Af Sofie Buch Hoyer, ansvarshavende redaktør på Højskolebladet
Hjemme i min stue hænger et stort, falmet verdenskort. Lige lovligt københavnerhipt, vil nogle mene – hvis ikke det var fordi, jeg engang stjal kortet på en nedlagt højskole, som ingen kerede sig sønderligt om på det tidspunkt. Ups!
Som noget af det eneste tilbageværende interiør lå kortet krøllet sammen ovre i hjørnet i et faldefærdigt klasselokale. Jeg besluttede at snuppe det med – og hængte det efterfølgende op hos mig selv, hvor jeg jævnligt beretter heltemodigt om tyvetogtet og kortets oprindelige placering.
Noget, mit gamle verdenskort minder mig om, er højskolernes historie og betydning ude i verden – og i dette nummer af Højskolebladet kommer du, kære læser, med på en global rundrejse, hvor vi undervejs gør stop ved forskellige internationale højskoleprojekter og -personer.
LÆS OGSÅ: Asbjørn udforsker forholdet mellem maskulinitet og sårbarhed: “Der er altid et højskolekor, der hepper på mig”
Du skal blandt andet møde Myles Horton, som for 90 år siden rejste fra USA til Danmark og lod sig inspirere af en lang række højskoler, hvorefter han sejlede tilbage over Atlanten og startede den kendte arbejder- og borgerrettighedshøjskole Highlander Folk School.
Du skal også stifte bekendtskab med Latinamerikas svar på Grundtvig – den brasilianske pædagog Paulo Freire – som i år ville være fyldt 100, ligesom Højskolehistorisk Forening tager dig et smut med til Polen, hvor en gæv kvinde ved navn Zofia Solarz engang holdte højskole. Og så argumenterer højskolelærer Ingeborg Mate Holm for, hvorfor hun synes, at studieturen er en vigtig del af det internationale arbejde på højskolerne.
Vi skal en gang imellem trækkes ud af vores hjemlige osteklokke – og ud i verden, hvor der er fuld af farver og folk
Sofie Buch Hoyer
Det er efter min mening helt nødvendigt at have udblik som bevægelse. Vi skal en gang imellem trækkes ud af vores hjemlige osteklokke – og ud i verden, hvor der er fuld af farver og folk, der ligesom mig selv har fundet forskellige højskoleartefakter på deres vej (for det meste af mere åndelig karakter end et verdenskort), og som har bragt genstandene og idéerne med tilbage til deres hjemlande for at sætte Grundtvigs gamle skolesyn ind i nye sammenhænge. Det er sundt for os at opleve, hvordan andre fortolker vores idégrundlag og praksis andre steder på verdenskortet.
God læsning!