”Vi tror på, at vi spreder højskole-pædagogikken bedst ved at vise den i praksis i stedet for at holde taler om Grundtvig”

Publiceret 29-11-2018

PRIS Højskolepædagogisk Pris gik i år til bæredygtighedsprojektet Clean Out Loud, der er udsprunget af Vallekilde Højskole. Projektet er et eksempel på, at flere og flere højskoler spreder højskolepædagogikken ved at engagere sig i verden uden for skolerne.

Af Malene Fenger-Grøndahl, journalist, foto: Mathias Stilling Ambus

Særligt campingområde på Roskilde Festival

Over 10.000 festivalgæster på årets Roskilde Festival boede i år i et særligt campingområde, Clean Out Loud, som de lang tid forinden havde søgt om at få adgang til. Det særlige ved lejrområdet var, at man dér ikke blot skulle medbringe campingudstyr, mad og festivalhumør, men også bidrage til aktiviteter om bæredygtighed, genbrug og oprydning.

Læs også Bæredygtigheds-projekt på Roskilde Festival får Højskolepædagogisk Pris

Skraldeparader og morgensamlinger

Under festivalen var der hver dag skraldeparader, hvor deltagerne med musik, sang og diverse gakkede gangarter samlede skrald sammen og sorterede det. Desuden var der masser af aktiviteter, som havde med bæredygtighed og genanvendelse at gøre, bl.a. arrangeret af aktivistgrupper og NGO’er som Plastic Change.

Der var grupper af højskole-, gymnasie- og efterskoleelever, der arrangerede morgensamlinger, fester og debatter, og 80 elever fra Vallekilde Højskole sørgede både før og under festivalen for, at de mange tiltag gik op i en højere enhed. Efter festivalen var lejrområdet, som Clean Out Loud stod for, stort set ryddet for alle former for skrald og brugt campingudstyr modsat andre dele af festivalpladsen.

Det er lykkedes at skabe en kultur, hvor det er blevet attraktivt at rydde op efter sig. Da jeg første gang hørte om ideen med at lave skraldeparader, tænkte jeg, at det nok blev en forkølet omgang. Men det viste sig, at deltagerne havde en fest med det. Det er jo fantastisk og viser, hvordan Clean Out Loud er blevet et brand i sig selv og skaber en reel forandring. Mange af de unge, som deltager i Clean Out Loud lærer både højskolepædagogikken at kende og får et nyt syn på bæredygtighed med sig hjem,

Forstander på Vallekilde Højskole, Torben Smidt-Hansen. 

Læring skal handle om noget virkeligt

Projektet Clean Out Loud, som begyndte i 2011, hvor 1200 festivalgæster deltog, er blevet en både deltagermæssig og indholdsmæssig succes. I år boede 10.200 festivalgæster i Clean Out Loud, og i 2017 deltog 300-400 gæster i hver skraldeparade. Desuden har projektet givet genlyd langt ud over festivalpladsen.

”Det er vigtigt for os, at eleverne får erfaringer, der handler om noget virkeligt, der har betydning for mennesker uden for højskolen. Den form for læring er i høj grad forsvundet ud af det traditionelle uddannelsessystem.”

Forstander på Vallekilde Højskole, Torben Smidt-Hansen

Spreder højskolepædagogikken langt ud højskolematriklen

Og det er netop kombinationen af et vellykket projekt, der er udviklet i højskoleregi, og dets evne til at engagere folk uden for højskolen og sprede højskolepædagogikken langt ud over skolens egen matrikel, der er begrundelsen for, at Clean Out Loud bliver belønnet med årets Højskolepædagogiske Pris, der ud over æren består i 25.000 kroner.

I indstillingen til prisen står der bl.a., at Clean Out Loud ”har formået at omsætte højskolens undervisning og pædagogik til en aktiv og opsigtsvækkende indsats for bæredygtighed” og ”danner skoleeksempel på et af højskolepædagogikkens guldæg - praksisbaseret undervisning”, samt at Vallekilde med projektet skaber ”fornyet respekt og anerkendelse om højskolen som skoleform og særlig praksis.”

Eksplorativ læring

Baggrunden for Clean Out Loud var en strategi på Vallekilde Højskole om at anvende eksplorativ læring – læring gennem oplevelse – et dogme om, at man i alle fag skal samarbejde med verden uden for skolen.

