Af Ole Vind
Hal Koch (1904-63) hører i dag til højskolens koryfæer, men som forstander for Krogerup Højskole (1946-56) var han en outsider. Fra traditionelle grundtvigske "folkelige kredse" blev Hal Koch og dermed Krogerup kritiseret for "patologisk tolerance", "fladbundet humanisme" og for at gøre demokratiet til en pseudoreligion.
Som Grundtvigkender og en respekteret offentlig skikkelse kunne Hal Koch synes oplagt til at forny den traditionelle højskole. Men da han lagde afstand til den forkyndende højskoles kristelige og nationale værdier til fordel for opdragelse til samtale, demokrati og medborgerskab, vakte det modstand.
Det provokerede, når han fandt, at fællesskabet mellem en fiskerkone fra Hvide Sande og en bourgoeisiefrue fra Hellerup ikke bestod i national kultur eller religion, men i det politiske medborgerskab. Det hjalp heller ikke, at han var kendt som socialdemokrat.
Hans højskolevision led nederlag, og han måtte gennem en depression, før han vendte tilbage til universitetet. Først efter 1968 indledtes det værdiskifte på de grundtvigske højskoler, som han havde efterlyst. Og Hal Koch blev efterhånden et koryfæ.