Af Sara Peuron-Berg
Vores opvækst bestemmer vores værdier og politiske holdninger. Det er den gængse opfattelse. Men så enkelt er det ikke, viser nyligt offentliggjorte, foreløbige konklusioner på et 3-årigt forskningsprojekt udarbejdet i samarbejde mellem Syddansk Universitet og Det Danske Tvillingeregister.
"Vi er vant til at se individers politiske engagement, lyst til at være politiske aktive og sågar deres holdningsdannelse som udelukkende et produkt af socialisering og samfundets påvirkninger," forklarer Asbjørn Sonne Nørgaard, professor på Statskundskab ved Syddansk Universitet, der er med til at lave undersøgelsen. Men denne opfattelse må nu revideres. De første overraskende resultater viser nemlig, at der findes en ganske stor arvelig komponent i fx graden af politisk deltagelse. Ca. 50% af den forskel de måler, kan forklares ved arv. Tallene bekræftes af tilsvarende undersøgelser af amerikanske tvillinger.
Hovedformålet var at undersøge, om værdier overhovedet er arvelige, og projektet er det første af sin art i Danmark. "Det, vi viser med vores forskning, er, at individet også har grundlæggende genetisk betingede dispositioner, der gør, at nogle mennesker simpelthen har lettere ved at blive politisk aktive end andre, nogle har lettere ved at få vakt en politisk interesse end andre, og nogle har lettere ved at danne nogle holdninger end andre. Dermed siger vi ikke, at der findes et gen for at være socialdemokrat, vi siger blot, at der er en klar genetisk disposition i, om man søger den slags påvirkninger og kan udvikle en interesse for politik. Sagt på en anden måde: Folk, der har de samme sociale påvirkninger, behøver ikke at udvikle den samme grad af politisk interesse. Der er vi nødt til at have deres arvelighed med for at forstå det," forklarer Asbjørn Sonne Nørgaard.
Han bemærker, at resultaterne måske kan påvirke vores syn på arv og miljø i forhold til andre aspekter også. "Det, resultaterne måske kan, er, at vi kan få en forståelse for, hvorfor folk kan bryde ud af den sociale arv, nemlig fordi de sociale vilkår ikke determinerer eller bestemmer hele vores gøren og laden. Der er faktisk nogle dybt forankrede individuelle forskelle, som spiller en rolle for, hvordan vi modtager sociale påvirkninger."