Af Jørgen Carlsen
200-året for Søren Kierkegaards fødsel bliver som forventet markeret på forskellig vis - dog på en noget anden måde, end tilfældet var for H.C. Andersen i 2005. Der er ikke gået Las Vegas i jubilæumsfestlighederne. PR-fætteren Christian Have er ikke kommet til fadet. Vi bliver fri for endnu engang at høre Tina Turner skråle: "You're simply the best, better than all the rest"! Og gudskelov for det! For selv om begrebet og fænomenet "gentagelse" bestemt har Kierkegaards filosofiske interesse, ville det helt sikkert få ham til at rotere vildt i graven på Assistens Kirkegård. Han ville om nogen på det bestemteste frabede sig den slags "udvortes spektakel."
Til gengæld sker der faktisk rigtig meget på et mere lavmælt niveau. Der bliver holdt en sværm af foredrag, udstillinger, teaterforestillinger og events a la vandreture i Kierkegaards fodspor i det nordsjællandske. Desuden resulterer jubilæumsåret i en række publikationer af forskellig karakter: biografier, monografier, antologier og sågar romaner. Men én ting overstråler alt andet: fuldbyrdelsen af et udgivelsesprojekt, som har været undervejs de sidste 20 år: Søren Kierkegaards Skrifter (SKS). Det er så absolut den fornemste og mest behørige måde at fejre Søren Kierkegaard på. Her er ikke tale om en event, der dagen derpå er borte med blæsten, men om en ting, der står fra nu af og til - ja til hvad? - til evig tid, såmænd. Det ville helt bestemt falde i Søren Kierkegaards smag, optaget som han var af "øjeblikket" som en spaltning mellem "tidens atom" og "evighedens atom".
Udgivelsen af SKS er frugten af et intensivt filosofisk, teologisk, filologisk og kulturhistorisk forskningsarbejde på Søren Kierkegaard Forskningscenteret. Forskningscenteret blev oprettet i 1993 og havde som et af sine hovedformål at forestå udgivelsen af en ny, tekstkritisk og kommenteret udgave af alt, hvad Søren Kierkegaard har skrevet. SKS rummer Kierkegaards trykte skrifter, hans journaler (altså dagbøger), hans utrykte skrifter og hans papirer samt udførlige kommentarbind til det alt sammen.
hvor gærdet er højest
Udgivelsesarbejdet er sket under ledelse af professor Niels Jørgen Cappelørn, som ud over et stort Kierkegaard-kendskab er i besiddelse af et udpræget talent for logistik og arbejdstilrettelæggelse. På Kierkegaard Forskningscenteret har man i de sidste 20 år higet og søgt i gamle bøger. Der er blevet forsket, gransket og endevendt en lang række problemstillinger i forbindelse med Søren Kierkegaards tekster. Ambitionen med de udførlige kommentarer var, at hver en sten i teksten skulle vendes, hvert et spørgsmål skulle besvares - så vidt det overhovedet var muligt, forstås.
Meget af dette udredningsarbejde er foregået i de højere filosofiske luftlag - fx Kierkegaards referencer til den tyske filosof Hegel. Andet harnærmest karakter af bagateller. Jeg har ladet mig fortælle, at det sjovt nok tit har været bagatellerne, som var de største tidsrøvere i arbejdet. Man kunne fx støde på et personnavn, der helt en passant nævnes i Kierkegaards papirer eller dagbøger, og det store spørgsmål var så: hvem er der tale om? Meget ofte viste det sig, at svaret var totalt ligegyldigt - i hvert fald til forståelse af Søren Kierkegaards tanker. Efter minutiøs granskning i kirkebøger og andet fandt man frem til, at der antageligt var tale om en lokal gadefejer eller slagtersvend, som Søren Kierkegaard af en eller anden grund havde lagt mærke til. I nogle tilfælde har selv de mest energiske petitesseryttere måttet give op. I så anføres det pågældende navn i kommentarbindet med bemærkningen "ikke identificeret". Ak, ja. Man kan bestemt ikke klandre folkene bag SKS for at springe over, hvor gærdet er lavest. Men hvorom alting er. Det er ganske enkelt en mammutpræstation, der ligger bag udgivelsen af SKS. Der er tale om intet mindre end en filologisk bedrift.
