Af Højskolebladet
Hvis du stadig læser med, på trods af overskriften, hører du nok til de få. Klimaet har været på dagsordenen som aldrig før de seneste par år. Ikke mindst - eller måske nærmere udelukkende - fordi København jo som bekendt var vært for COP15. Siden da er det gået stejl ned ad bakke for klimadagsordenen. Og det er jo ikke fordi, problemet blev løst hine dage i december 2009. Tværtimod.
For ganske nylig viste en undersøgelse lavet for den grønne tænketank Concito, at danskerne i langt mindre grad er bekymrede for klimaet, end det var tilfældet for blot to år siden. Bekymringerne retter sig i stedet mod arbejdsløshed og økonomisk krise.
Martin Lidegaard, der er formand for Concito, sagde i forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen til Dagbladet Information: "Det, der bliver italesat af medier og politikere og fylder det offentlige rum, påvirker i meget høj grad folk. Men mens den ene naturkatastrofe efter den anden fejer over skærmen, og prisen på både olie, kul og mad er steget eksplosivt blandt andet som følge af klimaforandringerne, er klima blevet et fyord i dansk politik. Efter COP15 tør de danske politikere nærmest ikke hviske ordet længere."
Professor Svend Brinkmann, Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet, kommenterer den samme undersøgelse:
"Undersøgelsen afspejler, hvordan debatten i medierne har ændret sig efter klimatopmødet i København og i takt med, at andre interessenter har haft held til at tale andre dagsordner længere frem i mediebilledet. Jeg tror, vi er så relativt simple væsener, at vi bekymrer os om det, vi får besked på at bekymre os om," siger Svend Brinkmann.
Heller ikke Rasmus Jönsson har megen tiltro til, at nogen har held til at placere klimaet på den store dagsorden, når valgkampen for alvor går i gang: "Klimaet er røget tilbage til kun at være for de grønne fans på venstrefløjen. Det er ikke særligt sexet."