Af Højskolebladet
Lillian Hjorth-Westh har levet et langt og afvekslende højskoleliv: først som elev på Hørsholm Højskole, siden som medstiftende lærer af Seniorhøjskolen Rude Strand, efterfulgt af et kort højskoleeventyr i Spanien, mens hun altså har tilbragt de sidste tre årtier på solskinsøen.
Hun er uddannet lærer fra Tønder Seminarium, hvor hendes største inspirationskilde var stedets daværende dansklærer Per Sibast. Han leverede en
engageret drama- og litteraturundervisning, som var årsagen til, at Lillian søgte ind på Statens Teaterskole. En skuespillerkarriere blev det dog ikke til, men evnen til at fastholde et publikum gennem levende fortælling om kendte personligheder lige fra Dirch Passer og Edith Piaf til Grundtvig og Martin Andersen Nexø fornægter sig i hvert fald ikke. En evne hun har haft rig mulighed for at udnytte på højskolen.
Jubilæet blev fejret d. 15. marts i anledning af Lillians 60 års fødselsdag på Bornholms Højskole med et åbent hus for skolekreds, elever, familie og venner og bekendte.