Af Jeppe Langkjær
I et interview til Højskolebladet i august sidste år opfordrede Stefan Hermann, rektor for Professionshøjskolen Metropol, højskolerne til at droppe oppositionslogikken. Tværtimod, lød det prompte svar fra Jørgen Carlsen, forstander på Testrup Højskole, der slog et slag for højskolen som samfundets samvittighedsværksted.
Nu er højskolens nutid og fremtid så atter på dagsordenen. " Hvad kan en skoleform, der er opstået i 1850'ernes særlige blanding af landbrugssamfund, senromantik og begyndende demokrati, tilbyde os hypermoderne individer?," spørges der i invitationen til debatarrangementet "Højskolernes berettigelse - før,nu og i fremtiden", som finder sted i Politikens Hus onsdag den 28. november, kl. 19.30.
Et panel udgjort af både Stefan Hermann og Jørgen Carlsen samt Kathrine Lilleør, sognepræst, og Anders Fogh Jensen, filosof, vil give deres bedste bud på højskolens udfordringer og eksistensberettigelse i det 21. århundrede.
Særligt forholdet mellem dannelse og uddannelse vil udgøre omdrejningspunktet for debatten. Som også Carlsen og Herman diskuterede, spørges det, hvilken rolle skal højskolerne indtage over for det øvrige uddannelsessystem. Ifølge de fire redaktører bag Hvorfor skal hverdagen ligne en slutspurt? , skal højskolen udgøre et frirum. Højskolen ikke som andre uddannelsesinstitutioner skal være kendetegnet ved en retningsbestemmelse. Den skal snarere forstyrre den lineære livslinje og skabe omveje, lød det i et interview til dette blad i august.
Prisen for arrangementet er 65 kroner for studerende, nuværende højskoleelever, PolitikenPLUS og95 kroner for øvrigt publikum.
Læs interviewet med Stefan Hermann her
Læs Jørgens Carlsen replik her
Læs interviewet med redaktionsgruppen her
Læs anmeldelsen af Hvorfor skal hverdagen ligne en slutspurt? her