Af Sara Peuron-Berg
Sokrates, Churchill, Lenin, Fidel Castro, Grundtvig, Obama og Pia Kjærsgaard. Alle kaldt folkeforførere. Selvom forførelse ofte tænkes at foregå mellem to mennesker, er begrebet siden det antikke Grækenland også blevet brugt i en bredere forstand. En helt ny dokumentar, Krigskampagnen , om Irak-krigen af Boris Bertram fortæller, hvordan hele verden forførtes af en løgn om masseødelæggelsesvåben. Især Anders Fogh Rasmussen, Tony Blair og George W. Bush udførte en bevidst forførelsesstrategi, hvor de systematisk overtalte, forførte og manipulerede deres befolkninger, skriver Charlotte Aagaard, der deltog i researchen til filmen, i Information .
Man kan godt overføre forførelse på nogle mere abstrakte processer som politik, hvor nogle af teknikkerne fra forførelsesretorikken kan fungere som ansporende og motiverende, mener Lisa Storm Villadsen, der er lektor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet. "Grundlæggende, når vi taler om forførelse, er det, at vi har en fornemmelse af, at nogen bliver ført af sporet. Der er ligesom den rigtige vej, de føler de bør gå af pligt eller af naturlig tilbøjelighed. Og forføreren fører dem væk på en anden vej." Jonas Gabrielsen mener også, man kan sige, at forførelse bliver brugt i politisk øjemed i dag. Han er lektor på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologi på Roskilde Universitet. "Men det er svært at sige, hvor grænsen går mellem de tre ord, der ligger og væver sammen: overbevisning, manipulation og forførelse. Noget af det, der kunne være forførelse - eller manipulation, det er, hvis man fx angående Irak-krigen giver et andet motiv for at handle end det, man egentlig har tænkt som grunden, " siger Jonas Gabrielsen.
Men forførelse har en dobbelthed i sig. "Den gode retoriker forfører i den forstand, at han er dygtig til at tænke over, 'Hvem taler jeg til, og hvad skal jeg give disse - og kun disse mennesker - som grunde'. Og det er jo en tilpasning. Sådan er retorik funderet, og det er der ikke nødvendigvis noget negativt i," siger Jonas Gabrielsen. Lisa Storm Villadsen synes også, den positive side er relevant, selvom det bliver en meget abstrakt forståelse af forførelse. Hun mener dog, det afhænger af, hvad der er på spil. "Vejen til en vækkelse eller appetitskabelse er noget med, man spiller op til modparten på en måde, så de føler sig set, anerkendt og værdsatte. Det er en måde at kommunikere med den anden part på, så man skaber en følelse af fælles entusiasme og lighed."