at man i fremtiden har tolv års obligatorisk skolegang, så ungdomsuddannelsen faktisk smelter sammen med folkeskolen.
"De dårligst stillede taber, fordi de ufaglærte job flytter til udlandet. Men uddannelse giver dem en omstillingsparathed, som giver dem flere muligheder. Så der er ikke rigtig noget valg; Vi skal have højnet uddannelses¬niveauet herhjemme," understreger Erik Bjørsted.
Sin egen værste fjende
Og tallene taler desværre deres tydelige sprog. Selv om 97 procent af de unge rent faktisk starter på en ungdomsuddannelse, kan vi samtidig prale af verdens højeste frafaldsprocenter herhjemme. Ikke mindst på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor op mod halvdelen mange steder falder fra.
"Mange unge ved godt, det er vigtigt med en uddannelse, men de er simpelthen ikke gearet til at skulle klare en ungdomsuddannelse," siger leder af Center for Ungdomsforskning på DPU, Aarhus Universitet, Noemi Katznelson.
Hidtil har man groft sagt uddannet en tredjedel til akademisk arbejde, en tredjedel til faglært arbejde og en tredjedel til ufaglært arbejde. Men den globale indvirkning betyder, at især mange af de ufaglærte job nu forsvinder fra kongeriget i hobetal, og det er én af de store udfordringer, mener Noemi Katznelson.
"Det betyder, at vi i dag står foran en større omstillingsproces både på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet," understreger hun.
Også hun mener, at uddannelsessystemet i dag virker for stift. I hvert fald, når det handler om at motivere og engagere de unge.
"Mange af disse unge er simpelthen vaccineret mod uddannelse, fordi der er så meget bogligt stof i skolen. Og det går helt klart ud over den gruppe, som hverken er klar til en gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse," siger Noemi Katznelson.
Derfor understreger hun også på det kraftigste, at vi som samfund har en forpligtelse til at sørge for, at bussen ikke allerede er kørt for den store gruppe af unge, som i dag er havnet på kontanthjælp.
"Ja, det ved Gud, vi har, og vi skal huske på, at det er en rigtig barsk omgang for de her mennesker. Vi har de unge, vi har. Og det kan man så brokke sig over, men det bliver det ikke bedre af," understreger Noemi Katznelson.
Industrisamfundets soldater
Der er altså tale om en hel generation af unge, som godt ved, at uddannelse er den eneste rigtige vej frem - men som for manges vedkommende falder helt fra, når de endelig går i gang med den. Og det er egentlig ikke så overraskende, for så længe, vi bliver ved med at agere sådan, som vi har altid har gjort over for de unge, så længe vil vi blive ved med at få de samme resultater, siger direktør og konsulent Steen Elsborg i LDI, Læringsdrevet Innovation, der i de seneste ti år blandt andet har været tilknyttet forskningsenheden for kompetenceudvikling og organisatorisk læring på Aarhus Universitet.
"Der handler om, at unge, som ender med et dårligt folkeskoleforløb, de oplever sig ikke set og forstået og mødt med de udfordringer, der moti¬verer dem," siger han.
Han peger på, at rummeligheden i nutidens uddannelsessystem stadig ikke eksisterer, som vi tror, den gør, og at systemet stadig hviler på en række krav, der kun gjorde sig gældende for flere årtier siden.
"Vi tænker i for høj grad stadig i industrisamfundets strukturer med at uddanne soldater; At uddannelsessystemet er skruet sammen til, at man skal kunne noget bestemt og lære noget på en bestemt måde. Man kan sige, at hele setup'et på skolerne er baseret på de gamle strukturer; Det handler både om lokaler, borde og stole, men også den måde, som lærerne er blevet uddannet på," siger Steen Elsborg.
Ligesom Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ser han gerne, at man både stiller større krav til eleverne i folkeskolen, og at den obligatoriske skolegang fremover bliver 12 år.
"Man kan jo sige, at det uddannelsesniveau, som var godt nok for 30 år siden, ikke godt nok i dag. Hvis vi tager den opgave på os som samfund, så skal vi jo sørge for at vores grundmateriale - nemlig børnene - også får de stimuli i skolen, som gør, at de kan klare udfordringen," siger han.
Skolen skaber tabere
Og så længe vi udelukkende baserer vores uddannelsessystem på de gamle strukturer, så længe vil vi uvilkårligt skabe både et A og et B-hold blandt eleverne, påpeger Steen Elsborg. "Sådan som skolesystemet er bygget op, er det de priviligeredes børn, der klarer sig godt, fordi de har opbakning i hjemmet. For selv om man fra Folketingets talerstol siger, at 95 procent af en årgang skal have sig en ungdomsuddannelse, er det ikke noget, man aktivt arbejder for. Man skal strukturere vores skolesystem, så det ikke er afhængigt af hjemmets opbakning," siger han.
