Af Nicolai Zwinge
Først skulle vi lære at tale pænt til buschaufførerne: "send en sms til din chauffør," lød det i busserne. Passagererne sendte opmuntrende sms'er, og buschaufførerne lærte at smile tilbage. Så kom mobilselskabet Call Me på banen. De gik til kamp for den gode tone. "Tal ordentligt, det koster ikke noget!", lød opfordringen. Omgangstonen i det offentlige rum er til debat. Tonen er skærpet, det kan alle blive enige om.
Men hvor galt står det egentlig til - er der ligefrem tale om en sproglig deroute? Spørger man journalist Torben Steno, der i november 2011 skrev bogen Længsel efter faste former , så er der ingen tvivl om, at høfligheden er på retur.
"Der ligger megen betydning i den omgangstone, vi har med hinanden. Sproget er blevet fantasiløst. Det eneste tillægsord er rigtigt, det hele er rigtig, rigtig, rigtig vigtigt," lyder det fra Torben Steno.
Med bogen ville han undersøge, hvordan det stod til med høfligheden i Danmark. Bogen var et noget nørdet projekt, troede han i starten, men den affødte en bølge af reaktioner. I forlængelse af bogen skrev digter Søren Ulrik Thomsen en kronik i Politiken under overskriften "Selv tak, fru Jørgensen." Her efterlyser han, at vi finder høflighedsfraserne frem igen. Og det er der, ifølge Torben Steno, behov for. Sproget er blevet fladt, det joviale er blevet trend, og det er blevet acceptabelt at tale grimt til hinanden.
Opgøret med det borgerlige
"Jeg tror ordet fucking bruges mere på dansk end i nogle andre lande. Vi bilder os ind, at vi har en afslappet omgangstone, men den er ikke kun afslappet, den er slap. De-formen er forsvundet," fortæller Torben Steno, der efterlyser en høflighedsform, som fx det engelske sprog har.
Forklaringen er ligetil, mener han. "Med 68-oprøret kom opgøret med det borgerlige høflighedskodeks. Det var på sin vis ok, men man fik ikke noget i stedet. Nu er vi nødt til at finde nye former, når vi bevæger os i en offentlighed, hvor der skal være plads til alle."
Spørger man Dansk Sprognævn, er der ingen tvivl om, at piben har fået en anden lyd. Men om det står helt så slemt til er usikkert.
"Det er nok rigtigt, at folk oplever, at tonen er blevet mere rå. Men det er ikke ensbetydende med, at den er blevet det," forklarer Marianne Rathje, forsker og ph.d. fra Dansk Sprognævn. Hun har blandt andet forsket i brugen af bandeord.
"De unge bander ikke mere end ældre generationer. De bruger andre bandeord. De bruger fx bandeord, der relaterer til kroppens nedre funktioner, som fuck og skide. Ældre bander også, men bruger ord fra det religiøse område - som helvede og satan. Det kan være en af forklaringerne," fortæller Marianne Rathje.
"En anden forklaring kan være, at privatsfæren er blevet offentlig. Når man skriver anonymt på nettet blandes det private og det offentlige sammen. Det gør, at det private sprog fylder mere i det offentlige rum."
Marianne Rathje er dog ikke i tvivl om, hvad der er trenden.
"Der er ingen tvivl om, at dyder som tålmodighed og høflighed ikke er i særlig høj kurs. Vi lærer også, at man bare skal give igen. Det er rigtigt, at tingene er blevet meget ekspressive: Hvor man i gamle dage måske havde slået på tæven, så er vi i dag blevet bedre til at udtrykke os, dermed kan man sige, at den verbale vold fylder mere."
Torben Steno ser en fare i, at omgangstonen ændrer sig. Han mener, der er tale om en "kulturel deroute". Men hvis det står så slemt til, hvad er så konsekvensen?
"Det batter måske ikke så meget, når man hører et bandeord. Så må man finde på noget andet. Måske kommer der en modreaktion, hvor det ikke længere har status at bruge det rå sprog," siger Marianne Rathje.
Undersøgelser viser en modvilje mod brugen af flere og flere bandeord - i hvert fald hos den ældre generation. Modsat er det mere acceptabelt at bruge bandeord blandt de unge, forklarer Marianne Rathje.
Bred diskussionen ud
Michael Høxbroe Andersen, der er post.doc fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, hilser debatten velkommen. Han ser dog ikke de samme farer som Torben Steno.
"Jeg mener forfaldsforklaringen er problematisk. Den er effektiv, men for en videnskabsmand er den uholdbar. Man kan se det som Marianne Rathje har gjort det og stille spørgsmålet: Hvordan ser det rent faktisk ud? Eller omvendt: Hvad er der kommet af nye vendinger i sproget, og hvad har vi mistet?"
