Af Sara Peuron-Berg
Fremragende! Så flot et ord tilfalder højskolerne i en ny omdømmeundersøgelse. Højskolernes omdømme blandt befolkningen er helt i top. På en skala fra 0-100 scorer højskolerne 81,5 point, hvilket er langt over 2012-gennemsnittet for offentlige organisationer på 60,6.
Og det er et godt udgangspunkt for højskolernes kommunikation, mener direktør i kommunikationsbureauet København, Sune Bang. Udgangspunktet er nemlig afgørende for strategien. "Hvis du taler ud fra et svagt udgangspunkt som fx bankerne, og paraderne er oppe, så påvirker det i høj grad den kommunikation, du kan komme igennem med. Når du så har et godt omdømme, så har du en mulighed for at koncentrere dig om de budskaber, som du gerne vil ud med. Offensiv kommunikation virker meget bedre end defensiv kommunikation."
Men han mener heller ikke nødvendigvis højskolerne skal gå ud og sige: Se, hvad vi kan! De skal tænke på modtageren og ikke på afsenderen. "Hvis folk opfatter dig som værende god til et eller andet, så skal dunetop ikke fremhæve det selv." Når du bruger den fortælling folk allerede kender, efterlader du dem uden en historie, forklarer han. Men hvor skal højskolerne så sætte ind og med hvad?
mere faglighed og samfundsdebat
At højskolerne i hvert fald ikke skal hvile på laurbærrene er vigtigt, mener Sune Bang. Det er nu, at de skal smede. Mens jernet er varmt. De skal udnytte, at de er længere fremme på banen i forhold til deres budskab og deres betydning og ikke være så ydmyge. "Hvis højskolerne skal gøre noget over for omverden, skal de netop i endnu højere grad understøtte den position og betydning, de har i samfundet. Tag fat i nogle af dem, som er vigtige for den position, man gerne vil udbygge - så frem i skoene og gå til den," lyder Bangs opfordring.
Ifølge Nanna Soya Johansen, konsulent for Reputation Institute, der står bag undersøgelsen, kan resultatet både bruges internt og eksternt af højskolerne, fx som attraktiv arbejdsplads. "Internt kan den hjælpe med atkomme nogle af fordommene til livs og skabe stolthed blandt medarbejderne." Eksternt, mener Soya Johansen, kan højskolerne blandt andet vise politikerne, at det ikke er her, sparekniven skal svinges. "Nu kan højskolerne dokumentere over for politikerne, at de har befolkningens opbakning til tildeling af yderligere midler, og det er et stærkt kort at have på hånden i budgetforhandlingerne."
Forstander på Brandbjerg Højskole Simon Lægsgaard stemmer i, og peger på, at hvis analysen skal være løftestang for fremtidige forhandlinger, kræver det, at den er i rette hænder. Men højskolerne skal ikke bare adressere politikerne, men også udnytte det gode resultat i forhold til at positionere sig i samfundet og styrke deres relevans. "Det stærke omdømme og befolkningens opbakning kan skabe mod til at indtage en mere aktiv rolle i samfundsdebatten og i højere grad udtrykke højskolernes vision for fremtiden. Befolkningen forbinder højskolerne med høj faglighed, og de kan nu med rette markere sig langt stærkere på det," siger Soya Johansen.
At undersøgelsen skal bruges til at markere sig mere i samfundsdebatten ved hjælp af skolernes faglighed, er forstander på Ubberup Højskole Lisbeth Trinskjær enig i. "Som skoleform skal vi bruge omdømmeanalysens positive vurdering af højskolernes troværdighed som rygstød til i langt højere grad at blive en aktør i samfundsdebatten på vores individuelle fagfelter. Hvis vi vælger at bidrage til debatten med de ting, vi som skoler ved noget om hver især, vil vi kunne bruge den brede faglige vifte, højskolerne har tilsammen, til at opnå en markant øget synlighed for skoleformen."
Simon Lægsgaard vil også gerne have, at højskolerne spiller en større rolle, men peger på, at undersøgelsen yderligere giver stof til eftertanke, og at højskolerne ikke skal stirre sig blinde på de positive sider. "Vigtigere end anerkendelsen selv er det på hvilket grundlag, vi rent faktisk gør os fortjent til den." Han henviser til detaljer i undersøgelsen angående parametrene: etik, udvikling og ansvarlighed. De viser, at befolkningen er overbevist om de sociale og kulturelle aspekter ved højskolen, men mere uklare på højskolens bidrag til samfundet. "Her afsløres det, at vi ikke regnes for seriøse medspillere, når det gælder fx miljø og innovation. Ligeledes regnes højskolen ikke som væsentlig bidrager til afklaring og effektivitet i uddannelsessystemet. I forlængelse heraf er de fleste lunkne, når de skal vurdere højskolernes ansvarlighed og samfundsværdi. Det er da tankevækkende. I hvert fald for den store del af højskolerne, som arbejder meget med netop disse forhold," siger Lægsgaard.
højskolen som kulturbærer
Ifølge Nanna Soya Johansen skal højskolerne bruge det gode omdømme til at arbejde for fremtiden. "Med omdømmemålingen har højskolerne fået et strategisk værktøj, som kan vurdere effekten af deres arbejde samt de risici, der eventuelt opstår fremadrettet." Simon Lægsgaard er generelt glad for undersøgelsens resultat, og det er opbyggende for højskolernes selvforståelse at mærke befolkningens tillid og agtelse. Og selv det mindre gode skal blot anspore højskolerne til at anstrenge sig endnu mere, mener Simon Lægsgaard. "Analysens mest væsentlige funktion er derfor i min optik at motivere os til at bruge den overvejende positive stemning i befolkningen til at vise, hvad det er, højskolerne som både kulturbærere og kulturudfordrere rent faktisk bidrager til samfundet med. For det er ikke så lidt," siger han.
Lisbeth Trinskjær er positiv over for højskolernes fremtid: "Jeg tror på, at befolkningen ser højskolerne som en aktør, der er i stand til at hjælpe med at navigere i meget komplekse menings og informationsstrømme. Det er den folkeoplysende rolle, højskolerne altid har haft - nu er scenen bare en anden.