Af Andreas Harbsmeier
Ligesom mange andre - formoder jeg - overvejer jeg også fra tid til anden: Er jeg lykkelig nok? Kunne jeg ikke præstere bedre? På jobbet, i forholdet til min kone, over for mit barn? I forlængelse af de overvejelser dukker spørgsmålene op: Hvordan kan jeg så gøre det bedre? Hvordan kommer jeg derhen, hvor jeg allerhelst vil være? Hvordan bliver jeg en bedre far, en bedre medarbejder, en bedre elsker osv.?
I de senere årtier er en hel industri af tilbud dukket op, der skal hjælpe mig af med tvivlen, finde svarene på de tilbagevendende spørgsmål og finde min egen måde at være i verden på. Der er med andre ord en masse mennesker og bøger, der står i kø for at hjælpe mig med at skabe løsninger for lige netop mine ambitioner om at skabe den gode tilværelse for lige netop mig.
Der findes tusindvis af tilbud, der på den ene eller den anden måde stiller i udsigt, at jeg kan forbedre mig som menneske. Kan skabe personlig udvikling, slippe af med dårlige vaner og uhensigtsmæssige følelser og mønstre. Selv højskolerne tilbyder nu i vidt omfang kurser med med det sigte. Mere end en tredjedel af alle højskoler tilbyder en eller anden form for "personlig udvikling", selv om de færreste højskoler nok vil være ved, at de har noget til fælles med hele selvudviklingsindustrien. På Brandbjerg Højskoles Kompas-linje kan man eksempelvis "måske få øje på skabelonerne, som du konstant genskaber dig selv efter, og så forsøge at ændre dem i en retning der passer bedre til der, hvor du er, i dit liv, lige nu. Og til der hvor du gerne vil bevæge dig hen."
Det lyder jo umiddelbart attraktivt, og sprogbrugen er ikke ulig den, man finder inden for coachingen. Her skal det dog ikke handle om højskolen, men om coaching.
Sandheden er i mig selv
Jeg har aldrig tidligere taget del i en coaching-session, fordi jeg egentlig altid har ment, at for megen psykologiseren og kiggen ind ad ikke er løsningen på livets spørgsmål og tvivlssituationer. Jeg har i stedet fokuseret på de strukturelle og samfundsmæssige forhold, der udstikker betingelserne for mit liv. Med andre ord har jeg ledt efter svarene uden for mig selv i stedet for at kigge ind ad. Et mantra inden for selvudviklingen er modsat, at jeg selv rummer sandheden om det gode liv og svarene på livets store spørgsmål. Coachen skal hjælpe mig til at indse det og handle i overensstemmelse med det.
Det er efterhånden blevet vanskeligt at abonnere på en bestemt forklaringsmodel, som giver mening for mit liv. Tidligere tiders traditioner, autoriteter, fællesskaber og meningsgivende fortællinger - ikke mindst de religiøse fortællinger - har mistet deres kraft. Jeg kan ikke blot bekende mig til én eksisterende verdensudlægning, som leverer svarerne på det hele. Det enkelte menneske - og dermed jeg - er blevet frisat til at vælge sit eget liv og realisere sig selv. For at kunne det, har jeg brug for noget hjælp.
Da jeg også gerne vil være fordomsfri og åben for forskellige livstolkninger, opsøger jeg altså en coach.
Scene 1
I det lille lokale på tredje sal i Nørregade i Københavns centrum tager Lars Hasselbalch Nielsen imod. Han driver en praksis med navnet Kropsrevolutionen. Det dækker over en række forskellige former for alternativ behandling. Det er nu ikke derfor, jeg nu befinder mig i lokalet, hvor to behagelige læderstole er flankeret af en briks og to plancher, der tilsyneladende illustrerer sammenhæng mellem krop og sind.
Lars er meget behagelig og tillidsvækkende, og jeg har ingen problemer med at tale om mig selv. Både det private og det professionelle. Både mine følelser, min tvivl og mine overvejelser. Selv om situationen er lidt kunstig, fordi både Lars og jeg ved, at jeg skal bruge det til en artikel til bladet, kan det lade sig gøre at sætte sig ud over det.
Vi har på forhånd aftalt, hvad vi skal tale om. Det handler om mig, og det handler om, hvad jeg kan gøre for at forbedre mig. Mit udgangspunkt er, at jeg gerne vil være bedre til at prioritere. Bedre til at finde ud af, hvad der er vigtigst for mig og til at sige nej til det, der ikke så vigtigt for. Med andre ord: jeg vil gerne blive bedre til at prioritere mine egne behov og ikke blot forsøge at leve op til andres.
Coachen får mig til at finde frem til en situation, jeg var tilfreds med, jeg synes var lykkedes, hvor jeg var i stand til at prioritere det, der er vigtigt for mig.
I udgangspunktet er det ganske behageligt bare at få lov til at tale om mig selv. At et andet menneske er interesseret i, at jeg skal udvikle mig, lære at håndtere og ændre mine dårlige mønstre. Og sågar vil hjælpe mig med det.
