Overvågning på grund af anonymt tip

Publiceret 12-08-2010

En betjent mente, det ”meget vel kunne passe, ligesom der udmærket kunne afholdes skydeøvelse uden at det ville blive bemærket af de omboende”

Af Charlotte Kjærholm Pedersen

En betjent mente, det "meget vel kunne passe, ligesom der udmærket kunne afholdes skydeøvelse uden at det ville blive bemærket af de omboende". Så alvorligt blev et anonymt tip fra en mand, hvis datter havde hørt rygter om, at Tidens Højskoles område blev brugt til afholdelse af skydeøvelser
med sovjetiske våben, taget. Det var imidlertid ikke sandt, men alligevel blev skolen overvåget gennem længere tid. Overvågningen fandt sted i sommeren 1975, og den tidligere forstander på skolen, Poul Simonsen, var blandt de overvågede. Han var nævnt i PET-kommissionens rapport, hvilket fik ham til at søge aktindsigt.

Gennem 6 A4-sider kunne han læse om sig selv og sine foretagender, som dog ikke involverer skyderier eller andet mistænkeligt, hvilket, sammen med "flere pålidelige kontakter" der ikke oplever noget mistænkeligt, får PET til at afslutte overvågningen. Det skriver Dagbladet Information.

Poul Simonsen siger til Arbejderen, efter at have set sig selv beskrevet i PET-arkiver, at det er "meget kritisabelt,
at man kan blive registreret hos PET på baggrund af anonyme rygter".

/cp