For mig er det meget tydeligt, hvilke personer der tager på højskole. Det er gerne unge, der lige er kommet ud af gymnasiet – og som enten har fået foræret opholdet af deres forældre, eller som har arbejdet i et til to sabbatår for at få råd. De er oftest studenter fra STX og er meget socialistiske i deres holdninger. Størstedelen af dem, der tager afsted, er kvinder. Mange af dem har tidligere gået på efterskole.
Så hvad er der blevet af eleverne med håndværkerbaggrund? Højskolerne har historisk set haft en stor betydning for etableringen af håndværksfagene i Danmark. Før i tiden var højskolerne, fagforeningerne og arbejderklassen samlet i et stærkt bånd. Det kom blandt andet til udtryk i den by, hvor jeg for nylig selv gik på højskole.
“At hvælve en højere himmel over arbejdernes liv og færden”: Sådan udtrykte forstanderen for Roskilde Højskole, Hjalmar Gammelgaard, sin programerklæring ved indvielsen af arbejderhøjskolen i 1931. Skolen fik i de efterfølgende årtier stor tilstrømning af faglærte elever og kursister fra hele landet.
Knapt 100 år og en Tvind-skandale senere er der dog under 10 mennesker ud af 106 elever på min egen højskole (den nybyggede Roskilde Festival Højskole), som har taget en erhvervsuddannelse. Blandt dem er jeg den eneste med et svendebrev i tasken.
LÆS OGSÅ Arbejderne skal erobre kulturen
Det er synd, for jeg tror på, at vi faglærte elever kan udfordre tanker, holdninger og morale hos andre på en højskole. Vi er nogle, som har prøvet en anden form for disciplin og dygtiggørelse gennem vores håndværk. Og vi lærer alle sammen noget, når vi omgås mennesker, som har andre erfaringer og kvaliteter, end vi selv har.
Når elevmassen på en højskole bliver for ensporet, bliver der skabt ekkokamre. Det giver i min optik ikke den samme dannelse eller stof til eftertanke, som det ville, hvis diversiteten blandt elever var højere.
Højskolerne rækker ikke langt nok ud
I min læretid som tømrer fik jeg en masse at vide om fagforeninger – og hvad arbejderbevægelsen betød for Danmark. Men jeg fik intet forhold til højskolerne, hvor Grundtvigs principper hersker – nogle af de samme principper, som fagforeningerne ellers bygger på.
Jeg tror på, at vi faglærte elever kan udfordre tanker, holdninger og morale hos andre på en højskole. Vi er nogle, som har prøvet en anden form for disciplin og dygtiggørelse gennem vores håndværk
Malthe Laurits Nielsen
I min tid som lærling lærte jeg meget om, hvad det vil sige at være en god håndværker. Jeg har også oplevet tre kampe om overenskomster i 3F i min tid som tømrer. Her forstod jeg, at man skal kæmpe for fællesskabet og fælles rettigheder. Jeg lærte ikke så meget om, hvad der ellers sker i verden. Det gjorde jeg derimod på højskole. Det, højskoler tilbyder, er forståelse for andres problemer. Højskolerne udfordrer ens tankegang og giver nye perspektiver. De tilbyder kurser og viden, som man virkelig skal lede længe efter at få.
Derfor mener jeg, at højskoler skal gøre mere for at nå ud til lærlinge og svende. For eksempel ved at tage mere ud og besøge de forskellige erhvervsskoler og akademier for at forklare eleverne, hvad højskoler kan tilbyde. Hvad de kan tilbyde gennem kurser og fag, men også gennem dannelsen og de udfordrende holdninger, der er på en højskole.
LÆS OGSÅ: Joy Mogensen vil genforene fagbevægelsen og højskolerne
Jeg håber, at faglærte får mere viden om mulighederne for at tage på højskole. Så flere ligesom mig selv kan få nye perspektiver på deres verden – og blive mindet om, at det faktisk ikke er så længe siden, at højskolerne og fagbevægelsen gik hånd i hånd.