Af Nicolai Foldgast, journalist
Cykelhjelmen, der hænger på cyklen, og som er lige til at nappe med. Barnevognen, der står tom i timevis uden for opgangen, mens familien leger indenfor. Vejboden med salg af diverse frugter, grøntsager og marmelader, hvor der intet opsyn er.
Dette er blot nogle få hverdagseksempler, men de fortæller alle en væsentlig historie:
Vi stoler på hinanden i Danmark. Vi regner simpelthen ikke med, at andre stjæler vores ting.
År efter år ligger Danmark højt på ranglisterne over social tillid, og igen i år er vi helt i top – med Norge, Sverige, Finland og Island lige i hælene. Det kan Gert Tinggaard Svendsen berette om.
Han er til daglig professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og har løbende forsket i social tillid. Det er der kommet adskillige bøger og forskningsartikler ud af, og i år er bøgerne Kontrol eller Tillid? samt Social Trust in the Nordic World blevet udgivet.
”Gennem min årelange forskning i social tillid står det klart, at Danmark – og resten af de skandinaviske lande – er nogle af de mest tillidsfyldte lande i verden,” lyder det fra Gert Tinggaard Svendsen.
Vi vil hinanden det godt
Men det er ikke kun i danskernes hverdagsliv, at man kan spore tendenser på social tillid. Den er også til stede på højskolerne. Ole Toftdahl var musiklærer på Testrup Højskole fra 1991 til 2007 og har sidenhen været forstander på Ry Højskole. Han er ikke et sekund i tvivl om, at tillid er en del af højskolernes DNA.
”I tillidsbegrebet ligger der en indforstået præmis om, at man vil hinanden det godt, at man hører, hvad hinanden siger. Derudover er tillid fundamentet for en sober og demokratisk debat. Noget, som er altafgørende på de danske højskoler,” forklarer Ole Toftdahl.
LÆS OGSÅ: Det tillidsbårne samfund
Den musik- og historieuddannede forstander fra Aarhus Universitet kan sagtens blive endnu mere konkret på, hvordan den sociale tillid folder sig ud på højskole.
”At flytte og leve sammen med fremmede mennesker er et tydeligt eksempel på tillid. På højskolerne spiser og synger man blandt andet sammen, og det fordrer, at man vil hinanden det bedste. Hertil skal man huske på, at når man bor sammen med andre, viser man også sine svage sider – hvad man ikke er god til, og hvad man måske ikke er tryg ved – og det er en stor tillidsøvelse,” siger han.
En aftale er en aftale
Men hvordan er social tillid blevet en så fundamental ting af højskolelivet og resten af det danske samfund?
Professor Gert Tinggaard Svendsen fortæller, at det store spørgsmål i forskningen er, hvor tilliden kommer fra. To mulige historiske årsager til den høje tillid i Danmark kunne være: Traditionen for at handle med hinanden foruden en tidlig korruptionsbekæmpelse fra statens side.
Hvis vi kigger på handelstraditionen, opstod den tilbage i stenalderen, hvor Danmark var en lille nation. For at få fat i andre varer var det ganske enkelt nødvendigt at handle med andre. Handelstraditionen tog yderligere fart i vikingetiden, hvor kongerne fik bedre styr på sikkerheden, så folk kunne mødes og indgå handler uden frygt for at blive overfaldet eller slået ihjel.
”Vi fik klinkbyggede både, som kunne krydse de store have, og de kom til at spille en stor rolle inden for vores handel med andre lande. Især bådtypen knarr, som var datidens containerskib, gjorde det nemmere at fragte varer. Herefter har handel – især gennem båd- og skibstrafik – spillet en vigtig rolle i danmarkshistorien. I nutidig kontekst har vi jo Mærsk, som slår sig op på at levere til tiden og udvise rettidig omhu,” forklarer Gert Tinggaard Svendsen og uddyber:
”Man skal huske på, at man ikke kunne skrive og læse, dengang de danske handelstraditioner blev støbt. Derfor lavede man aftaler baseret på ord. Et ord var et ord. Det var vigtigt, at man kunne stole på hinanden, give håndslag – og at en aftale var en aftale. På den måde blev fundamentet til nutidens tillid lagt.”
