Af Erik Jakob Petersen
Ifølge hans analyse er højskolens grundlæggende idealer fremført påfaldende lidt i offentligheden, skønt hele 80 % af højskolefolket hører til i den røde afdeling af oppositionen, og så konkluderer jeg: Det er da virkelig interessant og et spørgsmål værd, at indflydelsen slet ikke står i proportionelt forhold til den store falanks! Når det forholder sig sådan, så er det min analyse, at når højskolen har så lidt at sige, som høres som højskolens røst, så skyldes det, at den blot gentager og gentager de "grundhumanistiske" holdninger; dem vi møder mange steder, især der hvor de rette meninger fremføres. Højskolen må derfor spørge sig selv og redaktøren, hvad ligger der i det uklare begreb en "grundhumanistisk forestillingsverden"?
Så hvad nu, kære højskole og redaktør? Grunden til at højskolen har så lidt at sige i dagens Danmark er, for mig at se, at den har glemt ordet folkelig. Det første kendetegn på en grundtvigsk højskole er, at den er folkelig.
Som folkelig skal den være med i, hvad der rører sig i folket og give plads til at diskutere og overveje, hvad der synes brugbart og betydningsfuldt. Derfor er det afgørende for frihedens skyld, at højskolen ikke låser sig fast i "grundhumanisme" som en selvindlysende sandhed.
Så derfor, redaktør, vær ikke som en af de 80 %, men kom ned på grunden under al grundtvigsk højskole, som netop ikke så sikkert ved, at en rød regering på det værdipolitiske plan ligger tættere på højskolen.