Af Sofie Buch Hoyer
Folkehøjskolernes Forening i Danmark har fået ny chef: Den 1. maj sætter 45-årige Betina Egede Jensen sig i stolen som foreningens generalsekretær. Hun kommer fra en lederpost i Hjerteforeningen og er dybt optaget af at arbejde for en sag – og så har hun selv gået på højskole som ung, hvilket antændte samfundsengagementet i hende.
Hvad var det vigtigste, du tog med dig fra dit eget højskoleophold?
”Det var muligheden for at fordybe mig. At gå fra at være fokuseret på skole og karakterer – og så få lov til at fordybe mig i helt andre ting og i samtaler med unge fra hele landet og fra forskellige samfundslag. Det var en kæmpe oplevelse, som har sat sig i mig.
Efter opholdet blev jeg aktiv i Ungdommens Røde Kors og Dansk Ungdoms Fællesråd. På den måde blev højskolen et værdimæssigt kompas for mig – noget, der har guidet mig lige siden og skabt et solidt samfundsengagement.”
LÆS OGSÅ: Betina Egede Jensen bliver ny generalsekretær for Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Hvilke fag interesserede du dig for på højskolen?
”Dét med at kunne vælge frit ud fra interesse betød meget. Jeg havde blandt andet musik, sejlsport og friluftsliv. Og så var der alt det ind imellem – samtalerne, fællesskabet og venskaberne. Til sammen gjorde det, at der var tid til refleksion på en helt anden måde, end jeg havde prøvet før.”
Har du holdt kontakten med dine højskolevenner fra dengang?
”Ja, for efter mit ophold flyttede jeg sammen med nogle af dem i København. Det var højskolefællesskabet, jeg lænede mig opad, da jeg flyttede hjemmefra. I dag har det udviklet sig til gode venskaber og relationer. Selv om jeg ikke er tæt med alle fra dengang, har vi som hold en særlig forbindelse, når vi støder på hinanden.”
I højskolebevægelsen taler man meget om dannelse. Hvad er dannelse for dig?
”Dannelse for mig handler om at falde på plads som menneske – at få etableret sit værdimæssige kompas. De drøftelser, der er for tiden om uddannelse og dannelse – og hvordan balancen skal være – er virkelig interessante. Vi har jo et samfund, hvor der er meget stort fokus på uddannelse, og hvad man uddanner sig til. Dér tror jeg, at det er vigtigt, at dannelsen og selve processen også får plads. Så det ikke blot handler om, hvad vi uddanner også til, men også hvorfor. Og det er her, højskolerne har en helt særlig rolle at spille i forhold til det eksamensfri rum – det rum, hvor der er plads til fordybelse og den demokratiske samtale. Arbejdet med at etablere og fastholde det rum kan gøre en meget stor forskel, både for den enkelte, men også for samfundet og fællesskaberne generelt.”
Har du en yndlingssang fra Højskolesangbogen?
”Det er en sang, der ofte bliver sunget: Du kom med alt det, der var dig. Den, synes jeg, er utrolig fin. Hver gang jeg synger den, bliver jeg kastet tilbage til mine egne højskoleminder. Jeg var på højskole på et forårssemester, så den passede godt ind i vores ophold. Det er i forvejen en smuk kærlighedssang, og så synes jeg, at Jens Rosendals historie er særlig og giver sangen en vigtig minoritetsstemme.
Dannelse for mig handler om at falde på plads som menneske – at få etableret sit værdimæssige kompas.
Betina Egede Jensen
Da jeg selv var på højskole, blev jeg kastet ud i at synge meget mere, end jeg tidligere havde gjort. Jeg har altid sunget i kor, men det der med nogle gange at stå på en scene og synge en stemme alene kan jeg tydeligt huske var noget af det, der rykkede mig på højskole. Man får prøvet nogle grænser af, som betyder noget.”
I en tid, hvor der bliver talt meget om grænser – ser du da højskolerne som værende grænsesøgende? Eller grænseoverskridende?
”Jeg vil hellere se dem som nytænkende – eller som institutioner, der byder aktivt ind med drøftelser af og løsninger på de dagsordener, der rører sig i samfundet. Så kan man godt sige, at man kan gå til grænsen på nogle ting, fordi man har en passion eller en vilje til noget. Dér er højskolerne til stede – og også meget forskelligt til stede, fordi de er så mangfoldige, som de er. Højskolerne rummer brede tilbud, hvilket jeg synes er enormt positivt, fordi de åbner for relevans på mange forskellige dagsordener og dermed også relevans for, at mange forskellige mennesker kan finde det interessant at komme på højskole.
