Af Charlotte Kjærholm Pedersen
Erhvervsskolerne lider under ungepakkerne og målsætningen om, at 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det mener Peter Koudahl, der har evalueret højskolernes kombinationsprojekt. Han beskæftiger sig med erhvervsskolerne, og fra dem hører han, at skolerne har mærket en stigning i antallet af umotiverede unge:
"Meldingen fra erhvervsskolerne er, at der i højere grad kommer elever, der ikke er motiveret til at gå der, men er på skolen, fordi de skal. Man bør overveje, hvor hensigtsmæssigt det er at tvinge unge til at skulle træffe valg, de slet ikke er parate til. Det er ikke det samme som at sige, at de skal ligge hjemme på sofaen og drive den af. Men her er eksempelvis kombinationsprojektet en god mulighed, fordi det giver den pause, som de unge beskriver som værende afgørende for at træffe et kvalificeret valg," siger Peter Koudahl.
Han bakkes op af Erik Laursen, der er professor på Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet. Han mener, at unge bliver ofre for en statistik, som skal se god ud udadtil:
"De unge, der er placeret i et tilbud, ser måske godt ud på papiret, fordi det holder dem væk fra arbejdsløshedsstatistikken - og det er ofte afgørende for kommunen og for regeringen. Men hvad er perspektivet i det - hvor bringer det dem hen om ti år - uddannelsesmæssigt og jobmæssigt? Det er tendenser, der er bekymrende, også hvis vi sammenligner med de lande, vi skal konkurrere med," siger Erik Laursen.
Han mener, at uddannelsessystemet på mange måder ikke er tilstrækkeligt indstillet på fremtiden, men at flere tiltag derimod er præget af kortsigtede løsninger:
"På børne- og ungeområdet ser vi undertiden eksempler på kassetænkning fra kommunal side. Det vil sige, at man vælger det, der er optimalt for den kommunale økonomi, i stedet for det, der objektivt burde være det bedste for barnet eller den unge. Man har kunnet se eksempler på dette inden for anbringelsesområdet, hvor det styrende af og til ikke så meget bliver barnets tarv, men derimod de tilbud, kommunen har valgt at levere. Det er problematisk, at man på den måde lader kortsigtede interesser få
indflydelse på et følsomt område med så langtrækkende konsekvenser som unges uddannelse," siger han.
Der viser sig da også en kedelig tendens netop i forhold til frafaldet på erhvervsskolerne. Klaus Nielsen, forsker fra Aarhus Universitet, er i gang med en undersøgelse om frafald på ungdomsuddannelser. Undersøgelsen er nedsat af Det Strategiske Forskningsråd under Videnskabsministeriet, og de foreløbige resultater viser, at op mod 20 % falder fra på erhvervsuddannelserne.
Det fortæller han til Jyllands-Posten og sætter samtidig spørgsmålstegn ved 95 %-målsætningen. Klaus Nielsen siger til Jyllands-Posten:
"Politikerne har i realiteten sat almindelige tekniske skoler og handelsskoler til at løse en tung socialpolitisk opgave med unge, som ikke er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det holder ikke. En målsætning på 85 pct. er mere realistisk, og en sådan burde man indføre."