Af Højskolebladet
Resultaterne af en rapport fra Århus Universitet er godt nyt for højskolerne: Undersøgelsen viser med al tydelighed, at studerende, der har holdt pause mellem gymnasium og videregående uddannelse, er mindre tilbøjelige til at droppe ud. Og så har man et ualmindeligt fornuftigt argument for at tage på
højskole - og forestillingen om, at det ikke er nogen skade til at give sig tid til at tænke sig lidt om, som højskolerne slår sig op på, er dokumenteret fra neutralt hold.
Rapporten, der tager sit udgangspunkt i Humaniora-studerende på Århus Universitet, viser, at 27 % af studerende uden sabbatår, der startede på studiet i 2007, er faldet fra, mod 18,5 % af de studerende, der havde et eller flere sabbatår. Selv om undersøgelsen ikke siger noget om, hvad sabbatåret eller årene er blevet brugt på, er tendensen klar: Det giver ikke større afklaring at forsøge af løbe igennem det formelle uddannelsessystem.