Af Højskolebladet
Til ære for Kierkegaard er der alt fra foredrag, teaterstykker, kreative værksteder til temauger på programmet på landets højskoler i år. Derudover har flere skoler dedikeret Højskolernes Uge (uge 18, fra d. 27. april til 5. maj) til det kierkegaardske tema "Forførelse". Folkehøjskolernes Forening er del af det overordnede programråd for Kierkegaard 2013.
den rytmiske højskole
Holder åbent hus-dag i Højskolernes Uge.
egå ungdoms-højskole
Deltager i Højskolernes Uge med forførelse som tema.
grundtvigs højskole
Holder sommerkursus d. 21.- 27. juli. Ugen handler om Kierkegaard i dag - mellem eksistens og religiøsitet. Her er der fokus på Kierkegaards aktualitet gennem begreber som fortvivlelse, kærlighed, bedrag, etik og eksistens.
Derudover holder skolen sommerkursus d. 28. juli- 3. august. Her behandles filosofiens store tænkere, hvor Kierkegaard sættes i forbindelse med resten af de store filosoffer som Platon, Aristoteles, Kant og Nietzsche. Dette i samarbejde med Filosofisk Forum.
Ydermere gæster Joakim Garff højskolen tirsdag d. 30.april med et foredrag om Kierkegaard.
gymnastikhøjskolen i ollerup
Højskolen har afholdt en spændende temauge om Kierkegaard som blandt andet indeholdte et dramalab samt fokus på Kierkegaard, krop og coaching. Ugen afsluttedes med en fysisk-visuel forestilling med citater af Kierkegaard, tekster af Nick Cave m.m.
hadsten højskole
Var vært for foredrag om Kierkegaards tanker og liv d. 11. april. Foredraget var arrangeret i samarbejde med Hadsten menighedsråd og Folkeuniversitetet.
Skolen deltager derudover i Højskolernes Uge med forførelse som tema.
højskolen marielyst
Her holdes forårskursus d. 28. april - 11. maj. Der fokuseres på Søren Kierkegaard og hans liv og samtid med Kåre Lind og Pia Dahl.
højskolen performers house
Højskolen har arbejdet med Kierkegaard forestillingen Either/Or: En forestilling med dans, teater, musik og nycirkus med fokus på hverdagen. Eleverne har blandt andet opført forestillingen i Berlin.
højskolen østersøen
Skolen afholder efterårskursus d. 27. oktober - 2. november 2013. Fokus er på Kierkegaard, eksistens og lidenskab, og ugen byder på foredrag, aktiviteter og koncert.
idrætshøjskolen aarhus
Deltager i Højskolernes Uge med forførelse som tema.
krabbesholm højskole
Skolens fotohold har arbejdet med Kierkegaard samt temaet forførelse og har produceret en serie billeder til dette nummer af Højskolebladet.
livsstilshøjskolen gudum
Her afholdes Livsstilsfestival d. 7. - 9. september. Ugen kredser om at være på bølgelængde med Søren Kierkegaard med fokus på bevægelse i alle dens betydninger. Festivalen afholdes i samarbejde med Hjerteforeningen.
løgumkloster højskole
Højskolen afholder sommerkursus d. 8.-14. september under overskriften: "Den bekymrede skovdue - et kursus i Kierkegaard". Kurset holdes i samarbejde med Kristeligt Dagblad og byder blandt andet på foredrag, udflugter, film og musik.
odder højskole
Deltager i Højskolernes Uge med forførelse som tema.
ry højskole
Elisabeth Hartmann gæstede skolen den 10. april med et foredrag hvor Kierkegaards tanker om, hvordan tro og tillid bliver et vindue til vores moderne liv.
ryslinge innovations højskole
Her afholdes sommerkursus d. 15. - 21. juni. En uge som kredser om fire verdensberømte danskere: Kierkegaard, Grundtvig, H.C. Andersen og Carl Nielsen.
Skolen deltager derudover i Højskolernes Uge med forførelse som tema.
rødding højskole
Højskolen huser sommerkurset "Grundtvig og Kierkegaard" d. 26. maj- 1. juni. Fokus denne uge er på tro, dannelse, menneske og samfund og arrangeres i samarbejde med Søren Kierkegaard Selskabet og Grundtvigsk Forum.
Derudover afholder skolen et sommerkursus d. 23. - 29. juni hvor temaerne er tro, håb og kærlighed. Ugen afholdes i samarbejde med Kristeligt Dagblad.
D. 29. maj gæster Claus Damgaard skolen med sit "Comedy Show: Et komisk og dødsens alvorligt comedy lecture om kærlighed, sex og parforhold", der rummer essensen af Kierkegaard.
Skolen deltager derudover i Højskolernes Uge med forførelse som tema.
rørvig folkehøjskole
Deltager i Højskolernes Uge med forførelse som tema.
seniorhøjskolen, nørre nisum
Skolen arrangerer sommerkursus d. 14. - 20. august: Her byder ugen på litteraturkursus om Kierkegaard, Conrad og Camus; om livets mening og menneskets frihed. Fire litterære værker perspektiveres ud fra Kierkegaard.
Derudover afholdt skolen vinterkursus d. 6. - 12. februar med fokus på Søren Kierkegaard og menneskets eksistens blandt andet i forhold til Dostojevskij, Van Gogh og Monty Python.
silkeborg højskole
Deltager i Højskolernes Uge med forførelse som tema.
testrup højskole
Her afholdes sommerkursus d. 30. juni - 6. juli under overskriften "Søren Kierkegaard - den radikale tænker". Ugen byder på studiekredse, udflugter, koncert og foredrag, hvor centrale temaer sættes i fokus.
vestjyllands højskole
Her arrangeres sommerkursus d. 6. - 12. juli om kærlighed og lyst med fokus på Kierkegaards Stadier på Livets Vei fortolket gennem dans, musik, sang og drama.
Skolen har desuden afholdt emneuge om Kierkegaards tankeunivers med foredrag, morgensamlinger, centrale værker og studiegrupper om Kierkegaard og kunst, musik, litteratur, teater m.m.