Som højskoleelev så jeg det ikke sådan, at jeg blev presset ud i noget, jeg ikke ville. For mit eget vedkommende var højskolen et rum, der åbnede for min egen interesse og lyst til at prøve noget nyt. Det var det, jeg fik mulighed for at udleve på højskole.”
Hvad er i din optik højskolernes opgave i dag? Hvordan bidrager højskolerne bedst til samfundet?
”Højskolerne har en helt særlig position i vores samfund – en stærk historik og en aktualitet både for individet og for samfundet som helhed. Den sammenkædning er væsentlig: Højskolernes hovedsigte i forhold til livsoplysning, demokratisk dannelse og folkelig oplysning er fortsat meget relevant både for fællesskabet og det enkelte menneske.
LÆS OGSÅ: Seminar: Der er opstået et rum til at drøfte seksuelle grænser på højskolerne
Og så mener jeg, at de tre strategiske indsatser – inden for bæredygtig dannelse mangfoldighed og den demokratiske samtale – er meget væsentlige temaer, hvor højskolerne har en særlig rolle at spille. Jeg kan nærmest ikke komme i tanke om en anden samfundsinstitution end højskolerne, der i så høj grad kan fylde vores fælles rygsæk med muligheder for at tale sammen og skabe medborgerskab i en tid med mange globale udfordringer. Og så er hele højskolernes måde at arbejde med pædagogik på enestående. Den ser man ikke særlig mange andre steder – det med hele tiden at reflektere over, hvad det er for en praksis, der udfolder sig på skolerne.”
Hvad er de væsentligste erfaringer, du tager med dig fra dine tidligere jobs i blandt andet Hjerteforeningen og Røde Kors – og over i højskoleverdenen?
”For mig handler det i høj grad om at arbejde værdibaseret – at arbejde for en sag. Det med at arbejde for noget, der gør en forskel for ens medmennesker, tænker jeg også er gældende for højskolerne.
I mine tidligere jobs har jeg arbejdet med en meget stor grad af engagement, både hos mine ansatte og blandt de mange tusind frivillige, jeg har haft med at gøre. Det har været helt fantastisk at mærke den passion og de holdninger, der brydes, når mange er involveret i en sag, som betyder noget. Det har været et kæmpe privilegium at være en del af, og det engagement ved jeg også eksisterer i højskoleverdenen.
Og så har jeg selvfølgelig en ledelses- og organisationserfaring, som har fulgt mig hele arbejdslivet, og som jeg glæder mig til at sætte i spil i højskoleforeningen sammen med bestyrelsen og sekretariatet i København.”
Hvad er for dig at se FFD’s formål?
”Det er at understøtte højskolerne, så vi får skabt de allerbedste betingelser for, at højskolerne kan virke ude i landet – og at varetage de strategiske indsatsområder, der spiller ind i de større samfundsdagsordener, som jeg mener, højskolerne kan være med til at løfte i forhold til demokrati, bæredygtighed og mangfoldighed.”
Højskolerne rummer brede tilbud, hvilket jeg synes er enormt positivt, fordi de åbner for relevans på mange forskellige dagsordener
Betina Egede Jensen
Hvordan ser du forbindelsen mellem foreningen og baglandet?
”Den ser jeg som helt afgørende. Foreningen er til for højskolernes skyld. Højskolerne er foreningen – både politisk, økonomisk og strategisk. Samtidig er højskolerne selvstændige og har forskellige målgrupper og forskelligt fokus – og det har stor betydning for, hvordan foreningen skal arbejde, samtidig med at skoleformen selvfølgelig er det fælles. Jeg ser det som helt afgørende, at der er en tæt og god dialog med baglandet for netop at sikre den bedste understøttelse, og at foreningens strategiske indsatser er stærkt forankret hos højskolerne.”
I højskolekredse var du – indtil din udnævnelse som generalsekretær – et ubeskrevet blad. Hvordan har du det med at træde ind som chef i en traditionsrig samfundsinstitution som højskolebevægelsen?
”Jeg glæder mig utrolig meget til at starte som generalsekretær, og de første møder har allerede givet mig et positivt indtryk. Jeg glæder mig til at gå ombord med nysgerrighed og lære rigtig meget i den første tid, som jeg kan koble med min tidligere erfaring. Så jeg starter i jobbet med en ydmyghed, en stolthed og en nysgerrighed.”