Af Sara Peuron-Berg
"At kridte skoene" og "at kaste håndklædet i ringen". Sportsmetaforen bruges mere og mere og er i dag kommet helt ind på livet af os.
Men netop i forhold til livet er den øgede brug af sportsmetaforer problematisk, mener Jes Fabricius Møller, ph.d. i historie fra Københavns Universitet. Tidligere på året skrev han i Kristeligt Dagblad, at overskrifter som "Han tabte til kræften" stiller sygdom og patient op over for hinanden som i en slags knockout-turnering: vind eller forsvind. Det mener han stadig.
"Meningen er, at man kan overvinde vanskeligheder og modstand ved mentalt at indstille sig på sejr. Hvis man ikke tror på sejr kan man ikke vinde," forklarer Jes Fabricius Møller. "Men hvad gør det ved alle dem, der har 'tabt denne kamp'?" Som retorisk redskab kommer sportsmetaforen ofte til kort over for fyringer, sygdom og død på grund af deres begrænsede forklaringsværdi. Som Jes Fabricius Møller understreger: "Livet er ikke et spil tennis".
Problemet er, at sportsmetaforen også er en slags krigsmetafor, der handler om magtbalancer og om kampånd.
Til gengæld er det præcis det, der gør den perfekt til fx politik. Sidste års valg var fyldt med "holdopstillinger" og politikere, der "kom på banen", hvilket også Modersmål-Selskabets seneste årbog
Sprog på banenfortæller. I forordet forklarer selskabet, at sportsmetaforen kan give problemer, da den i visse tilfælde kan være ekskluderende, fx overfor udlændinge. Men de er ikke i tvivl om, at den er kommet for at blive, og Selskabet spår, at vi snart ikke vil kunne identificere sportsmetaforer i vores dagligdagsformuleringer; så godt integreret er de blevet i det øvrige sprogbrug.
Årsagen til den voksende brug af sportsmetaforer ligger ifølge Selskabet i genkendelsen og forståelsen. Man erstatter "vi må lige holde en pause og tænke nærmere over sagen" med en "timeout". Ved at bruge begreber fra en folkeligt populær idræt, som fx fodbold, føler vi, at vi er med i et fællesskab - "vi er med på holdet". Og det er vel at mærke et hold med sundhed, målrettethed og aktivitet i fokus. På denne måde henviser brugen af en sportsmetafor til en fælles referenceramme og til ideen om det gode liv. Og hvem vil ikke gerne spille for det hold?