Michael Høxbroe Andersen er enig i, at der med 68-oprøreret røg nogle sproglige former ud af det danske sprog. Han mener, debatten afspejler to positioner.
"Debatten illustrerer to tilgange til sproget. Den konservative, som taler om at bevare noget. Som om vi har mistet noget. Den anden position handler om, at vi skal have en tone i den offentlige debat, hvor vi ikke ekskluderer nogen, men hvor målet altid må være at inkludere alle i den offentlige debat," pointerer Michael Høxbroe Andersen. Han mener, det er samme debat, som Muhammed-tegningerne affødte.
"En som Uffe Ellemann havde den position, at juridisk set var der ikke noget galt i at trykke tegningerne, men, at de var et billede på, hvordan man med en debat kan risikere at støde nogen unødigt. Det er for mig et langt mere interessant perspektiv, og måske er det den position, som afspejler sig i snakken om høflighedsformer."
Derfor efterlyser Michael Høxbroe Andersen en bredere diskussion, der handler om individets plads i fællesskabet. En diskussion om omgangsformer i det offentlige rum.
"Det handler om, hvordan man indgår i en debat. Det skal kobles på en debat om, hvordan vi forestiller os fællesskabet skal være. Derfor må vi også definere, hvad vi forstår ved høflighed generelt."
Sproget er levende
Men er der tale om en verbal storm i et glas vand? Ja, lyder det fra Ole Stig Andersen, journalist og redaktør af sprogmuseet.dk.
"Sproget kan ikke ødelægges. Sproget er levende, og det udvikler sig. At sige, at sproget er i forfald, er smagsdommeri. Det er fuldt ud muligt at være høflig på dansk. Vi gør det med andre virkemidler," mener Ole Stig Andersen.
Han nævner ord som 'lige', som vi bruger, hvis vi 'lige' vil bede nogen om at række os saltet. Vi kan også gøre vores sætninger længere, hvis vi ønsker at udtrykke høflighed.
"Hvis folk taler grimt til Irma-pigen, er det ikke sproget, der mangler, så handler det om psykologi," mener Ole Stig Andersen.
Torben Steno er uenig, han efterlyser en bredere debat om sproget.
"Forleden oplevede jeg i 7-eleven, at ekspedienten afsluttede med et "hav en god dag!" men er det virkelig 7-eleven, der skal være med til at rette op på vores sproglige forfald?" spørger journalisten.
Den private invasion
Skal vi være så bekymrede som Torben Steno og andre? Hvad siger sprogforskeren om konsekvenserne af en skarpere tone?
"Jeg vil lade forskningsresultaterne tale for sig selv. Der er måske en anden måde at se på undersøgelsen fra Call Me. Hvis folk oplever det sådan (77% mener, tonen er blevet grovere, red.), hvem er det så, der bruger den rå tone? Det er nemt at få det svar, hvis man spørger, om tonen er blevet mere rå," forklarer Marianne Rathje.
Michael Høxbroe Andersen påpeger som Marianne Rathje, at sprogets udvikling kan ses i den offentlige debat. Med Facebook og blogs på nettet kommer det private til at fylde mere.
"Tidligere var frygten, at det offentlige skulle invadere det private rum," forklarer Michael Høxbroe Andersen. "Man kunne kalde det en frygt for totalitarisme. Men det er næsten blevet den modsatte historie. I blogs, på Facebook og i det politiske landskab fylder det private mere og mere. I medielandskabet konfronteres vi hele tiden med, hvad der sker, når private blander sig i den offentlige debat," forklarer Michael Høxbroe Andersen. Han nævner Karen Ellemanns skraldespand, Helle Thorning-Schmidts skatteforhold og Lars Lykke Rasmussens hang til fadbamser.
Her bør der ifølge Ole Stig Andersen blinke nogle røde advarselslamper: "Ligegyldigheder er blevet den daglige olie. Nogle mener, at der her er sket en forråelse af sproget. Når man eksempelvis optræder anonymt, så kan man jo sige hvad som helst. Man kan sige, at med internettets yderliggående demokratisering er der nye krav til omgangstonen."
Med nye former følger nye krav, og det kræver ifølge Torben Steno, at der er nogen, der tør tage debatten.
"Med min bog oplevede jeg, at man havde et behov for at diskutere vores omgangstone. Nu skriver du, det er her, det starter. Personligt er jeg selv blevet meget bevidst om at opføre mig høfligt, det skaber ofte sjove reaktioner fra folk," lyder det fra Torben Steno.