Af Andreas Melholt Lundberg
Claus Høxbroe kalder sig for beatpoet. Desuden underviser han på skrivelinjen på Krogerup Højskole. Vi har inviteret ham og rapperen Stik Op Jakob, med det på dåbsattesten registrerede navn Jakob Haahr-Pedersen, til at udsætte tre medlemmer af Højskolebladets redaktion for et sprogligt eksperiment.
De to har i samarbejde med Dansk-lærerforeningen udviklet et "lyrik¬show", som præsenterer moderne lyrik for elever på bl.a. højskoler. Ud over en fremførelse af deres egen poesi og rap, er en vigtig del af showet, at eleverne selv prøver kræfter med de to stilarter.
Med kaffe, lakridskonfekt og en afslappet fredagsstemning har vi forsøgt at trække højskolens rammer ind på redaktionskontoret for at prøve kræfter med workshoppen. Vi er nysgerrige på, hvordan de skaber et rum, hvor eleverne tør tage ordet og pennen, og til sidst stille sig frem foran resten af skolen og fremføre en personlig fortælling på ukendt terræn, som rap og beatpoesi nok trods alt er for de fleste.
"I starten var vi bange for, at folk ikke ville sige noget og sidde med korslagte arme. Men det sker aldrig. Vi snakkede om, hvordan får vi folk, der i bund og grund ikke er ligeså interesserede i sproget, som vi er, til at kaste sig ud i det. Der har vi fundet en form, der virker. Vi starter med at vise, hvad vi laver. Vi sætter os selv på spil," forklarer Claus.
Han læser højt af et af sine digte og fører os ind i beatpoesiens verden: "At være beat er/at stå sanseløs høj i supermarkedet/og høre Gregory Corso hviske fra fryseboksen." Jakob følger op og folder rappens verden ud: "Rap er rytme og poesi/rap er battle, rap er krig, rap er høj energi/rap er leg med rim og ord/rap er `fortæl hele verden om det sted du bor´."
Med fremførelserne som afsæt får Claus og Jakob os til at reflektere over og sætte ord på, hvad lige præcis rap og beatpoesi er. Vi byder ind med forskellige bud: Rap leverer rytme, attitude og skarpe holdninger. Beatpoesien lader sig rive med af den verden, den møder, og rammer hverdagens indtryk ind i poesiens frie form.
Claus påpeger, at de to udtryksformer begge ofte tager udgangspunkt i personlige oplevelser, fx en tur igennem bygningen eller en politisk situation. "Det er måske også det, der gør, at eleverne bedre kan gå til det. Selvom du ikke er vant til at rappe eller digte, så sidder du med en historie, som ingen andre har, og den kan du fortælle på rigtig mange måder." Gennem refleksioner og diskussion klædes vi langsomt på til selv at kaste os ud i eksperimentet.
Sprogets håndværkere
Workshopidéen er opstået af udvekslinger af erfaringer med skriveprocessen de to kunstnere imellem. For selvom de arbejder med to forskellige værktøjskasser, er de fælles om at have sproget som medium.
Jakob fortæller: "Vi arbejder som håndværkere med sproget - med to forskellige udgangspunkter. Men der er nogle greb, og der er nogle virkemidler, som vi er blevet bevidste om. Der er en struktur, et forløb og nogle redskaber. Dem vil vi gerne invitere eleverne til også at kaste sig over. Noget af det, som vi gerne vil sætte gang i, når vi er ude ved eleverne, er, at der er rigtig meget sprog i jeres og vores hverdag. Så meget, at det bliver svært at forholde sig til. Men vi tror på, at lyrikken kan noget sprogligt, som tiltaler folk, og som gør, at man synes, at lige præcis det her hip-hop-nummer er det bedste. Eller det her digt rører mig mere end det der digt - det som min dansklærer tvang mig til at læse. Det vil vi bruge til at sige: Hvad er det sproget kan? Hvad er det, det gør?"
I dag er det redaktionen, der inviteres til at kaste sig over sproget og rappens og poesiens virkemidler. Hæmningerne kastes over bord, og med opfordringen fra Jakobs rap: at fortælle 'hele verden om det sted du bor', udfordres vi til i bedste Bob Dylan-stil på kun ti minutter - ifølge Jakob en ny verdensrekord for workshoppen - med rappens eller beatpoesiens univers at fortælle om vores hjemstavn. Kaffe-koppen tømmes for det sidste skud koffein, og vi går i krig.