Og derfor tror han heller ikke på, at vi får vendt udviklingen med de mange unge på kontanthjælp - med mindre vi begynder at tænke hele uddannelsessystemet radikalt anderledes.
"Vi har i mange år grint af det, der hedder tankpasserpædagogikken; hvor man tror, man kan hælde viden på folk som tomme kar - men ikke desto mindre, så lever det i bedste velgående. For vi skal huske på, at vi skal uddanne til, at vi skal kunne tænke kreative og innovative løsninger. Det er ikke kun i skåltalerne, det bliver nævnt, men det er faktisk også det, man siger i de økonomiske analyser," påpeger han.
Og hvis vi skal uddanne folk til det, skal vi tilrettelægge undervisningen på en helt ny måde, understreger Steen Elsborg.
"Der er lavet meget forskning i læring, som igen og igen peger på, at læring ikke kun sker gennem hjernen, men at læring også sker gennem følelserne og kroppen og også gennem det sociale; bare det at være en del af de sociale sammenhænge lærer man også af, og det udnytter man ikke i folkeskolen. Der er strukturerne stadig baseret på, at læringen sker gennem hjernen," siger han.
Folkeoplysningen genskaber motivationen
Men der findes faktisk steder, hvor læringen gribes helt anderledes an, og det er i blandt andet hos højskolerne, daghøjskolerne og i aftenskolerne. Steen Elsborg har sammen med kollegaen Steen Høyrup Pedersen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i rapporten "Mønsterbrydende læringsrum i folkeoplysningen" dokumenteret, at lige præcis folkeoplysningen tilsyneladende kan give de fortabte unge det, som de ikke får i det etablerede uddannelsessystem.
"Folkeoplysningen har udviklet en professionalitet ved at tage udgangspunkt i den enkelte. Det kunne uddannelsessystemet generelt lære noget af. Det er der ingen tvivl om," siger Steen Elsborg.
Hans forskning har blandt andet koncentreret sig omkring daghøjskolernes måde at tage imod de unge utilpassede.
"Folkeoplysningsarbejdet er i stand til at bevise, at når de arbejder med mennesker, som ikke kommer af egen lyst, kan de gennemføre nogle projekter, hvor motivationen til at lære udvikler sig undervejs. Og det gør de ikke ved at gøre det fagligt stoforienteret; de gør det ved at møde de her mennesker, hvor de er - og tage udgangspunkt i det, der præger dem lige nu - det, der foregår i deres hoveder. Og så bliver der arbejdet med de sociale sammenhænge, så de unge oplever at være en del af noget større end sig selv, og så bliver de langsomt motiveret til at lære," forklarer han.
På den måde kan folkeoplysningen ganske enkelt vise resultater i forhold til at genskabe motivationen for at lære, mener han.
"Når de unge utilpassede tænker i læring, forbinder de det med skoleoplevelser, de tidligere har haft, som ikke har været gode, og når de så kommer på fx højskolerne, så oplever de, at her kan man gribe læring an på en helt ny måde.
Og derfor er der i høj grad brug for folkeoplysningens redskaber, når det gælder om at beholde de unge i uddannelse, siger Steen Elsborg.
"Jeg har arbejdet med lære- og udviklingsprocesser i mere end 30 år, og jeg har endnu ikke mødt nogen, der ikke har lyst til at være en del af det. Jeg tror simpelthen, at det er et fundamentalt behov hos mennesker at udvikle sig. Det, der er afgørende, er, at de kan se en mening med det. Og det er altså ikke alle, der kan se en mening med at gå i den folkeskole, vi har i dag. Der er så en del, som ikke kan se en mening med det, men som kan få en refleksion over middagsbordet ved at tale med deres forældre om det, men dem, der ikke har den mulighed, de kan møde deres kammerater på gaden og kun blive bekræftet i, hvor åndssvag skolen er."
"Her kan folkeoplysningen tilbyde dem noget, som de ikke har mødt andre steder i uddannelsessystemet, og på den måde kan de udvikle en motivation for at lære yderligere. Og det er jo det, de har brug for."
De tørre tal
Siden juni 2008, hvor arbejdsløsheden var lavest, er antallet af kontanthjælpsmodtagere steget med ca. 29.760 personer.
Af dem udgør de unge mellem 16-29 år ca. 16.500. Det betyder, at der i dag er ca. 44.500 unge under 30 år på kontanthjælp, hvilket svarer til mere end en tredjedel af alle kontant-hjælpsmodtagere.
Det er specielt de 20-24-årige, som trækker udviklingen i en negativ retning.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd