Forstanderen Askov aldrig fik

Publiceret 01-08-2012

Et studieår i New York var ikke just en typisk baggrund for en højskolelærer i 1930erne

Af Ole Vind

Johannes Novrup (1904-60), Askovlærer 1931-42, var på flere måder en outsider i højskolen - også som magister på en afhandling om Nietzsche.

Novrup skrev i en bog fra 1933, at Amerika erEuropas sidstfødte barn, og at det er en side af os selv, vi møder i denne hektiske, lykkestræbende, rast­løshedens kultur med "storbylivet, ca­féernes jazzende rytmer, biografernes psykologi og frækt-sig-påtrængende reklamer" - og uden historisk tyngde.

Da Askovs forstander, J. Th. Arnfred i 1949 ville stoppe, foreslog han og mange andre Novrup som den oplagte efterfølger. Men her sagde bestyrelsen stop. Højskolens flagskib måtte have en rettroende forstander. Novrup var så kristen som nogen, men han var dybt inspireret af kulturkritikere som Vilhelm Grønbech og Albert Schweit­zer (af hvem han oversatte flere bøger). Deres kætterske kristendom (à la Grosbøll) var for meget for bestyrel­sen.

Da Mellemfolkeligt Samvirke i 1950 oprettede Magleås Højskole, blev Novrup den første forstander indtil sin død i 1960. Han efterfulgtes af den senere SF-politiker Poul Dam, der også var en outsider i den tids grundtvigske højskoleverden.