Af Julie Melgaard Smidt
Stilhed. En hånd rækkes forsigtigt i vejret og høster straks et dundrende bifald. Endnu en hånd dukker op og følges resolut af tre hænder mere, mens klapsalverne bølger ud over forsamlingen. Taleren ånder lettet op og smiler.
"Man står der med sin angst og bæven og håber, nogen melder sig. De sekunder, der gik, før den første rakte hånden op, føltes som en evighed," griner Sigrid Lauenborg Dahl, der er højskolelærer på Krogerup Højskole.
Det er en grå november dag. 90 højskolelærere er mødt op til lærerkonference på Silkeborg Højskole, hvor Sigrid har et punkt på programmet. I bedste fagforeningsstil taler hun om behovet for organisering. Om at stå sammen. Og om behovet for at kæmpe for højskolelærernes vilkår netop nu, hvor Moderniseringsstyrelsen ønsker at pille ved den øvre grænse for lærernes undervisningstid.
"Jeg var dybt chokeret, da jeg hørte, hvad de ville gøre. Det er en trussel mod hele skoleformen og en markant ændring af vores arbejdsvilkår, hvis samværet ikke længere sidestilles med undervisningen. Det unikke ved højskolen er netop den personlige relation mellem elever og lærere, som i høj grad skabes igennem samværet uden for timerne. Hvis den relation trues, mister skoleformen en del af sit særkende, og det vil være et tab for alle."
Sigrid og mange andre lærere frygter, at højskoleledelsen på den enkelte skole kan beslutte, at lærerne skal undervise flere timer og dermed vil have mindre tid til forberedelse og samvær med eleverne, hvis den øvre grænse for undervisningstiden ophæves. I krisetider vil skolerne altså kunne skære ned på forberedelsestiden og skrue op for undervisningstiden - som det er sket for folkeskolelærerne.
Forslaget har ikke mødt den store modstand. Folkehøjskolernes Forening har kritiseret ændringen, men overordnet set har lærerne ikke formået at danne fælles front - som man så det hos Folkeskolelærernes Fagforening. Godt nok har højskolelærerne en fagforening, men Højskolernes Lærerforening under Dansk Magister forening har reelt set ingen magt og ingen forhandlingsret.
"Netop derfor er det måske vigtigere nu end nogensinde før, at højskolelærerne får organiseret sig. Vores fagforening har ingen indflydelse, fordi for få lærere er medlemmer. Første skridt på vejen er at få nedsat en bestyrelse, og det er heldigvis lykkedes nu."
Vi må vågne op
På konferencen meldte fem lærere sig til bestyrelsen foruden Sigrid og hendes kollega og med-initiativtager fra Krogerup Højskole, Mads Phillipsen, der allerede havde besluttet sig for at gå forrest og træde ind.
"Det har været en lang og sej kamp, og arbejdet med at få en bestyrelse op at stå er blevet opgivet før, så jeg var bange for, at folk ikke gad høre om det igen og blot ville tænke, det bliver jo alligevel aldrig til noget," forklarer Sigrid.
Men denne gang har opbakningen været anderledes stor. På mødet blev der foruden den nedsatte bestyrelse skabt et netværk, så hver højskole har en kontaktperson, der skal gå i dialog med kollegaer for at få dem til at melde sig ind i foreningen.
"Der er momentum lige nu, og jeg mærker en tydelig opbakning fra lærerne til vores arbejde. Indtil nu har vi på højskolerne haft gode vilkår, og de konflikter, der måtte være, er blevet ordnet mellem arbejdsgiver og arbejdstager på skolerne. Men nu kommer Moderniseringsstyrelsen og vil normalisere os, og man føler sig provokeret af, at det bare bliver dikteret fra Finansministeriet, og at vi intet har at skulle have sagt. Men måske er det denne fælles fjende, der er nødvendig for, at vi får fingeren ud og får organiseret os. Vi må vågne op og forstå, hvor sårbare vi er, når vi ikke er organiseret."
Vil ikke droppe nuværende fagforening
Sigrid og Mads har gennem de seneste 12 måneder været i dialog med Dansk Magister forening. Udfordringen for Lærerforeningen er, at højskolelærerne ikke har en fælles faglighed, så der er ikke ét naturligt sted at samles. Mange er medlem af andre fagforbund, der relaterer sig til deres fag - musikerne i Dansk Musiker Forbund og journalisterne i Dansk Journalist Forbund.
"Lærerne ønsker ikke at melde sig ud af deres nuværende fagforening, og det giver også mening for nogle faggrupper. For mange af dem udøver deres fag ved siden af jobbet som underviser, men samtidig ønsker de fleste at være medlem af Lærerforeningen også."
Sigrid håber, at Dansk Magister forening kan hjælpe med at finde en løsning, der gør det muligt at få et B-medlemskab af Lærerforeningen, så lærerne kan blive i deres nuværende fagforeninger. Men forudsætningen for, at Dansk Magister forening ville gå ind i arbejdet, var, at Lærerforeningen nedsatte en bestyrelse.
Ingen garanti at være i fagforening
Målet er at opnå en organiseringsgrad på 50% for at få forhandlingsretten. Det kræver, at langt flere højskolelærere bliver medlemmer af foreningen, for i dag er det kun 35% af lærerne, der er medlem. "For at det kan lykkes, skal der mobiliseres lærere. Forhåbentlig får vi løsningen med et B-medlemskab, ellers må vi opfordre folk til at melde sig ind alligevel, og så må nogle betale dobbeltmedlemskab. Først og fremmeste handler det om at få kommunikeret, at der findes en Lærerforening, og hvorfor den er vigtig."
Første skridt på vejen mod en stærkere Lærerforening er altså taget. Men kampen for at bevare den øvre grænse for undervisningstiden ser dog ud til at være tabt.
"Vi kan nok ikke gøre noget mod Moderniseringsstyrelsen denne gang. Ser vi på andre faggrupper - sygeplejerskerne og folkeskolelærerne - er de også blevet tromlet til trods for stærke fagforeninger. Der er ingen garanti for, at vi undgår forringelser, når man er i en fagforening. Men hvis vi bliver organiseret, kan vi fremadrettet få forhandlingsretten, og måske vil det give os styrken til at få grænsen for undervisningstiden ændret igen," siger Sigrid.
Højskoleforstanderne har sammen med Folkehøjskolernes Forening (FFD) vedtaget et charter, der vil forsøge at sikre et maksimum undervisningstimetal for lærerne på 400-500 timer om året for at sørge for, at der stadig vil være tid til forberedelse og samvær. Skolerne skal årligt indberette lærernes undervisningstimetal til FFD.
De foreslåede ændringer af arbejdstidsreglerne
- I dag er der en øvre grænse for, hvor mange timer en højskolelærer må undervise. Denne grænse vil Moderniseringsstyrrelsen ophæve. Ophæves den, kan det betyde, at højskoleledelsen på den enkelte skole kan beslutte, at lærerne skal undervise flere timer
Den nye bestyrelse for Højskolernes Lærerforening
- Sine Baungård Nielsen, Egå Ungdoms-Højskole
- Malthe Ibsen Sørensen, Ubberup Højskole
- Pia Beltoft, Vallekilde Højskole
- Johnnie Bøtker Laursen, Gymnastik- og Idrætshøjskolen Viborg
- Mads Philipsen, Krogerup Højskole
- Sigrid Lauenborg Dahl, Krogerup Højskole