Coachens tilgang tager udgangspunkt i teknikker, der er hentet fra NLP - neurolingvistisk programmering. Det handler om at påvirke mine tankemønstre, så jeg fokuserer på det positive.
"Hvorfor gjorde du det, du gjorde?", spørger han. Og han bearbejder min grundlæggende modstand mod at lave noget om. Hvad forhindrer mig i at gøre det, som er bedst for mig, vil han vide. Umiddelbart ikke noget, er min umiddelbare reaktion. Og pludselig kan jeg se for mig, hvordan jeg konkret kan gøre noget for at nå mit mål om at prioritere det, jeg selv får en følelse af tilfredshed af.
Sessionen varer kun 50 minutter, så der er grænser for, hvor meget vi kan nå. Alligevel når jeg at blive bevidst om, hvorfor jeg handler, som jeg gør, hvor mine værdier ligger, og hvad jeg kan konkret kan gøre for at skabe flere positive følelser. Ikke så dårligt i løbet af en lille time.
skepsis
Min umiddelbare skepsis over for coachingen er blevet blødt noget op. For jeg må jo anerkende, at der faktisk er en del mennesker, som oplever, at de får en hel masse ud af det. De findes ganske vist ikke i min nære omgangskreds, der er præget af humanistiske hoveder med en automat-skepsis over for hele optimeringsretorikken på området. Jeg søger en autoritet, der kan fortælle mig, hvad jeg skal gøre, men det bliver klart for mig, at der mig selv, der skal gøre det hele. Det er coachens metode.
Scene 2
Nicoline Ducjan møder op hjemme hos mig på Nørrebro, fordi der den dag ikke er plads i det lokale, hvor hendes praksis holder til. Ifølge hendes hjemmeside kan jeg med hjælp fra hende få redskaber til eksempelvis at "få større selvværd og selvtillid", "prioritere min tid" eller "blive uafhængig af andres mening". Jeg kan også "reducere min vægt og leve sundt", eller "få det parforhold jeg drømmer om". "Dit liv… dine valg," står der på visitkortet.
Hun tager som coach udgangspunkt biopsykologien. Den fortæller os blandt andet, at vi har nogle urgamle drifter, som er indlejret i vores krop om vi vil det eller ej. Vi har hidtil ment at menneskelige emotioner var social arv. Men mange er biologisk arv, en arv fra urtiden, inderst hjernen, som er med til at styre både følelser og adfærd. Urhjernens arv er nogle medfødte drifter, som er beregnet til at overleve i en grum urtid.
I et moderne samfund er dele af de følelser og dele af den adfærd, drifterne frembringer, imidlertid temmelig uhensigtsmæssige, og giver os flere problemer end de giver fordele, er logikken.
"98 % af bevidstheden er ubevidst og 1-2 % er bevidst," forkla rerNicoline og tegner en model af bevidstheden. I det ubevidste, der består af lige dele social og biologisk arv, aflejres alle mine erfaringer og oplevelser og er afgørende for, hvordan jeg reagerer i en bestemt situation eller i forhold til en bestemt problemstilling, jeg bliver stillet over for.
"Adfærd skaber følelser," fortæller coachen mig, "så hvis du vil have nogle andre følelser, end dem, du plejer at have, så bliver du nødt til at gøre noget andet".
Også hun udfordrer mig på mine indgroede mønstre, men forsøger også at få mig til at se tilbage i tiden. Nicoline Ducjans udgangspunkt er også psykoterapien. Hun er uddannet fra Coach- og Psykoterapeutskolen og ved, hvad hun taler om. Mens Lars mere eller mindre udelukkende fokuserede på nutiden og fremtiden, tager Nicoline mig med tilbage til fortiden. Vi kommer frem til, at jeg har haft nogle oplevelser og gjort mig nogle erfaringer som barn, der gør, at jeg handler på en bestemt måde. Det er noget med mine forældre, som jeg ikke skal komme nærmere ind på her. Bestemte situationer fremkalder følelser, der får mig til at handle på en bestemt måde.
Den korte session er hurtigt forbi. Nicoline har ikke udlagt mit liv og mine problemstillinger, men på sokratisk vis fået mig selv til at fortælle, hvad jeg skal gøre, og hvorfor jeg handler som jeg gør og gentager dårlige mønstre.
det handler om mig
Jeg kommer ud fra de to coaching-sessions med klart definerede handlinger, som jeg skal gentage for at ændre mine uhensigtsmæssige mønstre, eller for at forstærke de gode.
Jeg er også klar over, at jeg er den eneste autoritet i mit liv. Mine mål stiller jeg selv op, og jeg er selv ansvarlig for at indfri dem. Coachen giver mig ikke svar på, hvad der er vigtigt, hvad lykken består i, eller hvordan jeg bliver en bedre far, men den giver mig nogle redskaber til at håndtere og blive bevidst om, hvorfor jeg handler, som jeg gør - og i bedste fald, hvordan jeg ændrer mine handlinger.
Alligevel tror jeg ikke umiddelbart, at jeg vil besøge coachingland igen lige med det samme, dertil er min intellektuelle modstand nok for stor.