Af Sara Peuron-Berg
Fjolser, fruentimmere, forbrydere, fattiglemmer og folkhold. De såkaldte fem f'er var grupper udelukkede fra deltagelse i folkestyret ved Grundloven 1849. Valgret krævede, at man var en "uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 30te Aar". Under var listet de fire andre grupper, der ud over berygtede mænd, var udelukkede,: umyndige, kvinder, fattige og tjenestefolk. Den stemmeberettigede gruppe udgjorde således ca. 15 % af befolkningen - hvilket historisk set var meget demokratisk i forhold til det tidligere enevælde. Med Grundloven i 1915 blev ordet kvinde tilføjet og tjenestefolk fjernet fra undtagelserne.
Den stemmeberettigede gruppe udgjorde således ca. 15 % af befolkningen - hvilket historisk set var meget demokratisk i forhold til det tidligere enevælde.
De umyndiggjorte
Grundloven i dag fra 1953 har slettet de oplistede undtagelser. Alle har valgret, såfremt man er dansk indfødt, har fast bopæl og har opnået valgretsalder - medmindre man er umyndiggjort. Men overraskende nok er der stadig en sætning, der muliggør, at forbrydere og fattige i særlige tilfælde stadig kan fratages deres ret. "Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og nået den i stk. 2. omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret." (Grundloven 1953, §29)
Folk der er ude af stand til at handle fornuftigt
"Grundloven giver mulighed for det," bekræfter professor på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet Michael H. Jensen om fratagelsen af rettigheder for fattige, men tilføjer, at valgloven ikke indeholder sådanne bestemmelser, og dette "nok ikke er det, der står øverst på den politiske dagsorden." De umyndiggjorte derimod inkluderes nok ikke foreløbigt, men ordlyden kan måske forbedres. Gruppen defineres af Michael H. Jensen som folk, der er ude af stand til at handle fornuftigt, men eksklusionen afhænger egentlig ikke af dette. "Man kan altid diskutere, om man skulle have en anden model end den her, for man har valgt i Grundloven at koble det op på et umyndighedsbegreb. Men det er ikke en vurdering af, om den pågældende kan forstå politiske hovedretninger osv." Der er ifølge Michael H. Jensen tale om en enkel retsteknisk løsning.