Grønt flag på højskolen

Publiceret 10-05-2010

Et afkom af højskolernes miljøprojekt COme2gether er pilotprojektet, Grønt Flag – Grøn Højskole, som blev sat i gang i 2009

Af Højskolebladet

Grønt Flag - Grøn Højskole blev testet på tre højskoler og to af dem, Vestjyllands Højskole og Nordfyns Højskole, har nu rejst det grønne flag, som markerer Grøn Højskole.

Det grønne flag kan rekvireres, hvis man i samarbejde med Friluftsrådet indgår en aftale om aktivt at gøre højskolen mere grøn - aftalen kan både give muligheder for både at spare penge og på miljøet. Som udgangspunkt skal højskolen vælge mindst ét grønt tema at arbejde med. Det kan fx være: Teknologi, natur, friluftsliv, økologi, bæredygtighed, klima, vand eller affald.

Hvis det har interesse, kan man kontakte både Eigil Larsen i Friluftsrådet på ela@friluftsraadet.dk eller Casper Graff-Pereira fra FFD cg@ffd.dk.
Læs mere på www.groentflag.dk og www.ffd.dk.