Mangfoldighedsprojekter er afhængige af ildsjæle

Publiceret 10-12-2020

NYHED Det er enkeltpersoner blandt lærere og ledere på landets højskoler, der afgør, hvorvidt skolerne søger FFD’s mangfoldighedspulje og efterfølgende får succes med projekterne. Det viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse, som kalder på større vidensdeling mellem højskolerne, fortæller forsker bag.

Ungdoms- og minoritetsforsker Laila Lagermann har i løbet af dette år stået i spidsen for en kvalitativ undersøgelse af FFD's mangfoldighedspulje.

Af Olivia Nepper Winther

I en tid, hvor højskolerne ofte bliver beskyldt for at huse særligt den veluddannede, hvide middelklasses børn, har højskoler i de senere år kunnet søge om midler fra FFD’s såkaldte mangfoldighedspulje. 

Puljen blev oprettet i 2019 og har til formål at give elevprofilen på de enkelte skoler en mere sammensat og befolkningsrepræsentativ karakter. Mangfoldighed forstås ifølge FFD bredt og omfatter blandt andet unge med minoritetsbaggrund, flygtninge, der kan sidestilles med danske elever, samt unge, der er droppet ud af en uddannelse.

Som et led i arbejdet med mangfoldighedspuljen igangsatte FFD i begyndelsen af året en kvalitativ undersøgelse, som ungdoms- og minoritetsforsker Laila Lagermann står i spidsen for. Baseret på seks repræsentativt udvalgte højskoler, der alle søgte mangfoldighedspuljen i 2019, har hun interviewet både elever og ansatte om deres erfaringer med puljen.

Resultaterne ligger klar til offentliggørelse i begyndelsen af det nye år, men allerede nu kan Laila Lagermann præsentere nogle interessante fund fra undersøgelsen.

“En pointe, der går igen hos de ansatte på højskolerne, er, at arbejdet med puljen er meget sårbart, fordi projektet ofte er båret af ildsjæle. En af vores opfordringer i undersøgelsen lyder derfor på, at arbejdet skal gøres til et skoleprojekt frem for et lærerprojekt,” forklarer hun.

Læs også: Tidligere elev: "Wow, tænk at der findes nogen, som har brugt så meget tid på at hjælpe mig"

Laila Lagermann uddyber, at en højskoles mangfoldighedsindsats tit drives frem af enkeltpersoner, fordi der ikke er en decideret guideline til, hvordan en højskole skal arbejde med mangfoldighed.

“Ofte sker der det, at en lærer får øjnene op for puljen, går til sin leder, som siger ‘fed idé’ – og så ligger den på læreren. Der er muligheder for et stærkt engagement, når arbejdet er bundet op på ildsjæle, men det medfører også begrænsninger. For hvis læreren for eksempel bliver sygemeldt, er der ingen, der tager projektet videre. Og samtidig slider det hårdt på den enkelte, især hvis det er en lærer, der ikke har erfaring med projektstyring,” siger Laila Lagermann.

Det bliver hurtigt meget personbåret, hvilket resulterer i, at det for manges vedkommende bliver et lidt ensomt arbejde

Helle Skovmose, udviklingskonsulent i FFD

At arbejdet med mangfoldighedspuljen ofte beror på en enkelt eller få personer ude på højskolerne, kommer ikke bag på Helle Skovmose, der er udviklingskonsulent hos FFD og sidder som bevillingskonsulent for mangfoldighedspuljen. Desværre, siger hun:

“Man kan tit se det allerede i ansøgningen. At den er båret af én ansat. Men på nogle af de små skoler er der måske kun syv fastansatte lærere, og de andre har gang i andre projekter eller puljer. Så det bliver hurtigt meget personbåret, hvilket resulterer i, at det for manges vedkommende bliver et lidt ensomt arbejde. Det er ikke et skrivebordsarbejde at være højskolelærer, så at du pludselig skal liste dig ind for at svare på mails på kontoret kan føles fjernt fra den hverdag, man normalt har som højskolelærer – og måske også fra det, man føler, man er god til.”

Ting tager tid

Flere af de interviewede lærere i Laila Lagermanns undersøgelse peger på, hvordan arbejdet med mangfoldighedspuljen tager uforudset meget tid. Foruden et budget skal der som en del af ansøgningen til puljen præsenteres en tidsplan i forhold til kontakt, samarbejdspartnere, elevstart osv. For næsten alle projektledere har denne proces taget længere tid end forventet.

