Af Andreas Harbsmeier
Ikke alle højskoler er enige i, at de korte kurser skal bevares for en enhver pris. En række skoler forsøgte gennem breve at påvirke ministeren i modsat retning af foreningen, for at bevare besparelserne udelukkende på de korte kurser. Under det forløb gemmer sig en række principielle spørgsmål for højskolen.
Forløbet er efterhånden kendt: Ifølge regeringens Genopretningsaftale skulle der spares et stort antal millioner - specifikt på tilskuddet til højskolernes korte kurser. Det ville betyde om ikke den visse død, så i hvert fald alvorlige økonomiske problemer for de højskoler, hvis økonomi er lagt an på korte kurser. Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) udarbejdede efter årsmødet, med opbakning fra en resolution, der tilkendegav at det handlede om at undgå skolelukninger, en besparelsesmodel, der placerede besparelserne på de korte kurser og reducerede grundtilskuddet.
Det fik en række skoler til at reagere. Heriblandt gymnastik- og
idrætshøjskolerne i Gerlev, Ollerup, Viborg og Århus. De sendte et brev til Undervisningsministeren, som Højskolebladet har fået aktindsigt i. Her skriver skolerne direkte: "Vi er en gruppe højskoler, som repræsenterer ca. 1/3 af elevtallet i højskolen, der
principielt altid har ment, at der burde ske en økonomisk omfordeling mellem de lange og de korte kurser."
De skriver videre: "Undervisningsministeren skal have ros for at placere besparelsen blandt de korte kurser", men "vi kan ikke tilslutte os, at der sker en reduktion i koletilskud/bygningstilskud."
Selv om det kun er de fire skoler, der underskriver brevet, hævder de at repræsentere 1/3 af det samlede årselevtal, fordi "der var højskoler, som var enige i indholdet men ikke ønskede at være medunderskriver på et brev." Hvem de øvrige skoler er, er uvist.
Flere kommer til
Senere skriver også forstanderne for Nordjyllands Idrætshøjskole og Vrå Højskole et brev til undervisningsministeren med en tilsvarende ordlyd.
Baggrunden for brevet var ifølge forstander på Nordjylland Idrætshøjskole, Louis Mogensen, at man godt kunne acceptere, at der ikke blev flyttet midler fra de korte til de lange kurser, som det ellers oprindeligt blev foreslået i Genopretningsaftalen, men at man ikke ville være med til at røre grundtilskuddet:
"Bygnings- og grundtilskud var slet ikke i spil på årsmødet. Vi havde sagt, at vi gerne ville være med til, at der ikke sker en positiv omfordeling til de lange kurser, men vi vil ikke være med til, at de lange kurser kommer til at holde for, og de kommer de til nu," siger Louis Mogensen til bladet og tilføjer:
"Vi blev opmærksomme på, at det lige pludseligt var sket noget på
Grundlovsmødet i Sønderjylland, hvor der var en række sønderjyske højskoler, der havde arbejdet politisk for noget helt andet end det, der var tale om på årsmødet. Og så var det som om, at den solidaritet, vi blev enige der, kom vel meget i spil. Jeg mener, at de burde have sagt noget på årsmødet, i stedet for at stemme for en resolution og så prøve at ændre den nogle dage efter."
Formand for FFD, Helga Kolby Kristiansen:
"Det er ikke noget galt i, at man har et andet synspunkt end
foreningens bestyrelse. Vi kom hjem fra årsmødet med en fornemmelse af, at der var opbakning til bestyrelsen. Det, der skiller vandende mellem os nu, er, at foreningen lavede en model,
hvor alle skoler skal bidrage. Nemlig i form af grundtilskuddet."
Kernen i diskussion er dog, hvordan man bør prioritere de korte kurser. Med andre ord: hvilke skoler skal holde får, når der skal spares?
Hvem skal lukke?
Uffe Strandby fra Ollerup, der var medunderskriver på det første brev, er klar i mælet, når han skitserer den vanskelige situation, højskolen befinder sig i:
"Når man tager 10 % af tilskuddet generelt på højskolerne, så giver
det skolelukninger. Det er der ingen tvivl om. Så er spørgsmålet blot hvilke skoler? Men man bliver nødt til at se principielt på det: Det er de lange kurser, der er bærende i højskolen, og der er i øjeblikket ikke politisk opbakning til at støtte korte kurser voldsomt."