Alternativ teambuilding
Som udgangspunkt var sprogwork¬shoppen rettet imod gymnasiet og folkeskolens ældste klassetrin, men igennem Claus' erfaringer som underviser på skrivelinjen på Krogerup Højskole, har de to ordsmede fundet ud af, at workshoppen også egner sig særdeles godt til højskoler.
"Højskolebesøgene er anderledes, fordi vi der ikke kommer som en del af danskundervisningen. Højskolerne bruger os i en social sammenhæng. Det er fantastisk, for vi mener, at man lige præcis med sproget får en mulighed for at fortælle en historie om sig selv og det, der rører en," forklarer Claus.
Foruden at sætte tanker i gang om, hvordan sproget kan bruges og bidrage med erfaringer i at udtrykke sig, har workshoppen vist sig også at indeholde en positiv social side - nærmest som en alternativ teambuilding.
"Ud over at skrive, og det at blive bedre til at skrive, så får man også noget at vide om de andre - fx "det vidste jeg slet ikke om Dennis, har han virkelig været thaibokser?"
Jakob fortsætter: "Der er nogle skuldre, der falder ned, barrierer, der bliver brudt, og der bliver noget at samles om og grine af. Det kan en tur på Carl Mar Møllers gård eller en rappelledag måske også. Men det er så ikke det, vi arbejder med. Vi er vilde med at arbejde med lyrikken".
Claus fortæller, at eleverne også bliver rystet sammen på en faglig måde. "De står ikke bare og kaster bolde ude i baggården. De får lyst til at producere noget."
"Det gør også, at de unge mennesker kommer til at tænke på, hvad er det egentlig jeg laver? Eller hvad er det, jeg ikke laver? Hvad bruger jeg min fritid på? Hvorfor spiller jeg ikke fodbold mere, eller hvad det nu er. Det sætter nogle tanker i gang, og er med til at udvikle meninger," følger Claus op.
De ti minutter er gået, vi samler mod og fremfører vores rap og poesi. Nok griber man, med pistolen for panden og kun ti minutter til at skrive, et øjebliks tilfældige indskydelse om sin hjemby, og lader verset udfolde sig derfra; men mon ikke vores digt og rap alligevel afslører lidt af hvem, der gemmer sig bag redaktionen af nærværende blad. I hvert fald er det igen lykkes Claus og Jakob at få eleverne i tale, bruge sproget og lade personlige fortællinger blive indfanget i rappens og beatpoesiens form og rytme.
FAKTA OM:
Høxbroe og Stik Op Jakob
Claus Høxbroe er digter, forfatter og selverklæret beatpoet. Har udgivet flere digtsamlinger. Underviser på Skrivelinjen på Krogerup Højskole. Blev tildelt Dan Turèll Prisen 2011.
Jakob Haahr-Pedersen er som rapper kendt under navnet Stik Op Jakob. Har udgivet plader med hiphop¬grupperne Sphaeren og Ashtiani Drop og indspillet numre med kollegaer som Jokeren, Clemens og Per Vers. Desuden tekstforfatter og cand. mag. i retorik.
De besøger højskoler, fol¬keskoler og gymnasier med deres lyrikshow. Er i sam-arbejde med Gyldendal ved at udvikle undervisnings-materiale til forløb om rap og beatpoesi.
EKSPERIMENTET
RAP
Det er byens måde at åbne sig på jeg holder af
Så jeg går gennem mit kvarter hver eneste dag
Hvor hvert parcelhuskvarter hejser det rød-hvide flag
For en dag på kontoret
Blot for at få mad på bordet
Hvem kigger længere end den næste ligusterhæk?
Ser verden i brand, si'r ikke et kvæk
Giv mig blæk, jeg må væk
__
Det er byens måde at åbne sig på, jeg holder af
Så jeg går gennem mit kvarter hver eneste dag
Vejlebroen over fjorden
hvor man kan spejle
bakkerne så stejle
og også spejle sig selv og sine nylakkede negle.
71-00 nogle vil måske sige det er et hul,
men der kan også være kul
på, når discokuglen på Crazy Daisy den svinger
og klokkeværket på rådhuset det ringer.
__
BEATPOESI
Det er byens måde at åbne sig på jeg holder af
Så jeg går gennem mit kvarter hver eneste dag
En lille plet midt i staden
Vandet omgiver mit lille hjem
Brosten, bindingsværk, både
Købmanden på hjørnet
Brosten, bindingsværk, både
Venner alle vegne
Hjemme, altid, Christianshavn