Af Karina Søby Madsen
"Så fuck dig," synger Anna David i det ørehængende hit, der en overgang blev spillet så ofte på P3, at det nærmede sig en landeplage. Og skulle man tro den gængse fortælling om ungdommen nu til dags, så er den netop plaget af denne 'fuck dig'-mentalitet. Ungdommen bliver beskyldt for at være ignorant og uvidende, egocentrisk og asocial, navlepillende og uengageret i omverdenen.
Men fællesskabet er ikke blevet ligegyldigt, selv om de unge er meget fokuserede på at iscenesætte sig selv som enkeltindivider. Det siger Noemi Katznelson, der er leder af Center for Ungdomsforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
"Der er jo det her billede af, at de unge er meget egocentriske og selvoptagede. Den antagelse, der ligger i det, er, at det er i modsætning til at være fællesskabsorienteret. Men der er faktisk ingen modsætning mellem at være individorienteret og fællesskabsorienteret," forklarer hun og fortsætter:
"Behovet hos mange unge for at indgå i fællesskaber er social anerkendelse og accept. De er ikke bare optaget af at definere sig selv, men at definere sig selv i forhold til fællesskabet. Kollegaer og venner betyder rigtig meget, og derudover har de unge meget fokus på, hvad der adskiller dem fra andre."
Det er Sanne Dalgaard Madsen enig i. Hun er ledende etnolog i Flensby og Partners og har for nylig forestået undersøgelsen "Generation Z zoomer ind" for TV2. Hun siger:
"Generation Z, der er født i årene fra 1990, er mere relationsorienteret end decideret fællesskabsorienteret. I et fællesskab står man sammen i en gruppe og har samme normer og regler og måske en fælles sag. Sådan socialiserer generation Z i mindre grad. De socialiserer via tætte og dybe relationer til nærtstående familie og vnner - hvor regler, normer og fælles sag kan variere fra relation til relation."
Ikke alle er lige begejstrede for, at ungdommen har flyttet fokus fra fællesskabet. Lektor i psykologi og ungdomsforsker, Sven Mørch, er en af dem, der råber vagt i gevær. Han forklarer, at når unge mennesker holder højlydte fester på hverdagsaftener, går hånd i hånd på gaden uden at flytte sig for forbipasserende og taler i mobiltelefon i biografen, så er det i mindre målestok samme mekanisme, som når unge hopper på hovedet af tilfældige mennesker eller sender mobiloptagelser af gruppevoldtægter på rundtur på Facebook. Han siger:
"For nogle unge sker der dét, at de kun refererer til deres kammeratskab. For disse unge kan kammeratskabet blive en enormt inkluderende VIP-klub, mens de mennesker, der ikke står på gæstelisten, bliver ekskluderet."
De asociale
"Kun for mig, kun for mig", synger en af ungdommens stjerner, Medina, og hendes 39 minutter lange album Velkommen til Medina" har ikke mindre end 505 selvreferencer. Dette mig-fokus har mange foreninger også oplevet hos de unge. I de senere år har fgforeninger og sportsklubber rapporteret om faldende medlemstal og anglende engagement fra medlemmernes side, og dmonstrationer foran Christiansborg samler efterhånden kun en håndfuld af Tordenskjolds forkølede soldater. Alt imens bliver køen af danskere, der mangler en besøgsven, længere og længere. Fortolkningen ligger lige for - de unge gider ikke fællesskabet.
Det er nu ikke det billede, som den seneste værdiundersøgelse af danskernes værdier viser. Undersøgelsen er orestået af sociologiprofessor Peter Gundelach og er netop offentliggjort i bogen "Små og store forandringer".
Ifølge Peter Gundelach er danskerne i stigende grad sociale. Han siger til Weekendavisen:
"Jeg tror, at de sociale kompetencer i samfundet er voksende, fordi vores uddannelsessystem lægger op til det. Flere uddannelser lægger vægt på, at studerende håndterer sociale forhold, monitorerer sig selv og bidrager til grupper. Og selv børn nede i tredje og fjerde klasse skal jo engagere sig i antimobning, lave handleplaner, refleksioner og hvad ved jeg. Man lærer i dag gennem hele uddannelsessystemet at håndtere sociale ting, snakke om det, være en del af familien."
