Af Sofie Buch Hoyer
Da Danmarks højskoler fik lov til at genåbne i juni efter flere måneders coronapause, satte et hold forskere fra Københavns Universitet og Statens Serum Institut sig for at undersøge, hvordan elever og ansatte forholder sig til de fælles retningslinjer, som de er blevet givet for at forebygge smitten.
Det har kastet en række foreløbige konklusioner af sig til brug og inspiration for ikke blot højskoler, men også efterskoler og andre ungdomsinstitutioner, forklarer en af forskerne bag studiet, Flemming Konradsen, der er professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.
"Der er masser af læring og metoder fra højskolerne, som man kan bruge i det omgivende samfund til at engagere unge til i højere grad at være med til at forhindre smittespredningen af COVID-19."
Professor Flemming Konradsen
“Vores undersøgelse er den første af sin art i Danmark, der undersøger, hvordan man konkret forholder sig til coronaretningslinjerne i et lukket miljø som højskolerne. Vores konklusioner tyder på, at der er masser af læring og metoder fra højskolerne, som man kan bruge i det omgivende samfund til at engagere unge til i højere grad at være med til at forhindre smittespredningen af COVID-19,” siger han.
Forskningsprojektet, der er gennemført i samarbejde med Folkehøjskolernes Forening i juni og juli måned, bygger på spørgeskemaundersøgelser på 16 højskoler landet over samt interviews, observationer og mere dybtgående studier på fem af disse højskoler.
Alkohol skaber konflikter
Overordnet konkluderer forskningsprojektet, at højskolerne er gået seriøst og professionelt til opgaven om at overholde coronaretningslinjerne trods skiftende meldinger fra myndighederne lige op til genåbningen. Fx når det gjaldt størrelsen på familiegrupper, som i forsommeren blev sat ned fra 20 til otte personer, men som i dette efterår nu er skruet op til 30 personer.
Håndteringen af hygiejne – øget håndvask, afspritning og intensiverede rengøringsrutiner – er heller ikke noget problem på højskolerne, viser undersøgelsen.
Til gengæld har mange elever svært ved at holde afstand under måltider og i pauser, ligesom det er svært for de unge at overholde kravene om at begrænse fysisk kontakt til andre.
"Nogle elever føler, at det er et stort indgreb i deres frihed, hvis ikke de må være rigtigt sammen uden for undervisningen."
Professor Flemming Konradsen
“Det er særligt i fritiden, at eleverne har socialt samvær med hinanden på tværs af familiegrupper. Samtidig fandt vi ud af, at fester, musik og alkohol på mange måder er konfliktskabende, når det handler om at holde afstand. Nogle elever føler, at det er et stort indgreb i deres frihed, hvis ikke de må være rigtigt sammen uden for undervisningen,” forklarer professor Flemming Konradsen.
Regler giver ikke mening for de unge
Problemet med afstandskravene hænger ifølge de foreløbige resultater også sammen med, at mange højskoleelever ikke kan se meningen med at efterleve visse coronaretningslinjer. Flere elever fortæller i undersøgelsen, at de er trætte af at skulle overholde reglerne – især fordi de finder dem mere strikse og omfattende end dem, der er udstukket i resten af samfundet.
“Det er så svært at følge regler, når man ikke forstår, hvorfor de er der."
Kvindelig anonymiseret højskoleelev
“Det er så svært at følge regler, når man ikke forstår, hvorfor de er der. Og sådan har jeg haft det fra starten af. Jeg ville have det så meget nemmere ved at overholde reglerne, hvis jeg selv syntes, at der var virkelig gode årsager til dem,” siger en kvindelig anonymiseret højskoleelev i forskningsprojektet.
I øvrigt tyder uddybende samtaler med elever i undersøgelsen på, at de unge ikke mener, at de er i risikogruppe, når de er sammen på højskolen, og at de derfor er mindre påpasselige med at efterleve reglerne.
Kreative løsninger er vejen frem
For Flemming Konradsen og hans kollegaer kalder forskningsprojektets foreløbige resultater på, at højskolerne benytter sig af en bredere tilgang til adfærdsændringer blandt unge.
