Af Jesper Himmelstrup
Da den store ungdomsarbejdsløshed satte ind i 1980erne, betød det samtidig begyndelsen på en gylden tid for højskolerne, der blandt andet med hjælp fra gode dagpenge- og kontant-hjælpsregler fik masser af højskoleelever gennem fordøren.
Men at den samme situation lige nu igen skulle betyde rekordhøje elevtal på højskolerne, tror forstander på Nordjyllands Idrætshøjskole, Louis Mogensen, alligevel ikke på.
"Nej, jeg ser ikke en masse nye højskoleelever i krystalkuglen på den baggrund. De muligheder, der var i 1980'erne, er næsten væk. Kommunerne har fået en del penge, som de kan bruge til højskoleophold til de unge, men de er desværre blevet brugt til asfalt og andre kommunale projekter," siger han.
Og selv om Louis Mogensen gentagne gange selv har haft unge kontanthjælpsmodtagere i røret, der gerne ville tage et højskolekursus, så plejer økonomien som regel at spænde ben.
"Dem, der bliver tabere og arbejdsløse, vender den tunge ende nedad. Det betyder samtidig, at de tilhører den gruppe, der ikke har råd til et højskoleophold. Og selv om vi har mulighed for at tilbyde forskellige støtteordninger, så vi kan få prisen på et højskoleophold helt ned på 500 kroner om ugen, så siger de unge mennesker, at det ikke kan lade sig gøre."
Derudover peger han på, at nutidens unge på kontanthjælp står i en langt sværere situation end 'taber-generationen' fra dengang.
"Jeg vil kalde dem 'supertaber-generationen'. For de unge i dag har det dobbelt så svært som de unge i 1980'erne, hvor de ufaglærte job jo stadig var i landet," siger han.
Derfor efterlyser han også uddannelsespolitiske tiltag, der kan fange de mange unge, der hurtigt bliver tabt på gulvet.
"Jeg savner en lang række af de mellemstationer, vi havde tidligere. Fx Den Fri Ungdomsuddannelse, som jo forsøgte at give disse unge mennesker en uddannelse på en helt anden måde", siger Louis Mogensen.