Årsagen til, at de unge fremstår uansvarlige og uengagerede, er, at de har en anden tilgang til tilværelsen end de tidligere generationer. Det mener Sanne Dalgaard Madsen.
"De unge er blevet anklaget for ikke at tage ansvar, og det er også rigtigt, at det er en generation, der ikke er i direkte opposition til deres forældre - som eksempelvis 68'erne var. Derfor ser vi også sjældnere, at de unge i dag stimler sammen om en fælles sag. Det kan meget vel være med til at tegne et billede af generationen som selvcentreret," fortæller Sanne Dalgaard Madsen og forklarer, at de unge i høj grad synes at handle ud fra, at ansvarlighed er noget, som hører til på et individuelt plan og ikke et kollektivt.
Derfor er de unge også meget centrerede omkring, hvad de selv kan gøre for at have det godt - for hvis de ikke har det godt, stiller de ikke andre end sig selv til regnskab. Hun siger:
"En sang som bandet TV2's "Det er samfundets skyld", der inkarnerer generation X, vil aldrig kunne blive skrevet af denne generation, for de anskuer kun sig selv som ophavsmand til, at noget kan gå galt i deres liv - og stiller ikke rigtig andre til ansvar for, hvordan deres liv tager sig ud."
Sven Mørch mener ellers netop, at den frihed, som 68-generationen fik tilkæmpet, har givet problemer for nutidens unge. Han siger:
"68'ernes opgør medførte stor frihed, men det blev samtidig op til folk selv at magte den. Når man står over for så komplicerede valg og har så mange muligheder, som de unge har i dag, så har man brug for en reference, og den reference bliver kammeraterne. Derfor reproducerer mange unge reelt sig selv via deres venner og indgår i nogle ekstremt ekskluderende fællesskaber, hvor alle er meget ens."
Generation @
En gængs betegnelse for nutidens ungdomsgeneration er generation @. Det er således den første generation, der har fået internettets muligheder ind med modermælken, og dermed kunne den blive den første globalt orienterede generation. Men det har ikke fået de unge til at knytte flere bånd på tværs af landegrænser.
Forestillingen om, at generation @ består af unge, der laver deres egen musik og chatter med internetvenner i Moskva, er således ikke dagligdagen. I 2008 foretog konsulentvirksomheden Red Associates en undersøgelse blandt de 13-23-årige for Egmont, og den får partner i Red Associates, Christian Madsbjerg, til at konkludere, at de unges univers er meget snævert. Han udtaler til Dagbladet Information:
"De unge i vores undersøgelse chatter med hinanden om ligegyldige ting. Der er nogle ganske få, der laver noget spændende. Men der er ikke en bog, ikke et magasin, ikke en avis i deres liv. Bare Facebook, Arto og Olivia, hvor de sludrer med de samme seks veninder, som de sms'er til 500 gange om dagen, og som de går til håndbold med om eftermiddagen. Det er en utrolig lille verden."
I stedet for at bruge de moderne medier til at kommunikere ud i verden, bruger de unge dem til at kommunikere med deres nærmeste og styrke deres nære netværk, og det er ifølge Sanne Dalgaard Madsen noget, der i høj grad præger nutidens unge. Når det første, de unge gør om morgenen, er at modtage eller sende sms'er som 'godmorgen, hvordan har du det' og 'jeg har det godt' eller lignende, så er det et tegn på, at de unge er fokuserede på de nære relationer. Hun siger:
"Generationen bliver kaldt internetgenerationen, men det, det handler om, når man graver et spadestik dybere, er, at de evner at forholde sig til det immaterielle. Generation Z har udviklet en særlig evne til at forholde sig til ting, der er immaterielle - til følelser, relationer og folk, der ikke er i samme rum. Og de bruger i vid udstrækning de sociale medier til at styrke deres helt tætte relationer."
Når tv udvikler programmer i dag, så er de udviklet sådan, at der er konstant afsluttede plots i løbet af de enkelte afsnit. De unge ser sjældent en udsendelse fra A til Å. De læser lektier imens og går til og fra. Sanne Dalgaard Madsen siger:
"De unge forholder sig hele tiden til, om de er i gang med noget, som er spændende, sjovt og givende eller ej. De kan for eksempel give udtryk for, at tiden i undervisningen bør bruges mere effektivt, fordi de ikke synes, udbyttet er stort nok i forhold til, hvor lang tid de sidder der. Og når de ser tv for eksempel, så forholder de sig løbende til, om det giver dem noget at kigge med. Man kan spørge, om det er navlepillende. Man kan også sige, at de er nærværende - de forholder sig konstant, og det giver udfordringer for omgivelserne - man kan ikke tage deres tid og opmærksomhed for givet."