”Det er vigtigt for os, at eleverne får erfaringer, der handler om noget virkeligt, der har betydning for mennesker uden for højskolen. Den form for læring er i høj grad forsvundet ud af det traditionelle uddannelsessystem,” siger forstander på Vallekilde Højskole, Torben Smidt-Hansen.

Det var ham, der i 2010 holdt de første møder med Roskilde Festival Højskoles forstander og repræsentanter for Roskilde Festival. Udgangspunktet var, at Roskilde Festival satsede på at blive mere bæredygtig og tackle de 1500 tons affald, som festivalen hvert år producerer, på en bedre måde – fx ved at skabe en kultur, der reducerer mængden af affald. Desuden ville festivalen gerne skabe noget, der rakte ud over den uge, hvor festivalen finder sted. Samtidig var Vallekilde Højskole på jagt efter en samarbejdspartner til fagene Event & Lederskab og Design & Maker.

 

Læs også Roskilde på højskolemaner

Bryd højskoleboblen

Samarbejdet med Roskilde Festival har betydet, at eleverne er meget dedikerede og virkelig oplever, at deres indsats er vigtig, fortæller Søren la Cour Bergmann, underviser på faget Event & Lederskab: ”Vi behøver ikke at tale det op; vi er snarere nødt til at berolige eleverne og forsikre dem om, at der nok skal blive Roskilde Festival, selv om de begår en enkelt fejl. Det er en kæmpe oplevelse for dem at være med til noget så stort, som giver sig konkret udtryk uden for skolen”.

”Der er en klar tendens til, at flere højskoler ønsker at bryde ’højskoleboblen’ og engagere sig aktivt uden for højskolen, både i lokalsamfundet og i samfundet i bredere forstand."

Rasmus Kolby Rahbek, ph.d.-studerende

Og netop den praksisbaserede undervisning, som rækker ud over højskolen for at skabe forandring er i vækst, vurderer Rasmus Kolby Rahbek, der er udviklingskonsulent i Folkehøjskolernes Forening og ph.d.-studerende ved DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet. Her forsker han i højskolepædagogikken som dannelsespædagogik.

”Der er en klar tendens til, at flere højskoler ønsker at bryde ’højskoleboblen’ og engagere sig aktivt uden for højskolen, både i lokalsamfundet og i samfundet i bredere forstand. Mens der i 1990’erne var en tendens til, at højskolerne forstod sig selv som et helle fra verden udenfor, er der nu en tendens til, at højskolerne ønsker at spille sammen med og påvirke samfundet. Det kan ses som en tilbagevenden til 1960’ernes og ’70’ernes ofte ret politiske aktivisme på højskolerne, men det har en anden form i dag, hvor det typisk ikke er så direkte politisk,” siger Rasmus Kolby Rahbek.

Han mener, at Vallekilde Højskole er en særlig tydelig eksponent for en bredere tendens, som også består i, at højskolens dannelsesopgave i stigende grad forstås ikke kun som livsoplysning i form af højskolesange, foredrag og debatter, men også som en mere håndfast politisk og kulturel dannelse, der ruster eleverne til at tage et medansvar som samfundsborgere.

”Der er et skifte i dannelsesopfattelsen, som viser sig som et ønske om at lave højskole uden for matriklen. Det er muligvis til dels en konsekvens af højskolernes krise i 00’erne og et ønske om skabe større opmærksomhed om sig selv, men jeg tror, at det stikker dybere end det,” siger han.

Den politiske vogn

Rasmus Kolby Rahbek opfatter tendensen som positiv, men påpeger, at der kan lure en risiko for, at højskolerne i deres iver for at engagere eleverne og være med til at skabe konkrete forandringer kan overskride grænsen til det snævert politiske og dermed støde både elever og andre fra sig.

”Hvis skolerne ikke er bevidste om, hvem de samarbejder med, og hvad deres eget mål med samarbejdet er, kan de blive spændt for en bestemt politisk vogn. Men jeg tror, at det primært er det modsatte, der sker – nemlig, at højskolerne spreder deres kultur og pædagogik ud til samarbejdspartnerne. Det er også det, jeg ser ske i et projekt som Clean Out Loud,” siger han.

