Af Højskolebladet
Bestyrelsesnyt I
De fremmødte til årets generalforsamling i FFD kunne byde to nyvalgte bestyrelsesmedlemmer velkommen: Ulla Fisker, forstander på Egå Ungdomhøjskole, og Ivan Jeppesen, forretningsfører på Mariager Højskole.
Bestyrelsesnyt II
Yderligere blev Helga Kolby Kristiansen, forstander på Silkeborg Højskole, genvalgt som formand for et år, mens også Jacob Kjærsgaard, forstander på Hadsten Højskole, og Stig Kaufmanas, lærer på Den Rytmiske Højskole, blev genvalgt.
Bestyrelsesnyt III
Til gengæld måtte formsamlingen sige farvel til Kurt Villumsen, forstander på
Uldum Højskole, næstformand og otteårigt medlem af bestyrelsen, og Else Mathiassen, forstander på Vestjyllands Højskole og bestyrelsesmedlem de seneste to år. Ingen af dem genopstillede.
Bestyrelsesnyt IV
Sidst, men ikke mindst, blev Anja Rykind, forstander på Rødding Højskole, og Karen-Magrethe Thomsen, bestyrelsesmedlem for Familiehøjskolen Skærgården,
valgt som henholdsvis første og anden suppleant.
Bestyrelsesnyt V
Nils Natorp, direktør for Geocenter Møns Klint, er ny formand for Idrætshøjskolen Boseis bestyrelse. Han afløser advokat Peter Drisdal Hansen, som har bestridt posten i skolens tre første leveår.
Efterskoledirektør
Bjarne Lundager Jensen er blevet ansat som ny direktør i Efterskoleforeningen og afløser dermed Sophus Bang Nielsen, der efter 32 år som sekretariatsleder går på pension. Bjarne Lunager Jensen forlader jobbet som vicedirektør i uddannelsestænketanken DEA.