Din egen lykkes smed
Ifølge Noemi Katznelson har fællesskabet ændret karakter. Hvor fællesskabet tidligere gav identitet og løftede ansvaret fra den enkelte, så giver det i dag ansvaret tilbage til den enkelte. Det betyder, at de unge har en følelse af at være selvansvarlige:
"De unge føler sig alene med ansvaret for at lykkes. De skal 'tune' sig selv og deres performance. De stiller store krav - til udseendet, antallet af venner, og hvordan de klarer sig. Samtidig er målrettethed normen blandt stadig flere unge - det er sværere at være søgende og uafklaret. For de unge bliver udviklingen mod voksendom stadig mere kompleks. Der er flere muligheder, også for at fare vild," siger Noemi Katznelson.
Denne følelse af selvansvarlighed oplever Sanne Dalgaard Madsen også som et karakteristisk træk hos de unge. Hun siger:
"Der er ingen tvivl om, at de føler et stort pres. Mange føler sig stressede og pressede, og det afspejles også i mange statistikker."
Presset viser sig eksempelvis i antallet af unge, der føler sig ensomme. SFI's undersøgelse "Børn og Unge i Danmark - Velfærd og Trivsel" viser, at 27 % af de 15-årige føler sig ensomme af og til, mens tallet for de 19-årige er 28 %. Ifølge Noemi Katznelson er det i mødet med fællesskabet, at sårbarheden kommer til udtryk. Hun siger:
"Mange piger bliver psykisk 'sprøde', fordi de så gerne vil leve op til ansvaret og klare sig godt. Man kan se individualiseringsvilkårenes konsekvenser i stigningen i unge med psykiske lidelser - pigerne tager individualiseringsprojektet på sig og får spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd af det, mens drengene afviser projektet og får ADHD."
Flere i undersøgelsen "Generation Z zoomer ind" giver da også udtryk for, at de føler sig pressede. Mads på 19 år siger:
"Jeg kan godt komme til at spekulere meget, inden jeg falder i søvn. Stresse lidt nogen gange med tanker om arbejde, om de opgaver der venter og sådan."
Sanne Dalgaard Madsen oplever alligevel, at den unge generation er bedre følelsesmæssigt rustet til tilværelsen, end den tidligere generation. Hun siger:
"Løsningsrummet for generation Y og Z er ret forskelligt. Mens generation Y har været meget optaget af at skabe et billede af sig selv og finde fodfæste ved at skabe et liv ud fra, hvad der ser godt ud, så forsøger Z'erne at få fod på tilværelsen via tætte relationer og i højere grad ud fra, hvad der føles godt."
Det er Frederik på 17 år fra undersøgelsen "Generation Z zoomer ind" et godt eksempel på. Han giver udtryk for, at han gerne vil have et spændende job - for eksempel på Discovery.
"Det tror jeg vil være rigtig sjovt og ikke spor kedeligt," siger han. Alligevel er han mere optaget af de nære relationer frem for et fedt job. Han siger:
"Men det er jo vigtigere at få en god familie og have gode venner. Ellers kan det fede job jo være lige meget."
Generationer
Generation X
Født mellem 1960 og 1975
Individorienteret
Mentalitet: Verden er fuld af muligheder og uoverskuelige problemer
Behov: Personlig succes og materiel velstand
Udfordring: Rodløshed og modløshed
Generation Y
Født mellem 1975 og 1990
Netværksorienteret
Mentalitet: Verden skal opleves
Behov: Selvrealisering
Udfordring: Perfektionisme
Generation Z
Født fra 1990 til 2010
Nærhedsorienteret
Mentalitet: Verden er i positiv fremdrift og fuld af muligheder
Behov: Nære relationer til familie og venner
Udfordring: 100 % ansvarlig for at lykkes
Kilde:
Anna Frellsen, Sanne Dalgaard Madsen,
Anne-Kristine Prag og Tamira
Snell: Generation Z zoomer ind, 2010.