Af Dieter Paul Küssner
Under en gylden gravsten ved Aventoft kirke i Sydslesvig ligger en højskolelegende: højskolemanden, kunstkenderen, forfatteren, Sydslesvigs folkelige varde i grænselandet Niels Bøgh Andersen (1908-1991). Gravmindet viser Jakobs kamp med englen, for under stenen ligger én, der kæmpede for menneskets ret til et myndigt og ansvarligt liv.
Den sværeste kamp var uden tvivl Bøghs deltagelse i 2. verdenskrig. Krigens gru med dens få nådestunder af menneskelig godhed prægede Bøghs højskoleliv, forfatterskab og foredragsvirksomhed, så mødet med ham gav livsmod og troen på et fuldgyldigt liv. Som forstander for Jaruplund Højskole (1954-72) formede og inspirerede Bøgh en hel generation til både nærhed og ansvar over for hjemstavnen Sydslesvig uden at miste udsynet til den store verden. En verden, der også omfatter respekt for ens tyske nabo, uanset om man bor nord eller syd for grænsen.
Bøghs evner som forstander var samtalens nådegave, hans polyhistoriske viden, en menneskelig følsomhed foruden en sans for kunstformidling, der løftede den enkelte til medleven og skærpede sansen for livets skønhed. Og som korrektiv til for megen følsomhed hørte hårdt fysisk arbejde i højskolens have. Lønnen blev omsat til en rejse ud i verden. Den verden som Bøgh ønskede, at højskoleeleverne skulle leve i - myndigt og ansvarligt.