Af Andreas Harbsmeier
Højskolerne får en ny lov, fortalte en veloplagt kulturminister Marianne Jelved i fredags til godt 50 højskolebestyrelsesmedlemmer i København. Hvordan loven konkret bliver udformet afklares inden efteråret, hvor den fremsættes for Folketinget.
Ved mødet løftede hun dog sløret for nogle af de ændringer, den nye lov kunne
indeholde: nogle af de barrierer, der ligger inden for den såkaldte Tvind-lov skal fjernes, højskolerne skal have udvidet mandatet og kunne bedrive lokal oplysningsvirksomhed - de skal kunne være primus motor og inspirator i lokalsamfundet, og det skal der gives bedre betingelser for.
Hun opfordrede desuden direkte alle højskoler til at indsende problemstillinger og gøre opmærksom på barrierer direkte til ministeriets mand på området, Jesper Moesbøll.
Barriererne skal væk
Allerede nu starter processen, der skal munde ud i den nye lov. I første omgang afholdes et åbent møde den 8. april, hvor forskellige aktører inden for og uden for højskolen inviteres til at komme med deres bud på hvilken rolle, højskolerne kan spille i forhold til at løse centrale udfordringer for Danmark. Og i anden ombæring, hvordan loven giver de bedste betingelser for det. Forslagene vil så blive præsenteret for højskolerne på årsmødet i juni.
For at kunne løse opgaverne bedre, skal lovgivningen udformes derefter, mener Jelved. Samtidig er hun dog opmærksom på, at en del af de barrierer, der findes for højskolerne, ikke ligger i kulturministeriets regi. Det gælder for eksempel i forhold til en kommende fleksuddannelse og i forhold til muligheden for, at ledige kan komme på højskole:
"Jeg vil ikke bevæge mig for meget ind på uddannelsesministerens eller beskæftigelsesministerens område, men det handler om at sikre sig, at jobcentrene har forskellige veje for den enkelte ledige. Der har også været kongstanken tidligere, at skulle kunne vælge et højskoleophold som noget, der kunne matche aktivering. Men det er igen et spørgsmål om, hvem der skal betale. Det er ikke et realistisk scenarie, at man vender tilbage til 80'ernes boom i højskolerne."
Konkurrencestaten
Jelved leverede en samtidsdiagnose med udgangspunkt i Ove Kaj Pedersens bog om "konkurrencestaten". "Konkurrencestaten stiller en række udfordringer til det danske samfund, som højskolerne skal være med til at løse," fortalte hun. Det gælder ifølge Jelved inden for områder som verdensborgerskab, frihedsrettigheder, bæredygtighed og digitalisering.
Står det til Jelved skal højskolerne imidlertid ikke lede efter deres berettigelse
ved at tilnærme sig det formelle uddannelsessystem:
"Den enkelte højskole må gøre op med sig selv, hvilken type opgave, den mener, den skal have. Men man skal tænke sig grundigt om. Hvis politikerne ser, at man kan få enkeltfags HF eller lignende på en højskole, så er det billigere at sige, at det får du på VUC. Højskolen skal bidrage til, at de unge skal finde ind til sig selv. Det kan man ikke bare gøre på en hvilken som helst uddannelse. Højskolen har en særlig historie og en særlig rolle i forhold til resten af uddannelsessystemet. Dermed ikke sagt, at man ikke kan lave et eller andet i samspil med egentlige uddannelsesinstitutioner," forklarer hun til Højskolebladet efter mødet.
Korte kurser
Højskolernes korte kurser har gennem en årrække været genstand for en del negativ opmærksomhed fra politisk hold. Marianne Jelved mener dog, at de korte kurser løser en væsentlig del af højskolens opgave:
"De korte kurser kan være med til at inspirere én til at gå mere på højskole," siger hun, men er samtidig opmærksom på, at de ikke skal fylde for meget: "De korte kurser er ikke forkerte, men hvis højskoler stort set kun bruger de korte kurser, er det forkert. Så er vi forbi det, der var den oprindelige tanke."
Samtidig erkender hun, at det kan være et problem, at nogle korte kurser i deres indhold kan virke provokerende på nogle: "Det er en altid balancegang, men det er ikke ulovligt."
Forsigtig optimisme
Jelved er ikke direkte optimistisk på højskolernes vegne, men er relativt rolig: "Jeg kan ikke forestille mig et Danmark uden folkehøjskolerne." Hun opfordrer højskolerne til at blive bedre til at vise, hvad de kan: "Måske skal de være bedre til at fortælle, hvad der er sket med de elever, der har gået der. Jeg taler ikke om dokumentation, men man skal kunne fortælle historien om højskolen. Den slutter jo ikke med, at eleverne er færdige på et langt kursus. Det er begyndelsen for dem til en ny del af deres liv. Man bør samle historierne: Hvorfor kom de, og hvad lavede de tre år efter?"
Forslaget er hermed givet videre.