“Stort set alle de højskoleelever, vi har været i kontakt med, anerkender ansvaret for at mindske coronasmitten af hensyn til særligt sårbare i samfundet. Eleverne skal bare fortælles om retningslinjerne på en måde, der er fordøjelig, forståelig og relevant for dem. Det er slet ikke umuligt – særligt ikke hvis man inddrager dem undervejs i processen og eksperimenterer med forskellige nudgingtilgange,” siger Flemming Konradsen og pointerer, at en af de sværeste udfordringer bliver at adressere den alkoholkultur, der er så tæt forbundet med socialt samvær.
De undersøgte højskoler i forskningsprojektet har overvejende anvendt klassiske videns- og regelbaserede tilgange til overholdelse af retningslinjerne, mens der enkelte steder er blevet arbejdet med mere kreative og brugerinvolverende processer, herunder rollespil, kreative plakater, sangpoesi og debatter.
Højskoler som pædagogiske laboratorier
Ifølge Flemming Konradsen kan forskningsprojektet ses i en langt større sammenhæng end blot højskolerne. Konklusionerne lægger op til, at man i stedet for at løfte den moralske pegefinger over for unge (højskoleelever), der ikke overholder udstukne regler, skal finde nye og bedre måder at tage dem med på råd, hvis de skal ændre adfærd.
“De unge gider ikke høre mere om corona. De er blevet lagt ned af corona. De er blevet deprimerede af at høre om corona. Det, der er den store udfordring i dag i Danmark såvel som i hele Europa, er, hvordan man engagerer unge mennesker, så de føler et ansvar for fællesskabet. Her kan højskolerne i kraft af deres særlige læringsramme være med til at løse en vigtig samfundsopgave,” siger Flemming Konradsen.
FFD’s generalsekretær, Elsebeth Gerner Nielsen, er glad for at høre, at højskolerne er gode til alt, hvad der vedrører rengøring og hygiejne. Og at skolerne gør, hvad de kan for at understøtte eleverne i at holde afstand.
“Lad os sætte endnu mere skub i det pædagogiske laboratorium, så smitten får kamp til stregen. Måske kan højskolerne ovenikøbet udvikle nogle metoder, som kan bruges generisk. De har de bedste forudsætninger.”
Generalsekretær Elsebeth Gerner Nielsen
“Men det sidste ER svært, fordi det er imod essensen af at være ung. Omvendt er afstand nødvendigt for at undgå, at smitten kommer ind. Og for at den ikke spredes med lynets hast – hvis uheldet er ude. Heldigvis har højskolerne en kæmpe pædagogisk værktøjskasse, som kan få eleverne til at opleve det som meningsfuldt at holde afstand,” siger hun og tilføjer:
“Lad os sætte endnu mere skub i det pædagogiske laboratorium, så smitten får kamp til stregen. Måske kan højskolerne ovenikøbet udvikle nogle metoder, som kan bruges generisk. De har de bedste forudsætninger.”
BAGGRUND OM STUDIET
Folkehøjskolernes Forening har i samarbejde med Københavns Universitet og Statens Serum Institut udviklet og implementeret en undersøgelse med henblik på at vurdere, hvordan elever og ansatte oplever og efterlever de fælles retningslinjer for forebyggelse af smittespredning af COVID-19 efter genåbningen af højskolerne i juni 2020.
Den kvantitative del af undersøgelsen (spørgeskema) er udsendt på dansk og engelsk og har bl.a. fokus på hygiejnepraksis, rammerne for undervisning og bespisning, omgangsformer og opfattelser af retningslinjerne til forebyggelse af COVID-19. I alt har elever og ansatte fra 16 højskoler deltaget i undersøgelsen og besvaret omkring 2.500 spørgeskemaer i perioden 3. juni til 9. juli 2020.
Den kvalitative del af undersøgelsen inkluderede besøg på fem højskoler (Fyn, Jylland og Sjælland) med overvejende observationer og samtaler med elever og ansatte.