Af Sara Peuron-Berg
Klimabevægelsen har ændret vores levemåde. Men i videnska ben sker der hele tiden nye opdagelser uden der nødvendigvis sker et paradigmeskift.
"Vi snakker om idéer, der kæmper mod hinanden, og pludselig er der en idé, som bliver verdensomspændende," forklarer professor Mogens Høgh Jensen. Årsagen er, at hjernen ikke kan multitaske, når det kommer til idéer. Sammen med Kim Sneppen fra Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet, og Bremen Universitet har han udviklet en model, der forklarer, hvordan paradigmeskift inden for naturvidenskaben opstår, spredes og forsvinder. Studiet viser, at når en idé først er blevet dominerende, bliver den favoriseret og fastholdes i længere perioder. Konsekvensen er, at det er svært for nye idéer at vinde indpas.
Dermed reaktualiseres videnskabsteoretikeren Thomas S. Kuhns halvtreds år gamle teori om videnskabelige revolutioners struktur. Men Mogens Høgh Jensen understreger, at modellen selvfølgelig kan overføres til andre discipliner og generelle idéer, og at disse idéer tit får endnu større påvirkning.
farlig ensretning
Modellen er en algoritme, der analyserer innovationsraten, altså udviklingen af nye idéer, ud fra fastsatte parametre såsom tid, størrelse på systemet og tilslutning til idéen. Enten adopterer en person en andens idé eller en helt ny opstår. Jo flere, der tilslutter sig idéen, jo nemmere er det at tiltrække tilhængere - princippet kaldes kooperativitet. Modellen er den første af sin art, der indeholder et uendeligt antal idéer.
Studiet af modellens resultater, publiceret i tidsskriftet Physical Review Letters, afslører yderligere, at det er meget sjældent, at to eller flere idéer eksisterer samtidigt. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på risikoen for ensretning inden for alle discipliner, påpeger Sneppen og Høgh Jensen. Især store institutioner skal passe på, da nye idéer har lettere ved at trænge igennem i små og mindre systemer, hvor det er nemmere at overbevise tilstrækkeligt mange mennesker. Vokser et system sig for stort, er der en klar tilbøjelighed til, at innovationen bremses.