Den betragtning er Louis Mogensen enig i:
"Jeg bakker op om Tina Nedergaard i den forstand, at når der nu skal spares, så ser jeg helst, at det bliver på de korte kurser. Det er en katastrofe, at vi skal spare her og nu. Men når det nu skal være, så må man give de skoler, der har mange korte kurser en rimelig chance for at omlægge til lange kurser. Jeg er dybt bekymret over, at vi bliver nødt til at lave så mange korte kurser. Også os der har de lange kurser som ambition. Vi laver korte kurser af flere grunde, men det er også for at tjene penge. Vi tjener på de korte og sætter til på de lange."
Synspunkterne kom dog aldrig frem på årsmødet. Her stemte ingen imod, at bestyrelsen skulle arbejde for at undgå skolelukninger - uden at det blev præciseret, hvad det kunne indebære. Ingen af de fire idrætshøjskoler gik på talerstolen.
Til det siger Uffe Strandby:
"Fordi det hurtigt bliver en meget følelsesladet diskussion, var vi tilbageholdende med at gå op og sige, hvad vores principielle holdning er, nemlig: Hold fingrene fra de lange kurser eller ting, der får negativ effekt på de lange kurser."
Til debatformen i foreningen siger Helga Kolby Kristiansen: "Jeg har intet imod, at der er skoler, der er uenige i den model, bestyrelsen har fremlagt. Men vi vil gerne orienteres. Det blev vi af de fire idrætshøjskoler, men ikke af de skoler, der har skrevet de to andre breve, bladet har fået aktindsigt i. Hvis ikke højskoler vil stå frem og sige, hvad de mener, når vi har "demokratisk dannelse" skrevet i vores hovedsigte, så står jeg af."
Det lange perspektiv
Uffe Strandby vil dog gerne give diskussionen et andet perspektiv.
Han mener, at det er tid til, at vi får diskuteret, hvad højskolen skal prioritere - også selv om det er en vanskelig diskussion:
"Hvor skal højskolen være henne om 5-10 år, og hvad gør vi, når næste besparelsesrunde kommer? For når der er en underfinansieret finanslov med 80 milliarder, så kommer der yderligere besparelser om et par år eller tre. Og hvad gør vi så? Hvis valget står mellem skoler, der fokuserer mest på de lange, og sskoler, der fokuserer mest på de korte kurser, så er det skoler med de korte kurser, der skal lukke. For det er de lange kurser, der er det bærende. Det er socialt uansvarligt, at tage mere fra de unge mennesker, der skal på lange kurser."
Formanden bakker op om, at de lange kurser er det centrale:
"Der er ingen tvivl om, at de lange kurser er kerneaktiviteten. Det ligger i hele takststrukturen. Det er en forudsætning for, at man kan drive højskole. Kun pensionisthøjskolerne er undtaget. Men det er ikke det samme som, at de korte kurser er uvæsentlige.
Det ville være meget uheldigt, hvis vi fik en model, hvor skolerne ikke kunne lave korte kurser."
Indholdet
Det er dog ikke alle, der er helt enige i den betragtning. Allerede inden foreningens bestyrelse sendte sit alternative besparelsesforslag til ministeriet, arbejdede en række sønderjyske højskoler for at lægge pres på det politiske og i lokale og nationale medier for at få fordelt besparelserne i Genopretningsaftalen, så de ikke kun ville ramme de korte kurser:
Blandt andet skrev forstanderparret på Rønshoved Højskole Nina og Thue Kjærhus i et brev til Tina Nedergaard - i øvrigt uden af orientere FFD:
De højskoler, som har glæde af forliget, er næsten alle kulturradikale højskoler og emnehøjskoler, som ligger omkring de større byer. De får nemlig overført flere penge til de lange kurser og er ikke afhængige af de korte kurser. Vi vil derfor foreslå, at
forliget både skal ramme de korte og lange kurser, så man undgår at svække udkants Danmark samt at støtte emnehøjskolerne og de kulturradikale højskoler så markant som det er tilfældet.