Søren La Cour Bergmann understreger, at højskolen over for eksterne samarbejdspartnere som Roskilde Festival gør det meget klart, at selv om højskolen skal levere et produkt og overholde deadlines, skal der være rum til skolens egne læringsmål.

”Vi skal bevare et rum til kreativitet og læring, hvor der er fleksibilitet og plads til at fejle og eksperimentere, og det er vores samarbejdspartnere heldigvis også helt med på,” siger han.

Vallekilde Højskole samarbejder med en lang række eksterne partnere og tilbyder alle elever at deltage i projekter, der bringer højskolepædagogikken i spil uden for matriklen. De arrangerer bl.a. talefestivalen Røst i samarbejde 12 andre højskoler, KØS – Museum for kunst i det offentlige rum og Ungdomsbureauet. Desuden står Vallekilde for medarbejderområdet på Distortion, leverer indhold til Alternativets digitale medie Altivisten og Altingets ungdomsmedie Spektrum og står bag Spiltalent, som skal hjælpe unge med at komme i gang som spiludviklere gennem netværk og mentorsparring.

”Vi tror på, at vi spreder højskolepædagogikken bedst ved at vise den i praksis i stedet for at holde taler om Grundtvig,” siger forstander Torben Smidt-Hansen.

Overlap til festivalen

Christina Bilde, talskvinde og strategisk kommunikationschef for Roskilde Festival, mener, at Clean Out Loud især er blevet succes, fordi der er stort overlap mellem højskoleværdierne og Roskilde Festivals værdier:

Projektet har formået at knække koden til, hvordan man kan få deltagerne til at tage medansvar. Det handler om engagement over tid, dialog og inddragelse, som både vokser ud af højskolepædagogikken og hænger tæt sammen med den måde, vi som festival engagerer vores deltagere.

Christina Bilde, talskvinde og strategisk kommunikationschef for Roskilde Festival

”Vi deler troen på, at man kan skabe forandringer, hvis man engagerer folk og tror på, at de tager medansvar. Clean Out Loud er et stærkt eksempel på, at det kan lade sig gøre,” siger hun og tilføjer, at ideen om at ansvarliggøre festivaldeltagerne til at tage det med sig ud, som de bringer med ind på festivalpladsen, er blevet indarbejdet i andre af festivalens campingområder. Og der er stor interesse for projektet og pædagogikken bag det fra campingfestivaler andre steder i Europa:

”Projektet har formået at knække koden til, hvordan man kan få deltagerne til at tage medansvar. Det handler om engagement over tid, dialog og inddragelse, som både vokser ud af højskolepædagogikken og hænger tæt sammen med den måde, vi som festival engagerer vores deltagere,” siger hun.

 

Om Clean Out Loud

Vallekilde Højskole startede Clean Out Loud i 2011. Bag projektet står elever fra fagene Event & Lederskab og Design & Maker, som har til opgave at motivere festivalgængere på Roskilde Festival til at rydde op efter sig selv.

Gennem motivation og et forpligtende fællesskab arbejder Vallekildes elever med at skabe en kulturændring i forhold til affaldskulturen på Roskilde Festival: i Clean Out Loud-området rydder man nemlig op efter sig selv.

De camps, der er i Clean Out Loud, ansøger hvert år om at komme med. Det første år boede 1200 mennesker på området. I 2018 var det over 10.000

Om Højskolepædagogisk Pris

Højskolepædagogisk pris blev stiftet i 2016 og gives til en eller flere personer, en institution eller en organisation, der i løbet af året eller gennem en længerevarende indsats har ydet et praktisk eller teoretisk bidrag til at udvikle eller formidle højskolepædagogikken.

Modtageren kan være en person i højskoleverdenen, der har bidraget til at udvikle den samlede skoleform eller den generelle pædagogiske debat i Danmark, eller det kan være en person uden for højskoleverdenen, der med sit arbejde inden for felterne pædagogik, skole og dannelse har bidraget til at udvikle eller skabe debat om højskolens opgave og pædagogiske praksis.

I 2016 gik prisen til Leo Komischke-Konnerup, chefkonsulent ved UC Syd.

I 2017 var det professor Lene Tanggaard fra Aalborg Universitet, der modtog prisen.

 

Øvrige kandidater til Højskolepædagogisk Pris

Hent flere