Af Andreas Melholt Lundberg
Midt på Fyn ligger Ryslinge Højskole i velholdte, hvide gårdbygninger, der bærer vidnesbyrd om en mere end 100 års stolt højskoletradition i det idylliske midtfynske landskab. Her er forstander Tyge Mortensen i starten af dette år rykket ind med et helt nyt lærerkorps og en ambition om at skabe en ny måde at lave højskole på. Han ser højskolen som et ideelt rum til at træne den forandringsparathed og innovationstankegang, som ifølge et bredt politisk flertal skal sikre Danmark fortsat vækst og velstand. Højskolebladet er taget til Ryslinge for at finde ud af hvordan.
Til tonerne af Er lyset for de lærte blot samles eleverne i foredragssalen kl. 8.15 for første gang efter deres studietur rundt i Europa. Som på højskolerne landet over: Eleverne brummer med, imens den sidste søvn gnides ud af øjnene. Men alligevel er alt ikke helt som andre steder. Morgensamling er blevet til morgen check-in. Der er ingen traditionelle faglinjer. I stedet arbejder eleverne primært med egne idéer og projekter. Begrebet innovationshøjskole vendes her imod sig selv, så også højskolens form og indhold bliver genstand for nytænkning.
Åben højskole
Under navnet "Åben Højskole" inviteres lokalsamfundet indenfor på skolen i flere af skolens undervisningstimer. Her kan de lokale komme forbi og deltage i fx en time med morgenyoga, innovationscamps eller i et af de mange foredrag med iværksættere, der kommer forbi og deler deres erfaringer.
"Konceptet med åben højskole er rigtig fedt. Selvom man selvfølgelig ikke helt kan undgå at ende i den osteklokke, så interagerer vi med samfundet," fortæller Mette Mygind Madsen, der er elev på skolen.
Tyge Mortensen har netop som ambition at genskabe en tæt relation til det omkringliggende samfund og ikke blot være den osteklokke, som højskoler ind imellem beskyldes for at være. "Genskabe" påpeger han, for "det er lidt at gå tilbage til rødderne. Hvor højskolen uddannede til livet, og livet var det, der var efter højskolen." Derfor arbejder de i Ryslinge med at skabe en indstilling hos deres elever, der gør dem klar til det liv, der venter dem i et samfund, hvor det eneste faste er, at alt er i forandring.
"Den eksponentielle digitale udvikling, hvor alting bare fordobles er et livsvilkår, vi som mennesker skal tilpasse os. Den udvikling er ustoppelig. Vi tilpasser os, som vi tilpassede os Storebæltsbroen og mobiltelefonen. Vores arbejde er at uddanne til det liv, der bliver, så vi synes det er sjovt og ikke går ned på det," forklarer underviser Janne Wind, som har sluttet sig til vores samtale på forstanderkontoret, der ligger midt i de gamle gårdbygninger - som et naturligt centrum og gennemgangsrum for eleverne, der løbende kommer forbi og får vejledning til deres projekter. Tyge supplerer: "Udfordringen er at skabe et innovativt mind-set. Som udgangspunkt har man det ikke. Når man går ind i kreativitet og innovation, skal man tænke, at det kan godt være, at vi fejler, men vi gør."
Innovativ dannelse
Eleverne har ladet kreativiteten spire inden for forskellige felter, lige fra madlavning og møbelbyggeri over teatersport og musik til ingeniørarbejde, hvilket bl.a. har materialiseret sig i et nyt pop-up-restaurantkoncept, sofaer og nye velfærdsteknologier. "Vi eksperimenterer og tør bryde vores vanemønstre og tænke på nye måder." Han kalder det innovativ dannelse.
"Det er evnen til at kunne fungere sammen med andre, at kunne få fællesskabet til at fungere bedre og til at kunne arbejde i teams og netværk. Det er en holdning, en personlig evne til at kunne se muligheder. Man gør det ikke nok i undervisningssystemet. Det er svært at undervise i. Skoler kan godt undervise om det, men ikke i det. Det kræver erfaring. Du skal selv opleve det. Du træner det mind-set, som det kræver, ved at gøre."
Og til det passer højskolens frie form ideelt, mener Tyge. Generelt har han et optimistisk syn på højskolernes fremtid og deres rolle i fremtidens samfund.
"Højskolen er blevet lidt glemt, men jeg tror, at den kommer tilbage og får en kæmpe renæssance. I mange afskygninger. Men også i den her form. Højskolen som et rum og form er et dansk klenodie, som virkelig bliver vækket til live igen. Den anden uddannelse lever ikke op til kravene i dagens samfund. Der er for stort et læringsspild," fortæller han med henvisning til det store fokus på tests, resultatorientering og detailstyring, der præger de fleste andre uddannelsesformer.
"Der bliver brugt for mange ressourcer derovre på for lidt. Der er kræft eddeme stort 'return of investment' på en højskole. Højskolen giver netværkstænkningen og evnen til at begå sig i fællesskaber. Det, vi skal lave her på innovationshøjskolen, er et skabende fællesskab. Vi skaber ud fra et begreb om 'open innovation'. Det er det, der ser ud til at virke - når virksomheder åbner deres rum op for folk udefra. Derfra har vi skabt begrebet 'Åben Højskole'. Konceptet er, at den hele tiden er i udvikling med det samfund, der er udenfor." Tyge Mortensen beskriver det billedligt med, at Ryslinge Højskole skal have et remtræk til virkeligheden.
Et andet nyt tiltag kan også tjene som illustration. Skolen har overtaget en tom produktionshal i Ryslinge by og søsat projekt "Fab Fyn". Produktionshallen fungerer nu som et mødested og værksted for både lokale iværksættere og skolens elever, der her kan udveksle og udvikle idéer. Ambitionen er at bruge det som platform til at skabe et nyt kreativt vækstcenter på Fyn.
Iværksætterværktøjskasse
I Ryslinge handler det nemlig ikke blot om at skabe et rum for kreativitet, selvudvikling og selvudfoldelse. Ligesom innovationsbegrebet pendulerer mellem kreativitet og iværksætteri, er projektledelse og realisering af elevernes idéer og projekter den anden af de to søjler, som udgør skolens fundament. Idéer kan let drukne i mængden, uden de "rette" mennesker får kendskab til dem.
Som en del af en større iværksætterværktøjskasse får eleverne derfor redskaber til bl.a. at networke, sælge deres idéer og bruge de sociale medier. Jacob Christian Eriksen, der i efteråret gik på Testrup Højskole, forklarer: "Det er selvfølgelig også svært at skrive en tekst eller være skuespiller, men det, man ikke tænker over, er, hvordan man får det ud bagefter. Det kan tage meget længere tid. Det er sådan nogle ting, jeg får her, men som jeg ikke fik på Testrup." Han arbejder med sin egen blog, som han igennem længere tid har haft på tegnebrættet, men som har fået et ekstra skub i den rigtige retning i Ryslinge.
Mette Mygind Madsen bakker ham op: "Her er det ikke nok fx bare at male for sig selv. Man bliver også tvunget til at finde ud af, hvordan man kan komme ud og udstille det. Hvordan kommunikerer jeg mine kreative idéer eller produkter ud til verden? Det gør det mere brugbart, også karrieremæssigt." Fokus er på livet efter og samfundet udenfor højskolen.
Eleverne har fået resten af eftermiddagen fri til at arbejde med deres egne projekter, så vi lister stille ud af døren og væk gennem de stille, snørklede fynske landeveje, som måske snart vil lægge asfalt til en øget trafik af idérige iværksættere med retning imod Fyns nye vækstcentrum.