Men det er ikke en hvilken som helst form for korte kurser, de plæderer for i brevet:
Herudover har vi et forslag til en bedre graduering af, hvem der kan få tilskud til korte kurser og hvem ikke. Vi har i forvejen en lov for korte kurser, der siger, at vi skal have så og så meget alment indhold i kurserne, men det bær SKÆRPES. Det almene indhold bør defineres noget bedre, nemlig til, at det almene indhold skal forstås som: Dansk/europæisk historie, dansk/europæisk kultur, filosofi, kristendom, kunst og nordisk/europæisk litteratur, musik og kunst, så vi hermed kan få sorteret bridgekurserne væk, golfkurserne væk og klaphatte kortkurserne væk.
I Sønderjylland og i udkantsområderne er højskolerne baseret primært på en balance mellem korte og lange kurser. De kort kurser, der her udbydes er dannelsesorienteret og langt mere i tråd med et klassisk grundtvigsk tankesæt, end det er tilfældet
på emne højskolerne og de kulturradikale højskoler. De korte kurser, som udbydes på emnehøjskolerne og i de store byer, er ofte af tvivlsom karakter.
Thue Kjærhus uddyber over telefonen til Højskolebladet:
"Kurserne er juridisk holdbare. Men ud fra et grundtvigsk synspunkt, handler det ikke om, at det er juridisk gangbart, men om ånden. Jeg er for eksempel dybt chokeret over, hvad
idrætshøjskolerne tilbyder af korte kurser, og de emner, de har. Vores opfattelse er, at de folk, der er på idrætshøjskolerne og en række andre højskoler, ganske enkelt mangler en metafysik og en ånd. Det er problemet. Jeg er desuden fuldstændig uenig med Helga Kolby Kristiansen, når hun siger, at den egentlig højskoledrift
er de lange kurser. Det er en forfejlet indstilling. Det er problematisk, når det er sådan, vi argumenterer i offentligheden."
Skal indholdet skærpes?
Helga Kolby Kristiansen er med på, at indholdet er utrolig vigtigt:
"Jeg er naturligvis enig i, at vi skal leve op til hovedsigtet i loven. Det er vores eneste eksistensberettigelse. Det er en udfordring. Det bør stå i neon på forstanderens kontor, hver gang han kigger på en indholdsplan. Hvis ikke vi gør det, er der ingen grund til at putte statskroner i os."
Det kræver imidlertid en diskussion af, hvor i det almene består. Den vil formanden gerne tage:
"Når jeg ser på Thues liste, så savner jeg en masse ting: Hvor er så naturvidenskaben? Hvor er natur- og friluftssynet? Hvor er politik og globalisering, moderne kommunikation, osv.? For mig er det almene de fælles vilkår. Det almene handler om at sætte fokus på
det, der er fælles for os alle og giver os redskaber til at leve med de udfordringer, der er nu."
Men har højskolen ikke så småt udvandet de korte kurser, hvad indholdet angår?
"Jeg går ud fra, at når ministeriet har godkendt kurser, bridge, golf og klaphat, så er det i orden. Men udfordringen består i, at det ikke er nok, at man kan bestå den ministerielle prøve, hvis ikke man kan bestå den politiske prøve eller den folkelige prøve."
Men er det ikke mere "alment" at undervise i dansk og europæisk historie, end at undervise i golf?
"Det kommer an på, hvordan det perspektiveres. Hvis historien går ud på at lære en række facts uden sammenhæng med det liv, vi lever, så kan det være ligegyldigt. Det samme kan man sige om golf. Hvis det kun handler om at køre ud på greenen, kan det være
ligegyldigt."
Diskussionen er åben - og vanskelig. Fordi det i sidste ende efter al sandsynlighed kommer til yderligere besparelser og skolelukninger. Ikke desto mindre er det vigtigt, at diskussionen bliver taget, slutter Uffe Strandby:
"Jeg har ikke løsningen på, hvordan vi får taget den drøftelse i højskolen. For vi har en forening, der repræsenterer alle skoler, og så er det vanskeligt. Det er jo ikke et spørgsmål om, at vi ikke kan lide hinanden, eller at nogen ikke skal være her. Men det er et spørgsmål om, hvordan vi tror, højskolen som bevægelse bedst overlever."