Lad os nærme os udgivelsen udefra. Værket udgør med dets i alt 55 bind ca. tre løbende hyldemeter og er altså ikke sådan at overse på reolen. Allerede som fysisk objekt springer SKS i øjnene. Tager man det enkelte bind i hånden og betragter det som boghåndværk, oser det langt væk af kvalitet og stilfuldhed. Smudsomslaget er holdt i en støvet blå farve med initialerne "S.K." i guldskrift. Under dette gemmer det sig en petroleumsfarvet shirtingindbinding, udstyret med forsænket guldskrift. Åbenbart kan værket også fås i en mere luksuøs indbinding, men dette må være nok for os almindelige dødelige. Typografien er lagt i hænderne på grafikeren Bent Rohde, en af dansk boghåndværks absolutte førstemænd, og resultatet er et smukt og overskueligt satsbillede, som både er behageligt og læsevenligt - ikke mindst fordi papiret er mildt farvetonet og dermed balsam for øjnene under læsningen. Et nærmere eftersyn vil afsløre, at alle de bind, som rummer Kierkegaards journaler, er 3-4 cm bredere end de andre. Her er man gået på kompromis med formstrengheden af hensyn til indholdet. Det har nemlig muliggjort løbende randbemærkninger til teksten. Her har det udvortes måttet bøje sig for det indvortes - til glæde for alle Kierkegaard-aficionados.
ingen bestseller
Nogen bestseller bliver SKS givetvis ikke. Det ville også være lidt ironisk i betragtning af, at Kierkegaard fnyser over "talmajestæten" og foretrækker at tale til "hiin Enkelte". Alene prisen vil være afskrækkende for de fleste privatpersoner. Til gengæld vil det formodentlig være at finde på hylderne på stort set alle biblioteker i Danmark - inklusive højskolebibliotekerne. Men bortset fra, at man altså kan låne bøgerne, er SKS så et eksklusivt foretagende, der er forbeholdt dem, som har pengepungen i orden?
Fortvivl ikke, for hele herligheden er frit tilgængelig for alle! Enhver kan gratis downloade SKS inklusive alle kommentarer på www.sks.dk. Her er oven i købet navigationsmuligheder, så man kan foretage søgninger i teksten på et hvilket som helst ord. Nu kan man så let som ingenting skrive en kronik om Kierkegaards forhold til blomster, uden at vide noget om det på forhånd. Man skriver blot forskellige blomsternavne som søgeord og bliver derefter præsenteret for de tekststeder, hvor ordene optræder. Man kan selvfølgelig også, for nu at blive i den lettere afdeling, muntre sig med at finde ud af Kierkegaards forhold til dyr. Hvor tit taler han om løver, elefanter, regnorme og hunde? Men hvis man forsøger sig med ordet aber, vil man få noget af et chok. Det vrimler nemlig med aber i Kierkegaards tekster. Forklaringen er såre simpel: Kierkegaard har det med ofte at citere på tysk, hvor ordet aber som bekendt betyder "men".
Initiativet til Kierkegaardudgivelsen går som sagt 20 år tilbage. Ville man have påbegyndt en sådan udgave i bogform i dag? Næppe. Tænk på den nye udgave af Grundtvigs værker, som udelukkende er digital. Er det godt, at Kierkegaard nåede at udkomme i old school format? Ubetinget ja. Det er noget ganske særligt at sidde og læse i en fysisk bog i forhold til et skærmbillede. Teksten får mere autoritet. Man dvæler mere ved den. Jeg ved godt, at tendensen mere og mere går mod e-bøger. Men lur mig, om der ikke om nogen år optræder en modbølge, når e-bøgerne har erobret markedet - akkurat som vinylen nu vender tilbage på bekostning de digitale cd'er. Til den tid vil man sikkert glæde sig endnu mere over, at SKS foreligger i bogform. Kierkegaard har altid haft fremtiden for sig.