“Udover at det overrasker dem, skaber det også frustration. De her lærere er ekstremt motiverede, men bare dét at få kontakt til potentielle elever og derefter rekruttere dem kræver utrolige mængder tålmodighed. Mange af lærerne fortalte i interviewene om episoder, hvor de troede, en aftale var lavet, men at de så pludselig ikke hørte tilbage fra den potentielle elev. Det har resulteret i, at nogle skoler har fået midler, men ikke er lykkedes med projektet på trods af en stor indsats, hvilket er enormt ærgerligt. Men heldigvis har flere af projekterne kunnet søge om forlængelse. For der er virkelig et ønske om større mangfoldighed ude på mange skoler,” siger Laila Lagermann og understreger, at skolerne heldigvis alle har oplevet stor fleksibilitet fra FFD i forhold til at få forlænget deres projekter.

Læs også: Mangfoldighed af nød

Helle Skovmose genkender, hvad hun kalder en projektmæthed i Laila Lagermanns undersøgelse. Og hun forstår den udmærket. Men det er svært at undgå eksempelvis budgetlægning og afrapportering i statsfinansierede puljer, forklarer hun.

“Flere af lærerne efterspørger, at vi gør puljen til en stipendieordning. Det kan jeg godt forstå, men det vil medføre, at puljen kun bliver en rekrutteringsindsats, hvor den lige nu også lægger op til pædagogisk udvikling for at sikre, at højskolerne også har fokus på inklusionen – og hvordan eleverne bliver mødt på skolen,” siger hun.

Netværksmøder og vidensdeling

I undersøgelsen blev ungdoms- og minoritetsforsker Laila Lagermann positivt overrasket over, hvordan flere af de interviewede lærere forholder sig til de etiske aspekter, som idéen om et mangfoldighedsarbejde rejser.

“I mit arbejde har jeg ofte mødt modstand fra faggrupper, lige så snart jeg taler om minoriteter og andetgørelse i forhold til ens egen rolle. Derfor var det fedt at møde de her højskolelærere, der har kigget indad og sagt ‘ej, vi skal have noget mere mangfoldighed’ – og hvor flere har været meget optaget af at diskutere, hvordan man stiller skarpt på nogle, der ikke repræsenterer majoriteten af elevgruppen uden samtidig at komme til at andetgøre dem,” siger Laila Lagermann.

Og så er vi tilbage til spørgsmålet om ildsjælene. Deres engagement er nemlig afgørende for højskolernes mangfoldighedsarbejde. Helle Skovmose fra FFD fortæller, at hun efter snart to års arbejde med mangfoldighedspuljen begynder at mærke en efterspørgsel blandt lærere om et netværk, hvor man kan udveksle erfaringer med projektledere på andre skoler.

Fremfor at skulle sidde hver for sig og opfinde den dybe tallerken foreslog flere af lærerne, at man etablerer nogle samarbejder på tværs af højskolerne

Forsker Laila Lagermann 

“Vi har allerede inviteret til et par netværksmøder, og flere er på vej. Generelt kan det være en udfordring at få lærerne til at mødes fysisk. De har simpelthen for travlt, og så tror jeg, at nogle af lærerne har tænkt, at deres udgangspunkter er for forskellige til, at de kan drage nytte af hinandens erfaringer. Kan en underviser på en stor idrætshøjskole på Sjælland lære mig noget om mangfoldighedsarbejde, når jeg selv er underviser på en lille kunsthøjskole i Jylland?” siger Helle Skovmose.

Men nu sker der noget, forklarer Laila Lagermann. Flere netværksmøder og større vidensdeling er nemlig noget, som lærerne direkte efterspørger i hendes undersøgelse. Det peger på, at lærerne, i takt med mangfoldighedspuljens levetid, har oparbejdet et konstruktivt kendskab til puljen, som de har brug for at få vendt med andre.

“Fremfor at skulle sidde hver for sig og opfinde den dybe tallerken foreslog flere af lærerne, at man etablerer nogle samarbejder på tværs af højskolerne. På den måde vil lærerne kunne trække på hinandens erfaringer, og samtidig kan det gøre projekterne mindre sårbare, end de er nu,” siger Laila Lagermann.