Af Charlotte Kjærholm Pedersen
Der er ikke altid det rigtige at gå lige fra gymnasiet til en videregående uddannelse. Derfor kan reglen om, at man må gange sit gennemsnit med 1,08, hvis man begynder en uddannelse, senest to år efter, man har afsluttet en ungdomsuddannelse, vise sig have utilsigtede konsekvenser, mener forsker ved Center for Undervisning og Læring på Aarhus Universitet, Berit Lassesen:
"Med den nye incitamentsstruktur skabes muligvis nye utilsigtede problemer. Kampen om studiepladserne 'tvinger' de unge til at søge tidligere, og før de muligvis er parate til at påtage sig det ansvar, som er påkrævet på de lange videregående uddannelser, og det øger risikoenfor frafald. Yderligere risikerer man at forsinke nogle unge, som kunne være yderst velegnede til et studium, fordi gennemsnittet er forøget betydeligt. Studerende fremhæver ofte deres personlige interesse i studiet som en stærk motivationsfaktor, og unge, der må tage til takke med et fag, som ikke havde deres førsteprioritet, er mere frafaldstruede, fordi engagementet ikke findes på det nuværende fag," siger hun.
Alder har betydning
Berit Lassesen er netop i gang med at afslutte ph.d'en "Læringsstrategier blandt studerende på universitetet". I afhandlingen er studerende fra forskellige universiteter blevet spurgt om deres forhold til det, de læser. Der tegner sig et billede af, at alder spiller en rolle for, hvordan den studerende håndterer
læringsopgaven. Man skelner groft sagt mellem to typer af læringsstrategier - overfladelæring og dybdelæring. Overfladelæring kendetegnes ved, at den studerende overvejende lærer udenad og kan referere det, der står i bøgerne, og hvad underviseren siger, mens dybdelæringen er karakteriseret ved refleksion og evnen til at analysere mulige årsager og effekter og anvende den nyerhvervede viden på teorier eller cases. Og her spiller modenhed en væsentlig rolle:
"Når man påbegynder et universitetsstudium, skal man være klar til at håndtere de krav, der stilles til en. Og det er måske lettere, når man er 22 år, frem for når man er 19 år, og har haft tid til at afprøve forskellige ting," siger hun og pointerer, at dybdelæringen er vigtig i fremtiden:
"Vi lever i et komplekst samfund, hvor det at kunne tilegne sig viden på et komplekst niveau er en nødvendighed. Det er ikke bare facts, men facts der skal anvendes til noget," mener hun.
Derfor bør man i fremtiden også interessere sig for undervisningsformerne på universiteterne:
"Jeg tror, uddannelserne er rigtigt godt på vej. Som underviser bør man konstant være opmærksom på, om undervisningen fører til det optimale udbytte hos de studerende, dvs. samspillet mellem form og indhold og relationen mellem undervisere og de studerende. Feedback og opnåelsen af et fagligt fællesskab er overordentlig vigtigt," siger Berit Lassesen.