At flytte og leve sammen med fremmede mennesker er et tydeligt eksempel på tillid. På højskolerne spiser og synger man blandt andet sammen, og det fordrer, at man vil hinanden det bedste
Ole Toftdahl, forstander på Ry Højskole
En anden forklaring på den høje tillid i Danmark kan ifølge Gert Tinggaard Svendsen spores tilbage til 1660.
”Dengang slog kongen – Frederik III – hårdt ned på korruption i staten og resten af embedsapparatet. Det har også været en vigtig grundsten til opbyggelsen af høj tillid. Nøgleordet inden for tillid er nemlig forudsigelighed, og man kan langt nemmere forudse, hvad der vil ske i det offentlige rum, når der ikke er korruption,” forklarer han.
Fordelen ved at være få
I øvrigt udgør en gammel teori fra midten af 1960’erne en tredje forklaringsmodel på den høje tillid i Danmark. I Mancur Olsons bog fra 1965, The Logic of Collective Action, argumenteres det, at jo mindre en gruppe er, desto nemmere er det at løse kollektive handlingsproblemer, fordi man i mindre grupper ofte får større individuel fordel af at deltage og bidrage. Desuden er det i mindre grupper nemmere at mødes ofte og opbygge relationer til hinanden – og derigennem også tillid.
”Ved gentagende møder opbygger man tillid til hinanden. Det gør sig også gældende på Island og Færøerne, hvor de for eksempel har haft godt styr på håndteringen af corona. Det skyldes, at der er tale om relativt tyndt befolkede samfund med en stærk social kontrol. De har haft godt styr på, hvem der har været ude at rejse, hvem der er smittet osv.,” siger Gert Tinggaard Svendsen.
Det lille befolkningstal i Danmark spiller således også en rolle i forhold til den høje tillid. Eftersom man ofte ser de samme mennesker – især i mindre samfund og byer – får man større tiltro til, at de er værd at stole på. Noget, højskoleforstander Ole Toftdahl kan nikke genkendende til.
”Jo færre du er, desto mere ansvar og større tilknytning til gruppen vil du føle. Det er nemmere at vise tillid til færre, og det er også nemmere at anerkende andres arbejde i mindre grupper. Alt dette skaber en større sammenhængskraft internt i gruppen. Der ligger jo en positiv forventning om, at man behandler hinanden godt og tager hånd om fællesarealerne – fx i mindre byer og lokalsamfund,” siger han.
Hvad har pandemien betydet?
Tillidsekspert Gert Tinggaard Svendsen forklarer, at kriser, skandaler eller andre negative hændelser i et samfund nogle gange kan skabe en kortsigtet negativ effekt på tilliden i et samfund.
”I fremtiden får vi at se, om coronapandemien har haft en længerevarende effekt på tilliden i samfundet. Det kan gå begge veje. I starten af pandemien så man folk tage stor afstand fra hinanden – hvor man rykkede til siden i lyskrydset eller i køen i supermarkedet, fordi folk var bange for smitterisikoen. Når man omvendt kan se, at andre borgere også bærer mundbind, spritter af og følger restriktionerne, signalerer det, at vi som samfund står sammen. At der er tillid til, at vi får bugt med pandemien sammen,” siger Gert Tinggaard Svendsen.
LÆS OGSÅ: Siden de norske højskoler fik lov at genåbne, har der ingen smittespredning været: “Det fortæller jo noget om elevernes forsigtighed”
Ole Toftdahl fra Ry Højskole supplerer:
”Corona har vist, at den sociale tillid stadig er stærk i Danmark – fx ved at størstedelen af befolkningen lader sig vaccinere, og at vi i generel forstand håndhæver retningslinjerne. Et eksempel fra højskolelivet er, at vi ikke med død og pine skulle kontrolleres, men at der fra politisk hånd har været tillid til, at vi kunne udvise samfundssind og selv tage beslutninger,” forklarer han.