Af Ove Korsgaard
Med begejstring og bekymring følger vi de frihedskampe, som nu præger Nordafrika og Mellemøsten. Lytter man til politikere og kommentatorer, er der tale om revolutioner i folkets navn. Det er folket, der har rejst sig mod diktatoren, ikke mindst mod Libyens oberst Gaddafi. Men findes der overhovedet et libysk folk? Eller spirer der et folk frem i kampens hede? Og vil dannelsen af ét folk lykkes eller mislykkes? Vi ved det endnu ikke, men vi ved fra den danske demokratihistorie, at dannelsen af et demos er en yderst vanskelig sag, som her i landet resulterede i borgerkrigen 1848-1851.
Det græske ord demokrati betyder som bekendt folkestyre. Men hvad menes med "et folk"? Hvem udgør egentlig det folk, der styrer? Og hvad definerer dette folk? Inden for politisk filosofi findes der, ifølge den amerikanske demokratiteoretiker Robert A. Dahl, intet problem, der er så vanskeligt at håndtere, som disse tilsyneladende uskyldige spørgsmål.
I revolutionsåret 1848 stillede Grundtvig spørgsmålet: "Folk! Hvad er vel folk i grunden?" Baggrunden var kravet om en ny forfatning, der skulle træde i stedet for Kongeloven af 1665. Men hvem udgjorde det folk, der skulle styre, når kongen trådte tilbage? Var folket lig med befolkningen i Kongeriget, Slesvig, Holsten og de nordatlantiske øer? Eller var der flere folk i staten, den såkaldte helstat? At få det spørgsmål afklaret var bydende nødvendigt, idet demokrati forudsætter, at en gruppe mennesker kan blive enige om at definere sig som et demos, det vil sige som et folk i politisk forstand.
Det kontroversielle spørgsmål var: Kunne der etableres et demokrati i den gamle multinationale og flersproglige statsform? Eller krævede den nye styreform også en ny statsform? Disse spørgsmål er lige så aktuelle i Irak, Afghanistan, Ægypten og Libyen i dag, som de var i Danmark i 1848.
At spørgsmålet ligeledes er aktuelt inden for politisk filosofi, fremgår blandt andet af den bog, som den amerikanske politolog Samuel Huntington udgav kort før sin død med titlen Who Are We? The Challenges to America's National Identity (2004). I Huntingtons optik sker der en dekonstruktion af den tidligere så stærke amerikanske identitet, og han nærer dyb bekymring for, om der i fremtiden vil være en tilstrækkelig stærk 'vi'-følelse til at binde det amerikanske samfund sammen - en bekymring, som ikke er blevet mindre efter de seneste ugers dramatiske forhandlinger i USA om låneloft og besparelser.
Gennem mange år har statsbegrebet været i fokus inden for politisk filosofi, men gennem de senere år er folkebegrebet - igen - taget op af en række politiske tænkere, f.eks. af de to hotte navne, amerikaneren Michael Hardt og italieneren Antonio Negri. Den italienske filosof Giorgo Agamben fokuserer ligeledes på folkebegrebet. I Sverige har tidsskriftet Fronesis ligefrem udgivet
et stort temanummer i 2010 med titlen: Kampen om folket. Og på Aarhus Universitet afholder Grundtvig Center den 29.-30. august en konference med titlen: Folk! Hvad er vel folk i grunden?
Konferencen må være relevant for højskolefolk, da folkehøjskolen er født som svar på det spørgsmål.