Af Sara Peuron-Berg
Solen skinner på de hvide lave bygninger, og vandet blinker blåt i Aabenraa fjord. Foråret er på vej til det tidligere kysthotel, som nu er Højskolen Østersøen. Der er ikke langt fra Aabenraa til Tyskland, og netop derfor har højskolen altid beskæftiget sig medtysk sprog og kultur. Men i år har højskolen åbnet dørene for hele Europa. I februar startede en flok elever på det nye forløb Democracy.
Forstander Peter Burhmann vil meget gerne diskutere den europæiske identitet og fællesskab på sit kontor, hvor der er dækket op med hjemmebagte sønderjyske småkager. Forløbet er et forsøg på at bidrage til en europæisk offentlighed ved at tage en klassisk højskoleværdi som samvær og udvide det til at omfatte hele Europa.
"Grunden til, at vi fandt på Democrazy, er, at vi ser så meget spaltning og splid i Europa og mange tegn på, at der mangler en fælles europæisk identitet. Eurokrisen er udtryk for en splid i Europa, som der ikke er identitetsfølelse nok til at lukke." Han fortæller, at fordi Tyskland ligger lige rundt om hjørnet, tror vi tit, at vi er ens. Men det er vi ikke. "Man undres over, hvor store kulturforskellene egentlig er. I Europa er sprog- og kulturforskelle intensivt til stede i forhold til USA eller Kina. Derfor er det her grænseoverskridende arbejde meget vigtigt. Jeg synes, at det første sted, man er nødt til at starte, hvis man skal skabe en sådan identitet, er at få folk til at snakke sammen. Og der er højskoletanken optimal som platform."
Demokrati er teamwork
Democrazy er tre måneder om demokrati og samfundsforhold. To gange om ugen diskuteres et demokratisk emne i fællesskab. Ofte inviterer skolen en taler, der direkte arbejder med demokrati, senest den 34-årige Donia Amr Ahmed, der deltog i revolutionen i Egypten.
Democrazy har elever fra Bulgarien, Slovakiet, Tjekkiet, Sydafrika, Tyskland og Danmark. Zuzana Hlavkova på 22 år fra Slovakiet er taget til Danmark netop for at følge dette kursus. "Jeg har længe villet tage til Danmark for at blive en del af det danske uddannelsessystem. Det er meget mere åbent og handler mere om samarbejde. Det handler ikke om at lære udenad fra a-z. I hvert fald for mig er det en bedre måde at lære på end at sidde til en forelæsning."
Når emnet er demokrati, må metoden være demokratisk. Forløbet lægger op til, at eleverne er medbestemmende i forhold til indhold og form. I tre af de tolv uger tilrettelægger eleverne selv undervisningen, og lige nu planlægger de gruppevis en demokratidag. Samarbejdet på tværs af sprog og kulturer afslører, at demokrati ikke er så let i praksis.
"Jeg tror overhovedet ikke, at nationalitet betyder noget. Det er personligheden, der er afgørende. Det, vi gør lige nu, er virkelig en test, en rigtig udfordring. Det her er demokrati i praksis, når man arbejder i teams og virkelig skal lytte til alle og finde et kompromis. En gruppe har skændtes i to uger nu og er stadig ikke nået til enighed," forklarer Zuzana. Men det er netop demokratiets vilkår. Selvom det kan gøre beslutningsprocesser langsomme og vanskelige, er det, ifølge Zuzana, stadig den bedste metode. "Det er den anden side af demokratiet. Nogle gange når demokratiet til et punkt, hvor tingene står stille, og du ikke kan fortsætte. Så bliver du nødt til at finde en vej ud af konflikten."
Forskelligheder og fordomme
Som dansker er man vant til demokrati og demokratiske processer i skolen, på arbejdet og i sin boligforening. Men på grund af holdets internationale sammensætning bliver de danske elever konfronteret med deres vaneindstilling til demokratiet.
"Det er spændende at se, hvordan tidligere kommunistiske lande bliver til et demokrati, fordi de har en anden indgangsvinkel," fortæller Karen Ellegaard, en dansk elev på kurset. En anden, der ser blandingen af elever som en fordel, er Ulrike Patzke, underviser på Democrazy." Især nogle af eleverne fra de østeuropæiske lande har på deres egen krop oplevet, hvordan det er at udvikle demokratiske og bureaukratiske veje. De danske elever indser, at for dem er det indlysende at have en elevrepræsentant. Og på den måde kommer man i snak med hinanden."
Netop at komme i snak med hinanden er en nødvendig del af et demokratis måde at løse konflikter på. Med elever fra hele Europa må det nødvendigvis give nogle udfordringer. Højskolen har altid fokuseret på det tyske sprog, både pga. beliggenheden, men også for at styrke bevidstheden om andre sprog i en stadig mere sprogligt anglificeret verden. På grund af det nye tiltag har skolen været nødt til at inddrage engelsk for at kunne undervise de internationale elever, og det er en svær forandring. For eleverne synes det dog ikke at spille en rolle.
"Ingen taler ordentligt engelsk her. Det er derfor, at vi forstår hinanden. Det er faktisk meget sværere at forstå folk, der har det som modersmål," fortæller Zuzana Hlavkova grinende på engelsk. Selvom det engelske forfladiger elevernes sproglige udtryk, da ingen har det som modersmål, er der ingen vej udenom. Og det er skolens udfordring ved at ville have hele Europa samlet i Aabenraa.
Demokrati som livsholdning
Formålet med Democrazy er, at eleverne går ud i verden og deltager i samtalen om den europæiske identitet. Hverken Zuzana Hlavkova eller Karen Ellegaard har umiddelbart tænkt sig at arbejde direkte med demokrati efter højskolen. Dog betyder det ikke, at forløbet ikke er en succes. Peter Burhmann håber, at opholdet vil give Europa muligheden for en ligeværdig demokratisk samtale. Men ligeværd er ikke ensbetydende med, at alle skal være ens.
"Forskelle har forrang for enhed. Forskellene mellem mennesker og systemer gør, at der altid er fordele og ulemper, men det må vi både se i øjnene, arbejde med dem og have som grundlag. Democrazy er et forsøg på at bygge bro over nogle af de forskelle, der samtidig skal respekteres."
Ulrike Patzke er enig. "Vi håber, at de bliver en slags ambassadører for en demokratisk grundholdning. Ikke så meget som en styreform eller en juridisk form. For hvis man vil have, at demokratiet styrkes, så skal man have mennesker, som lever i den demokratiske tanke. Demokrati fungerer kun, hvis den største del af folket eller samfundet engagerer sig. Vi vil gerne have, at folk, der går herfra, brænder for at tage stilling og have meninger og holdninger. Uanset hvad det så bliver for meninger og holdninger."
Solen går nu langsomt ned over fjorden og spejler sig i højskolens store vinduer. Om tolv forskellige nationaliteter til sommer vil tale med én europæisk stemme, vil tiden vise.