Af Jeppe Langkjær
How to stop actinger umiddelbart en pudsig titel på en bog om filmskuespil. Ikke desto mindre bestilte Jesper Trier Gissel, lærer på Nørgaards Højskole, den hjem for godt fem år siden, da han efter gentagende forsøg konstaterede, at metoderne beskrevet i danske bøger om filmskuespil ikke bragte ham og hans elever nogen vegne. Den bestilling har han ikke et øjeblik fortrudt.
Harold Guskin hedder bogens forfatter. Både ham og hans metoder var ukendte for Jesper Trier Gissel, da han tilfældigvis fandt bogen på nettet. Siden første gennemlæsning har Guskins filosofi imidlertid dannet grundlaget for Jespers undervisning, og i januar fik lærlingen så muligheden for at møde mesteren i New York.
Og Guskin er ikke Hr. hvem som helst. Han har arbejdet med mange af Hollywoods store stjerner. Og hvem ved: Måske bliver den næste Glen Close eller Kevin Kline udklækket på Nørgaards Højskole? Jesper var nemlig så heldig at få en aftale i stand, der betyder, at hans dygtigste elever kan få en time hos Guskin på skolens fremtidige studieture til New York.